Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Katrine Strange (Projektleder)Læs mere →
Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Thomas R. S. Albrechtsen undersøger hvilke opstartsvanskeligheder som ofte rammer teamsamarbejdet mellem lærere i gymnasiet.
Rapporten handler om ledelse i gymnasiet set ud fra et kønsperspektiv, og om hvordan køn relaterer sig til en ledelseskarriere, og til de krav og forventninger, der stilles til en leder.
I artiklen beskrives det nye undervisningsrum, som opstår med udbredelsen af it, samt et projekt som forbereder gymnasielærerne på at inddrage it i undervisningen.
Afhandlingen søger at begrebsliggøre de forandringer og dilemmaer, som er fulgt i kølvandet på Gymnasiereformen fra 2005 og Strukturreformen fra 2007.
Projektet “Strategisk Udvikling i Gymnasiale netværk” skal give viden om, hvordan man kan udvikle læreres og lederes kompetencer, så visioner og mål om pædagogisk-didaktisk udvikling bliver til opgaver, og så opgaver kan konkretiseres i projekter, der kan implementeres.
Rapporten undersøger hvordan en række skoler reagerer på implementeringen af en ny “postbureaukratisk” form for styring, som kendetegner gymnasieskolen idag.
De nordiske lande betragtes normalt som verdens mest succesfulde nationer,når det kommer til ligestilling. Men der er stadigvæk store uligheder på et område som skolernes ledelse, hvor der eksisterer en ubalance til mændenes fordel. Hvordan kan vi forklare det? Vores undersøgelse afslører bl.a. markante forskelle inden for de to køns strategier for karriereudvikling.
På stort set alle samfundsmæssige niveauer møder man i dag krav om at dokumentere og synliggøre, hvad der går for sig i ‘virkelighedens praksisser’. Målet er at kvalitetssikre disse praksisser. I indeværende artikel forholder vi os til disse krav og det intenderede mål ad en omvej.
I rapporten undersøger Dion Rüsselbæk Hansen hvordan personalet og ledelsen beskriver medarbejderindflydelse og kommunikation på Gefion Gymnasium. Den fokuserer på hvordan de forskellige aktører forholder sig til deres roller og diskuterer de mulige konsekvenser heraf.
Denne rapport spørger hvordan gymnasielederne kan argumentere og diskutere de daglige beslutninger i sammenhæng med strømninger i samfundet, så implementering af de politiske mål understøttes på det enkelte gymnasium.
Rapporten er en del af en omfattende evaluering af konkrete projekter på otte skoler for at udforske, hvad der forstås ved innovation i de gymnasiale uddannelser, samt hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis. Rapporten evaluerer elevernes læring, udvikling af arbejdsformer og vurderer nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
Artiklen sætter lys på to aktuelle eksempler på strategier, som ledere i gymnasiet vil bruge for at skabe sig handlerum på de nye betingelser, gymnasie- hhv. selvejerreformen har opstillet, og på de diskurser, lederne trækker på for at skaffe disse strategier politisk legitimitet.
Med udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori giver dette kapitel et bud på, hvordan man kan forstå de spændinger og paradokser i skolernes organisation, der synes forstærkede efter reformerne, og hvordan de forsøges håndteret af skolerne. Udviklingen peger i retning af en stadig større mangfoldighed i organiseringen af gymnasiet.
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Artiklen viser, at videndeling, som forudsætning for reformens krav om fagligt udspil, overvejende foregår som udveksling af viden om logistik og metodik, dvs. administrativ og koordineringsviden frem for viden om fag og didaktik.
I denne rapport undersøges det, hvordan ledelse og organisering tager nye former lokalt i gymnasiet og VUC efter reformen. Rapporten samler erfaringerne fra et forskningsprojekt, hvor forskergruppen desuden har stillet skarpt på begreber, det blev introduceret i reformen, som teamsamarbejde, fagligt samspil og progression.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
På baggrund af en analyse af et møde mellem fire teamkoordinatorer i et handelsgymnasium stille artiklen spørgsmålet om, hvorvidt man kan lede uden at være leder, dvs. i hvor høj grad disse teamkoordinatorer faktisk kan siges at være i stand til at træffe beslutninger om og gennemføre noget essentielt sammen med deres studieretningsteam, eller om den reelle beslutningskompetence stadig ligger hos skoleledelsen og måske endda er blevet styrket gennem dannelsen af lærerteam.