Rapporten undersøger ledelse i det almene gymnasium med fokus på rektors rolle. Det behandles, hvordan rektorerne vurderer deres vilkår og rammer for ledelse, samt hvad de betragter som udfordringer i forbindelse med ledelse af gymnasiet.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i denne rapport en undersøgelse af hvordan skoler der udbyder hhx, htx og stx har grebet opgaven med at organisere teamsamarbejdet an.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Artiklen sammenligner to forskellige former for lærersamarbejder og undersøger, hvordan disse samarbejder påvirkes af forskellige faktorer. Særligt fokuseres der på ‘paradidaktiske infrastrukturer’, idet det foreslås, at studiet af disse kan hjælpe os til at klare udfordringer, fx i forbindelse med uddannelsesreformer.
Artiklen præsenterer nogle hovedpunkter fra en undersøgelse om gymnasielæreres forståelse af vidensdeling og diskuterer dem som et spørgsmål om håndtering af usikkerhed.
I samtiden kræves at gymnasierne selv og aktivt er i stand til at håndtere sit ‘varelager’ og at sætte ind i forhold til performativitet (skolens gøren og laden og outputtet af denne), markeds-føring, kundebetjening og omsætningshastighed. Denne artikel handler om hvad dette krav har og kan få af betydning for samtidens gymnasier.
Afhandlingen undersøger gennem kvalitative forskningsinterview matematiklæreres muligheder for at deltage i kollegialt samarbejde om undervisning i handelsgymnasiet efter gymnasiereformen.
Der er gennemført kvalitative undersøgelser på otte gymnasier. Undersøgelsen kan tjene til inspiration og debat på alle gymnasier om, hvordan man sikrer et godt arbejds- og undervisningsmiljø, som kan fremme gode resultater målt på elevkarakterer og elevfastholdelse.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten er en delevaluering af en forsøgsordning på Aalborg Katedralskole hvor der blev oprettet en 2-årig hf-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I denne rapport fremlægges resultaterne af delevalueringen som fokuserer på det første studieår 2010/2011. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Jeppe Bundsgaards kommentar til artiklen “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning” i MONA 2011 (1).
Hvilke konsekvenser har den prioritering af statistiske og datatekniske krav fremfor faglige, som hersker både blandt beslutningstagere og i offentligheden? Artiklen fremhæver nogle af de metodiske begrænsninger som findes i PISAundersøgelserne, med udgangspunkt i undersøgelser af forskelle på drenge og pigers håndtering af forskellige opgavetyper.
Hvordan kan eleverne bidrage til at udvikle klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag? Artiklen beskriver et fremtidsseminar hvor 29 gymnasieelever udarbejder forslag til forbedringer af form og indhold i fagene matematik, it, naturvidenskab og teknologi. Artiklen anbefaler afslutningsvist en højere grad af elevinddragelse i udviklingen af undervisningen.
fortæller historien om, hvordan danske kommuner igennem de sidste 40 år langsomt har tildelt den enkelte skole organisatorisk selvstændighed og højere grad af selvledelse. Afhandlingen bidrager samtidig til studiet af moderne velfærdsledelse.
Artiklen handler om skolegruppers besøg på museer. Den beskriver det, de lærer med særligt fokus på, hvordan man kan dokumentere og evaluere denne læring.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.
De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Rektor for Tornbjerg Gymnasium Carsten gør i denne analyse status over fagene matematik, fysik og kemi i det almene gymnasium, 5 år efter gymnasiereformen.
Christian Thune Jacobsens kommentar til Carsten Clausens artikel “Gymnasiereformen – 5 år senere”, som blev bragt i MONA 2010 (3).