Denne rapport er den sidste rapport af tre fra et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt en række team på syv skoler i deres arbejde med at implementere almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx.
Hvilke politiske og faglige interesser gjorde sig gældende i den debat der gik forud for den seneste justering af gymnasiereformen? I sin analyse kortlægger Keld Bagger Laursen den politiske process som ledte op til justeringen samt dens betydning for naturfag og matematik i gymnasieskolen.
Rapporten samler op på de første erfaringer med de nye læreplaner for matematik B på hhx og stx idet de første elever gik til eksamen efter de nye regler for B-niveau i sommeren 2007. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten undersøger kultur- og samfundsfagsgruppen på hf med udgangspunkt i bekendtgørelsen, læreplanen og vejledningen som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Fagevalueringen er en af fire parallelle evalueringer der alle tager bl.a. udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten tager udgangspunkt i temaerne tidsplanlægning; organiseringen af arbejdsprocesser i lærerteam; faglig planlægning og koordineringen mellem den enkelte lærer, team, administration og skolens ledelse; og brugen af hjælpeværktøjer – temaer, der dannede rammen for en konferencerrække i 2008.
This article explores the implementation of the “gymnasiereform” by focusing on how it is interpreted locally and put into practice by the headmasters of two different schools.
Artiklen undersøger gymnasiereformen fra 2005 gennem en analyse af forestillinger om læring og demokrati i de centrale politiske udspil og lovtekster.
Hvis man skal finde en løsning på et problem, er det som regel en god idé at vide, hvori problemet består. I forskningsprojektet »Gymnasiereform 2005« har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan forskellige definitioner af »gymnasiets problem« har konkurreret i perioden omkring reformens tilblivelse.
Denne artikel gennemgår nogle af de væsentligste træk ved det nye forløb i Almen Sprogforståelse (AP), der indgår i gymnasiets grundforløb på et halvt år; og på basis af forskning i sprog og sprogpædagogik og kendskab til gymnasiepraksis vurderer problemer og potentialer i AP1.
Hæftet diskuterer forhold som er vigtige at være opmærksom på i arbejdet med at implementere og udvikle et kvalitetssystem på de almene gymnasier.
Artiklens forfatter beskriver i denne artikel, hvilke organisatoriske ændringer som er nødvendige for at realisere gymnasiereformens intentioner. Der skal etableres en ny balance mellem en stærk fagprofessionalisme og en ny skoleprofessionalisme, hvor helhedssynet præger både skolens læreplaner og undervisningen i fagene.
Dette er en forskningsbaseret evaluering af DDN-projektet Pædagogisk brug af IT i gymnasiet og HF. Evalueringen tager afsæt i både teori og empiri og forsøger ud fra en kombination af begge at nå frem til en belysning af, hvordan nævnte DDN-projekt har gjort os alle klogere på brugen af IT i HF-/gymnasiesammenhæng og på begrebet ’virtuelt gymnasium’.
Den empiriske basis består i interviews med 26 nordjyske gymnasielærere.