Kristian Hvidtfelt Nielsens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008 (1).
Naturvidenskab som uddannelse og formidling
Kristian Hvidtfelt NielsenLæs mere →
Category: Organisationskulturer
Læs mere →
Kortlægning af lærernes arbejdstid på de almene gymnasier
Rambøll Management har på opdrag fra Undervisningsministeriet gennemført en undersøgelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid på fem institutionsområder. I indeværende rapport afrapporteres resultaterne fra undersøgelsen blandt de almene gymnasier.
Læs mere →
Effektivisering og demokrati – om reformens design og rummet for demokratisk praksis
Peter Henrik RaaeArtiklen undersøger gymnasiereformen fra 2005 gennem en analyse af forestillinger om læring og demokrati i de centrale politiske udspil og lovtekster.
Læs mere →
Lærerprofessionalisme og organisatorisk læring
Ulla SengerArtiklen baserer sig på empirisk materiale, der indgik i ph.d.-afhandlingen Organisatorisk læring og lærerprofessionalisme i gymnasiet, 2003. Artiklen tager afsæt i interviewmateriale, hvor lærere formulerer sig om deres professionalitetsforestillinger og om organisatoriske forhold.
Læs mere →
Pædagogisk ledelse og ledelsesredskaber i det almene gymnasium
Bo Söderberg (Projektleder)Rapporten belyser lederrolle og ledelsesbegrebet på de gymnasiale uddannelser i forhold til såvel pædagogisk udvikling som de krav der følger af gymnasiereformen i 2005. Undersøgelsen fokuserer på ledelsen i det almene gymnasium, men med et tværgående perspektiv således at ledelsesmæssige erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område også inddrages.
Læs mere →
Reformer og traditioner i gymnasiets fysikundervisning
Karin BeyerI denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Læs mere →
Træghedens rationalitet: Gymnasiet og det forandrede forandringspres
Peter Henrik RaaeAfhandlingen stiller spørgsmålet, hvordan modstand mod forandringspresset efter gymnasiereformen i 2005 kan analyseres som et fænomen, der udspringer af særlige forhold omkring skoleorganisation og lærerarbejde.
Læs mere →
100 år i åndernes rige – det danske gymnasium 1903-2003
Keld Grinder-HansenDansk skolemuseum markerer hundredeåret for den højere almene skolelov af 1903 som dermed skabte en helhed i det danske undervisningssystem med mellemskolen som bindeled mellem grundskole og gymnasium. Museumsdirektør Keld Grinder-Hansen redegør for den historiske baggrund for museets udstilling, samt dens mål.
Læs mere →
Fag og fontange
Finn Hauberg MortensenHvordan planlægges fagene i fremtidens gymnasium? I artiklen argumenterer Finn Hauberg Mortensen for at man i gymnasiets formålserklæring erstatter ’almen dannelse’ og ’studiekompetence’ med begreber, som er klare og kan bruges til planlægning og evaluering. Derudover anbefales en reorganisering af den faglige struktur op gymnasiet.
Læs mere →
Lærerarbejde – mellem modernitet og tradition
Finn WiedemannArtiklen om tendenserne mod et moderne fleksibelt arbejdsliv har slået igennem i uddannelsesverdenen. Den argumenterer for den opfattelse at sammenlignet med andre dele af arbejdsmarkedet må ændringerne opfattes som mindre omfattende.
Læs mere →
De ungdomsgymnasiale læringskulturer
Jørgen Gleerup & Finn WiedemannGlobaliseringen og videnssamfundets fremkomst har skabt opbrud i uddannelsesdiskurserne. I denne artikel diskuteres de problemer, dette opbrud har medført. Der fokuseres især på hhx, htx og stx. Spørgsmålet er, hvordan disse uddannelser kan tilpasse sig udviklingen?
Læs mere →
Kvalitet der kan ses
Projektet “Kvalitet der kan ses” er et forsøg på at belyse kvaliteten i det danske uddannelsessystem. Til dette formål er der inddraget en række forskellige områder, der hver for sig og tilsammen kan bidrage til at tegne et billede af kvaliteten af det danske uddannelsessystem.
Læs mere →
Udviklingen i de gymnasiale ungdomsuddannelser
Jørgen GleerupArtiklen beskriver en udvikling i ledelsen af gymnasierne fra central til decentral koordinering. Dette betyder bl.a. at der er lagt op til at skoleudviklingen nu i højere grad kan tage udgangspunkt i de enkelte skolers basale værdier og læringsformer.
Læs mere →