Gymnasiereformen stiller nye krav til gymnasielærerne, men også nye krav til de universiteter, der skal uddanne fremtidens gymnasielærere. Almen studieforberedelse er nok det mest nybrydende og perspektivrige element i reformen, og dette element stiller særlige krav om, at universiteterne styrker og koordinerer den undervisning i videnskabsteori, der allerede i princippet er gjort obligatorisk på alle fagstudier.
Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Artiklens forfatter beskriver i denne artikel, hvilke organisatoriske ændringer som er nødvendige for at realisere gymnasiereformens intentioner. Der skal etableres en ny balance mellem en stærk fagprofessionalisme og en ny skoleprofessionalisme, hvor helhedssynet præger både skolens læreplaner og undervisningen i fagene.
I denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Hvordan modvirker vi negative konsekvenser af gymnasiereformen? I artiklen påpeger Karsten Albæk at reformen vil indskrænke studenternes muligheder for at bestå en videregående uddannelse med teknisk indhold, hvilket vil have en negativ indflydelse på nationalproduktets størrelse og den økonomiske vækst.
Claus Michelsens kommentar til artiklen Kjeld Bagger Laursens “Fødekæder i læreruddannelse” i MONA, 2008(3).
Artiklen diskuterer mulighederne og udfordringerne for htx i forbindelse med gymnasiereformen. Htx har både erfaringer med væsentlige aspekter af reformen og skal samtidig finde en balance i landskabet mellem traditionerne i (især) det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne.
Dette er en forskningsbaseret evaluering af DDN-projektet Pædagogisk brug af IT i gymnasiet og HF. Evalueringen tager afsæt i både teori og empiri og forsøger ud fra en kombination af begge at nå frem til en belysning af, hvordan nævnte DDN-projekt har gjort os alle klogere på brugen af IT i HF-/gymnasiesammenhæng og på begrebet ’virtuelt gymnasium’.
Den empiriske basis består i interviews med 26 nordjyske gymnasielærere.
Afhandlingen stiller spørgsmålet, hvordan modstand mod forandringspresset efter gymnasiereformen i 2005 kan analyseres som et fænomen, der udspringer af særlige forhold omkring skoleorganisation og lærerarbejde.
Dansk skolemuseum markerer hundredeåret for den højere almene skolelov af 1903 som dermed skabte en helhed i det danske undervisningssystem med mellemskolen som bindeled mellem grundskole og gymnasium. Museumsdirektør Keld Grinder-Hansen redegør for den historiske baggrund for museets udstilling, samt dens mål.
Rapporten er en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. Den behandler tre temaer: 1) elevernes faglige kompetence, studielyst og valgkompetence; 2) kontekstsmæssige forklaringer på graden af studiekompetence; og 3) mulige styrkninger af studiekompetence og overgang fra gymnasie til universitet.
Rapporten indeholder en evaluering af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx og er gennemført i perioden juni 2001 til juni 2002. Evalueringen undersøger kvaliteten i undervisningen med særligt fokus på blandt andet arbejdsformer, progression og sammenhæng mellem fagene.
De kommende ændringer i det almene gymnasium vedrører først og fremmest forholdene mellem fagene og de arbejdsformer, det faglige samarbejde kræver. Artiklen foreslår nogle grundbegreber i arbejdet med omstillingsprocessen.
Hvordan planlægges fagene i fremtidens gymnasium? I artiklen argumenterer Finn Hauberg Mortensen for at man i gymnasiets formålserklæring erstatter ’almen dannelse’ og ’studiekompetence’ med begreber, som er klare og kan bruges til planlægning og evaluering. Derudover anbefales en reorganisering af den faglige struktur op gymnasiet.
Artiklen om tendenserne mod et moderne fleksibelt arbejdsliv har slået igennem i uddannelsesverdenen. Den argumenterer for den opfattelse at sammenlignet med andre dele af arbejdsmarkedet må ændringerne opfattes som mindre omfattende.
Globaliseringen og videnssamfundets fremkomst har skabt opbrud i uddannelsesdiskurserne. I denne artikel diskuteres de problemer, dette opbrud har medført. Der fokuseres især på hhx, htx og stx. Spørgsmålet er, hvordan disse uddannelser kan tilpasse sig udviklingen?
Udsendelsen af “Kvalitetsudvikling i gymnasiet” (KIG) sker på baggrund af knap fem års udviklingsarbejde og debat om selvevaluering og skoleudvikling på gymnasie- og hf-området.
Rapporten indeholder den første nationale evaluering af faget fysik i det almene gymnasium. Evalueringen fokuserer på undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse og undervisningsformer, skriftligt arbejde samt fysikfaget og skolen.
Målet med pædagogisk forskning må være optimering af den enkeltes uddannelsesmuligheder og af samfundets vidensomsætning. Det kan kun nås, hvis den viden, som forskningen udvikler, vurderer og forvalter, indbygges i den undervisning, som foregår. Vi må kunne bruge resultaterne af de forsøg, der foregår, ligesom vi bør have adgang til at drage nytte af den forskning, som finder sted herhjemme og i de lande, vi kan lære mest af. Konkret stiller dette krav om, at undervisningen i øget grad bliver forskningsbaseret, også når det gælder den pædagogiske dimension.
Rapporten er et genoptryk af tre rejserapporter skrevet i forbindelse med en gruppe gymnasielæreres studierejser til Holland, Norge og Canada. Derudover indeholder rapporten noter fra en konference, der blev afholdt efter rejserne. Fokusområderne er skoleudvikling, læreruddannelse, forskning og ledelse.