I de skriftlige eksamensgenrer i dansk på de fire ungdomsuddannelser opfordres eleverne til at skrive til et intenderet publi-kum eller et defineret medie. Men hvilke skrivekompetencer kræver genrernes formidlingskrav, og hvordan realiserer ele-verne disse krav? Min afhandling Genreskrivning i de fire gymnasiers danskfag undersøger dette aspekt ved genreskrivning.
Mangfoldighed og fællesskab tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af livet på Randers HF & VUC. Undersøgelsen blev fortaget i foråret 2010.
I artiklen argumenterer Flemming B. Olsen for at den traditionelle lektielæsning bør gentænkes, så den svarer til nutidens didaktiske tanker om undervisning i gymnasiet.
Artiklen beskriver forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed”. Projektet forbinder et fagdidaktisk og et sociokulturelt perspektiv på skriftlighed i de gymnasiale uddannelser.
Afhandlingen undersøger gennem kvalitative forskningsinterview matematiklæreres muligheder for at deltage i kollegialt samarbejde om undervisning i handelsgymnasiet efter gymnasiereformen.
The dissertation uses interviews and observation to investigate students use of scientific knowledge in arguments concerning issues outside of the scientific area. It takes a pragmatic theoretical approach to explaining how science content occasionally played an informative role in attempts to establish the factual background of parts of the deliberations.
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Artiklen giver et bud på, hvad fremmedsprogsfærdigheders samfundsmæssige funktion er i dag, og hvad skolens opgave er som formidler af sprogfærdigheder. Dernæst undersøges, hvordan færdighederne opfattes og begrundes i læreplaner, hvilket sammenholdes med elevers ønsker til og opfattelser af sprogtilegnelse. Spørgsmålene om grammatikkens rolle for sprogtilegnelsen hhv. betydningen af den subjektive drivkraft diskuteres. Endelig identificeres problemstillinger af tværgående interesse i en sammenlignende fagdidaktik.
Artiklen søger at indkredse, hvad der er specifikt ved færdigheder i musisk-æstetiske fag, samtidig med at de kan anskues i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv. Et gennemgående syn i denne artikel er, at færdigheder må forstås ud fra, hvordan de er forankret i levet liv, herunder deres kropslige forankring.
Artiklen er et bidrag til en didaktisk diskussion af billeder og visualiseringer. Formålet er at identificere forandringstendenser i et uddannelsesfag, der imødekommer aktuelle behov for underviserkompetencer inden for alle fagområder og professioner. I forlængelse heraf drøftes kultur-, teknologi- og faglighedsperspektivet med henblik på at bidrage til en billeders og visualiseringers uddannelsesdidaktik, og der foreslås afkodning og betydningsdannelse som to tværgående fagkompetencer.
Artiklen fokuserer på grundlaget, hvorpå fagdidaktikker kan sammenlignes. Der konstrueres en deskriptiv model, der kan fungere som et redskab til at forstå de mekanismer, der udfolder sig i klasserum. Modellen udspringer af forskning inden for litteraturdidaktik, men ud fra antagelsen om, at modellen har en bredere relevans, inddrager artiklen eksempler fra både litteratur- og naturfagsundervisning.
Artiklen forsøger at besvare to spørgsmål: (1) Kan man identificere et behov for en sammenlignende fagdidaktik, og i bekræftende fald: hvilket behov? (2) Kan man identificere hvad SFD er for et fænomen? Det kan gøres ved at afprøve den hypotese at det er et fag under etablering. Hypotesen genererer tre underspørgsmål: (i) Hvad vil det sige at SFD er et fag? (ii) Hvilke metoder og hvilken empiri skal SFD betjene sig af? (iii) Hvilke teorier kan SFD støtte sig på?
I artiklen præsenteres en analysemodel, der bygger på teoriudvikling om fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis, og artiklen når således først frem til modellen som et resultat af denne teoriudvikling. Modellen etablerer analysebegreber og analysemetoder, og den konstruerer samtidig selve genstanden for undersøgelsen, undervisningsfaget, som en fagdidaktisk konstruktion. Modellen beskrives i artiklen i en eksemplificerende fremstilling hvor analysen af det gymnasiale danskfag indgår som illustrerende case.
I artiklen forstås begrebet ‘sammenlignende fagdidaktik’ i et forskningsperspektiv som en bestræbelse på at undersøge og forstå ligheder og forskelle mellem fag i et didaktisk perspektiv og på betingelse af givne forhold og dimensioner. Der er således potentielt tale om en kompleks og flerdimensionel struktur med komparativt sigte. Det er denne potentielle struktur, der søges belyst i artiklen.
I Læringssamarbejde udfoldes en etnodidaktisk analyse af fænomenet Cooperative Learning (CL) og andre former for læringssamarbejde. I bogens første del analyserer vi CL i et teoretisk perspektiv. I anden del undersøger vi, hvordan man kan bruge og udvikle CL i praksis. Baggrunden herfor er et større aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
Denne artikel er dels en respons til nogle af de emner og diskussioner, som tages op i dette nummer af Cursiv (Kaspersen, Krogh, Nielsen, Hetmar), dels en beskrivelse af, hvad jeg vil anbefale som et formål for sammenlignende fagdidaktik (SFD).
Artiklen er Mads Th. Haugsteds replik til Buhl, Jakobsen og Dolin (alle publicerede i CURSIV 2011, 7). Haugsted kritiserer de tre indlæg for at overse socialpsykologiske dimension og den sammenlignende fagdidaktiks placering i den uddannelsespolitiske debat
Artiklen er en Nikolaj Frydensbjerg Elfs kritiske kommentar til bidrag der er udgivet i Ellen Krogh, Frede V. Nielsen (red.) CURSIV 2011,7.