Hvordan bedriver man succesfuld pædagogisk ledelse? En stor del af svaret ligger i, at du som leder folder ørerne ud, opsøger ærlig
feedback fra lærerne og kommer langt tættere på undervisningen i hverdagen. Interview med Lea Lund og Karsten Mellon.
Artiklen har fokus på de politiske og diskursive betingelser for at udøve skoleledelse og på paradokserne i arbejdet med at kvalificere og professionalisere denne i forskning i skoleledelse.
I et interview til udgivelsen ‘On the definition of learning’ stiller professor Paul Cobb fra Vanderbilt Peabody College i Nashville om det storeforskningsprojekt MIST og om deres greb på kompetenceudvikling af lærere og ledere.
Hvordan opfatter lærere og rektorer ledelsen af gymnasiet forskelligt? Christian Bøtcher har undersøgt betydningen af denne forskel for lærernes motivation.
Thomas R. S. Albrechtsen undersøger hvilke opstartsvanskeligheder som ofte rammer teamsamarbejdet mellem lærere i gymnasiet.
På baggrund af en analyse af et møde mellem fire teamkoordinatorer i et handelsgymnasium stille artiklen spørgsmålet om, hvorvidt man kan lede uden at være leder, dvs. i hvor høj grad disse teamkoordinatorer faktisk kan siges at være i stand til at træffe beslutninger om og gennemføre noget essentielt sammen med deres studieretningsteam, eller om den reelle beslutningskompetence stadig ligger hos skoleledelsen og måske endda er blevet styrket gennem dannelsen af lærerteam.
Undersøger, hvordan danske skoleledere arbejder med inklusion i målsætningen om at inkludere flere elever med særlige behov i folkeskolen. Studiet har også relevans for gymnasieskolernes arbejde med inklusion. Bemærk, at afhandlingen er skrevet på engelsk.
I samtiden kræves at gymnasierne selv og aktivt er i stand til at håndtere sit ‘varelager’ og at sætte ind i forhold til performativitet (skolens gøren og laden og outputtet af denne), markeds-føring, kundebetjening og omsætningshastighed. Denne artikel handler om hvad dette krav har og kan få af betydning for samtidens gymnasier.
Afhandlingen udforsker den organisatoriske forandring, der finder sted i samspillet mellem ledelse og fagprofessionelle medarbejdere i tre danske gymnasieskoler efter gymnasiereformen i 2005.
This article explores the implementation of the “gymnasiereform” by focusing on how it is interpreted locally and put into practice by the headmasters of two different schools.
Temaet i denne artikel er ledelse i gymnasiet i forbindelse med forandringsprocesser. Der sættes fokus på forholdet rektor/inspektorer – topleder/mellemledere. Er gymnasiet reelt tilført tilstrækkelig ledelseskraft til de ændringer, som ligger i den kommende gymnasiereform?
Bogen, der udspringer af projektet Den Gode Skole, indeholder to foredrag. Det første foredrag beskæftiger sig med mulighederne for strategiske ledelse i det almene gymnasium. Det andet foredrag giver en perspektivering af de forskellige ledelsesopgaver.
Rapporten er resultatet af en empirisk undersøgelse af fremtidige ledelsesmæssige kompetencer i det udviklingspres, Gymnasiereform 2005 og den generelle modernisering af den offentlige sektor skaber. Dette pres skaber store og ændrede krav til skoleledelsernes kvalifikationer og kompetencer.