Artiklen præsenterer analyser og resultater knyttet til en række overordnede fokuseringer. Artiklen undersøger, hvordan reformen opleves af ledere og lærere, hvordan arbejdet med den organiseres, hvad der er prioriteret, og hvilke praktiske ændringer, der allerede er på vej.
I et særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. Under fokusområdet skole- og kompetenceudvikling vil Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae undersøge, dels hvordan skolerne møder kravene til teamene om samspil og progression, dels hvordan de praktiserer kontrol- eller opfølgning og omgås den læring, denne kan kaste af sig.
Gymnasieskolerne herunder VUC’erne har i de senere år skulle forholde sig til en lang række kvalitetsreformer af forskellig karakter. Det skyldes, at der for indeværende hersker ikke-uenighed om, at kvaliteten i uddannelsessystemet skal forbedres. Spørgsmålet er så, hvad der skal forstås ved kvalitet? Hvem har definitionsretten herpå? Hvilken kvalitetsmæssig forbedring er der tale om?
Denne rapport udspringer af det følgeforskningsprojekt, der har været tilknyttet ledelsesudviklingsforløbet. I rapporten peges der på, hvordan skolelederne på VUC og kursuslederne forholder sig til de krav og forventninger, der (særligt fra politisk hold) møder samtidens skoleledelse.
Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten undersøger hvordan en række skoler reagerer på implementeringen af en ny “postbureaukratisk” form for styring, som kendetegner gymnasieskolen idag.
Denne rapport spørger hvordan gymnasielederne kan argumentere og diskutere de daglige beslutninger i sammenhæng med strømninger i samfundet, så implementering af de politiske mål understøttes på det enkelte gymnasium.
Rapporten undersøger ledelse i det almene gymnasium med fokus på rektors rolle. Det behandles, hvordan rektorerne vurderer deres vilkår og rammer for ledelse, samt hvad de betragter som udfordringer i forbindelse med ledelse af gymnasiet.
De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen.
Artiklen undersøger konflikter i debatten om gymnasiereformen og argumenterer for at sammenstød ofte skyldes at parterne ikke taler om det samme.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen efter det første gennemløb på de treårige gymnasieuddannelser med inddragelse af elev-, lærer- og lederperspektiver. Der fokuseres på de nyskabelser der blev indført da reformen trådte i kraft i 2005 med hensyn til struktur og overordnet fagligt og pædagogisk indhold. Samtidig belyser evalueringen reformen som et skoleudviklingsprojekt, og vurderer de udfordringer som implementeringsarbejdet på skolerne rummer.
Afhandlingen udforsker den organisatoriske forandring, der finder sted i samspillet mellem ledelse og fagprofessionelle medarbejdere i tre danske gymnasieskoler efter gymnasiereformen i 2005.
Rapporten samler op på de første erfaringer med de nye læreplaner for matematik B på hhx og stx idet de første elever gik til eksamen efter de nye regler for B-niveau i sommeren 2007. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
En teoretisk og empirisk analyse af ‘forestillinger om organisation’ som håndtering af det væsentlige krydspres, der er en følge af de to reformer: indholdsreformen fra 2005 og strukturreformen fra 2007. På baggrund af rektorinterviews og af analyser af konkurrerende og konfliktuerende pres fra omverdenen, diskuteres forskellige modeller for organisation.
This article explores the implementation of the “gymnasiereform” by focusing on how it is interpreted locally and put into practice by the headmasters of two different schools.
Rapporten belyser lederrolle og ledelsesbegrebet på de gymnasiale uddannelser i forhold til såvel pædagogisk udvikling som de krav der følger af gymnasiereformen i 2005. Undersøgelsen fokuserer på ledelsen i det almene gymnasium, men med et tværgående perspektiv således at ledelsesmæssige erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område også inddrages.
Artiklens forfatter beskriver i denne artikel, hvilke organisatoriske ændringer som er nødvendige for at realisere gymnasiereformens intentioner. Der skal etableres en ny balance mellem en stærk fagprofessionalisme og en ny skoleprofessionalisme, hvor helhedssynet præger både skolens læreplaner og undervisningen i fagene.
Rapporten indeholder en analyse af gymnasiernes økonomi og kvalitet. Analysen sigter dels på kvaliteten i uddannelsen dels på udnyttelsen af de eksisterende ressourcer. Der indgår herunder en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af den nuværende timestyringsordning og af at ændre bestemmelserne i gymnasiebekendtgørelsen om antallet af timer fra ugetimer til årstimer.
Artiklen beskriver en udvikling i ledelsen af gymnasierne fra central til decentral koordinering. Dette betyder bl.a. at der er lagt op til at skoleudviklingen nu i højere grad kan tage udgangspunkt i de enkelte skolers basale værdier og læringsformer.