På baggrund af det udviklingspres, bl.a. gymnasiereformen skaber, spørger rapporten til, hvorledes gymnasielæreres og -lederes praksisforståelse forandres i skoleudviklingsprojekter, hvor skolernes organisationsstrukturer ændres i retning af mere udbredt lærersamarbejde om undervisningen.
Hæftet diskuterer forhold som er vigtige at være opmærksom på i arbejdet med at implementere og udvikle et kvalitetssystem på de almene gymnasier.
Rapporten bygger på et udvekslingsprojekt mellem fem danske gymnasier og fem norske videregående skoler. Skolerne blev kombineret parvis med henblik på at virke som konsulenter for hinanden i arbejdet med skoleudvikling ud fra centrale temaer i de igangværende udviklingsarbejder i de to lande.
Rapporten er en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. Den behandler tre temaer: 1) elevernes faglige kompetence, studielyst og valgkompetence; 2) kontekstsmæssige forklaringer på graden af studiekompetence; og 3) mulige styrkninger af studiekompetence og overgang fra gymnasie til universitet.
Udsendelsen af “Kvalitetsudvikling i gymnasiet” (KIG) sker på baggrund af knap fem års udviklingsarbejde og debat om selvevaluering og skoleudvikling på gymnasie- og hf-området.
Rapporten indeholder en analyse af gymnasiernes økonomi og kvalitet. Analysen sigter dels på kvaliteten i uddannelsen dels på udnyttelsen af de eksisterende ressourcer. Der indgår herunder en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af den nuværende timestyringsordning og af at ændre bestemmelserne i gymnasiebekendtgørelsen om antallet af timer fra ugetimer til årstimer.
Artiklen beskriver en udvikling i ledelsen af gymnasierne fra central til decentral koordinering. Dette betyder bl.a. at der er lagt op til at skoleudviklingen nu i højere grad kan tage udgangspunkt i de enkelte skolers basale værdier og læringsformer.
Kapitel 2 i Uddannelsesredegørelse 1997 tegnes et portræt af ungdomsuddannelserne i lyset af de seneste forskningsresultater om ungdomskulturen og de unges syn på ungdomsuddannelserne.