Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Hvordan udvikler Amalie sig skriftligt fra folkeskole til gymnasium? I dette abstract fremlægges den anvendte teori og data til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Elever bliver i dag skolet i at skrive tekster, der passer til verden af i går med redskaber, som passer til verden af i dag, fastslår Christoffersen i sin afhandling, som undersøger de udfordringer, de unge møder, når de skal tilegne sig normer og konventioner for lange, sammenhængende tekster.
Skriftsproget lider ikke i det papirløse samfund. Tværtimod er eleverne opmærksomme på og gode til at skelne mellem situationer, der kræver medialiseret skrift, og situationer der kræver trykbar skrift.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
I denne artikel, peger forfatteren på en diskrepans mellem opgaveformuleringer og elevernes læring. Artiklen foreslår at løsningen kan findes i et fokus øget på stilladsering i elevopgaver.
Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
Det overordnede formål med ph.d.-afhandlingen er at undersøge, hvordan eleverne i det almene gymnasium gennem opgaveskrivning forberedes og forbereder sig til at fortsætte på de videregående uddannelser.
Rapporten belyser skriftlighed i det almene gymnasium med fokus på sammenhænge og progression i og mellem fagene dansk, samfundsfag og biologi samt på lærernes kompetencer og udvalgte praksisformer og procedurer for arbejdet med skriftlighed.
I ph.d.-afhandlingen undersøges det, om den form for vidensproduktion, der finder sted i danskfaget, er relevant i moderniteten og produktiv i unge menneskers kompetence- og dannelsesprojekter.
Hermed fremlægges undersøgelsen af studenternes stavefejl ved skriftlig eksamen i dansk maj 1998. Der er tale om en identisk gentagelse af undersøgelsen af stavefejl ved studentereksamen 1990 (Stavefejl, Tema 34, Undervisningsministeriet 1992). Med 1998-undersøgelsen i hånden kan man altså danne sig et aktuelt billede af stavefejlene og deres typer og mønstre.
Rapporten indeholder den første nationale evaluering af faget fysik i det almene gymnasium. Evalueringen fokuserer på undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse og undervisningsformer, skriftligt arbejde samt fysikfaget og skolen.
Rapporten fremlægger resultaterne af en forsøgsordning som foregik i 5 gymnasieklasser i 3 år. Målet var at udvikle elevernes skriftlige færdigheder gennem procesorienteret skriveundervisning i danskfaget.