Facebook og stile

Lene Rotne

Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.

Genre: Afhandling | Omfang: 261 sider | Årstal: 2018

Læs mere

En gang fagdidaktiker, altid fagdidaktiker

Ellen Krogh

“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.

Genre: forelæsning | Omfang: 11 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Skriftlighed i overgangen mellem grundskole og gymnasial uddannelse

Anke Piekut, Peter Hobel & Ellen Krogh

Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?

Genre: artikel | Omfang: 4 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Læringsmål og sammenlignende skrivedidaktik

Peter Hobel

Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.

Genre: forskningsartikel | Omfang: 24 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Digitale spor på papiret

Mie Bligaard Christoffersen

Elever bliver i dag skolet i at skrive tekster, der passer til verden af i går med redskaber, som passer til verden af i dag, fastslår Christoffersen i sin afhandling, som undersøger de udfordringer, de unge møder, når de skal tilegne sig normer og konventioner for lange, sammenhængende tekster.
Skriftsproget lider ikke i det papirløse samfund. Tværtimod er eleverne opmærksomme på og gode til at skelne mellem situationer, der kræver medialiseret skrift, og situationer der kræver trykbar skrift.

Genre: afhandling | Omfang: 249 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium: En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Ellen Krogh

Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.

Genre: Kapitel i bog | Omfang: 25 sider | Årstal: 2014

Læs mere

Læremidler i danskfaget

Marie Falkesgaard Slot

Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.

Genre: Ph.d.-afhandling | Omfang: 205 sider | Årstal: 2010

Læs mere

Videnskabsretorik og skrivedidaktik

Ellen Krogh

Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 142 sider | Årstal: 2010

Læs mere

Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen

Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen & Kirsten Hjemsted

Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.

Genre: Evalueringsrapport | Omfang: 316 sider | Årstal: 2009

Læs mere

Hvordan staver studenterne? – en undersøgelse af stavefejl i studentereksamensstilene 1998

Hermed fremlægges undersøgelsen af studenternes stavefejl ved skriftlig eksamen i dansk maj 1998. Der er tale om en identisk gentagelse af undersøgelsen af stavefejl ved studentereksamen 1990 (Stavefejl, Tema 34, Undervisningsministeriet 1992). Med 1998-undersøgelsen i hånden kan man altså danne sig et aktuelt billede af stavefejlene og deres typer og mønstre.

Genre: Rapport | Omfang: 70 sider | Årstal: 2002

Læs mere

Fysik i skolen – skolen i fysik

Rapporten indeholder den første nationale evaluering af faget fysik i det almene gymnasium. Evalueringen fokuserer på undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse og undervisningsformer, skriftligt arbejde samt fysikfaget og skolen.

Genre: Evalueringsrapport | Omfang: 293 sider | Årstal: 2001

Læs mere

Når sproget vokser – En undersøgelse af kvalifikations- og dannelsesmål i skriftlig og mundtlig dansk i et tre-årigt forsøgsprojekt i fem gymnasieklasser

Ellen Krogh, Mi’janne Juul Jensen, Inger Lise Nordsborg, Alma Rasmussen & Agnes Witzke

Rapporten fremlægger resultaterne af en forsøgsordning som foregik i 5 gymnasieklasser i 3 år. Målet var at udvikle elevernes skriftlige færdigheder gennem procesorienteret skriveundervisning i danskfaget.

Genre: Rapport | Omfang: 316 sider | Årstal: 1998

Læs mere