Skoleelever er en vigtig del af museers målgruppe, men der er en kløft mellem skolelærere, som har behov for et dokumenterbart læringsudbytte for deres elever, og museer for hvem den frie opdagelse og udforskning er kerneværdier. Kan opgaveark bygge bro over denne kløft?
I rapporten evalueres det faglige samspil og nye arbejdsformer i stx, hhx og htx efter gymnasierformen. Dette gøres bl.a. med fagene matematik, engelsk og samfundsfag som prisme.
På baggrund af interview med en række gymnasielærere, reflekterer rapporten, hvordan disse lærere har oplevet at arbejde i team i reformens første år.
Teksten samler manuskripter fra to konferenceoplæg holdt for Undervisningsministeriet om formativ evaluering.
Artiklen behandler gymnasiereformens formål og vurderer om den er en passende redskab til at håndtere en mængde udfordringer. Fysikfaget anvendes som eksempel og de didaktiske udfordringer naturfagslærerne står overfor evalueres.
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2
Claus Jessens kommentar til Jens Dolin artikel “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007(1).
Med denne anden delrapport fra forskningsprojektet Nye lærerroller efter 2005-reformen sættes der fokus på de aktiviteter, der foregår i de gymnasiale uddannelser som konsekvens af reformen.
Rapporten evaluerer projektet VidereUddannelse til Gymnasielærer (VUG), som var et samarbejde mellem CVU Storkøbenhavn og IMFUFA, Roskilde Universitet.
Artiklen omhandler professionalisering af gymnasielærere, mere konkret deres måde at indgå i teamsamarbejde og praktisere den overgang fra privatpraktiserende lærer til teamlærer, som ønskes i forlængelse af den seneste (2005) reform af gymnasiet.
Rapporten evaluerer matematik C i hhx og stx, som efter gymnasiereformen er blevet obligatoriskfor alle elever i stx og hhx, uanset deres studieretningsvalg.
Rapporten har følgende primære formål: At undersøge gymnasieinstitutionernes praksis omkring tilrettelæggelsen af efteruddannelsesaktiviteterne, herunder at belyse i hvilket omfang om med hvilke midler efteruddannelsen tilrettelægges ud fra strategiske udviklingshensyn.
Rambøll Management har på opdrag fra Undervisningsministeriet gennemført en undersøgelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid på fem institutionsområder. I indeværende rapport afrapporteres resultaterne fra undersøgelsen blandt de almene gymnasier.
Denne artikel sætter fokus på begrebet evaluering, som det optræder i reformens styringsdokumenter, og stiller spørgsmålet om, hvilken form for viden, de nye evalueringsprocedurer skaber, hvilke magtrelationer, de repræsenterer, og hvilke muligheder for gymnasielærernes professionalisering, de rummer.
Artiklen undersøger gymnasiereformen fra 2005 gennem en analyse af forestillinger om læring og demokrati i de centrale politiske udspil og lovtekster.
Artiklen undersøger om teamsamarbejdet har mindsket eller øget stress blandt gymnasielærerne. Derefter udforskes mulige måder at forbedre forholdene for lærerne i deres teams.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvilke karakteristiske strategier gymnasielærere anvender i forbindelse med deres forpligtende tværfaglige samarbejde i grupper, og hvordan kan de forstås? Hvilken betydning vil disse strategier kunne få for gymnasieskolens arbejdsmiljø i fremtiden?
Artiklen undersøger socialanalytisk vores samtids dannelsesideal “selvdannelse” og foreslår på denne baggrund otte nye og tidssvarende almendannende fag.
Denne evaluering er foretaget inden for de første seks måneder af ‘den ny hf’. Den betegner derved et øjebliksbillede af en implementeringsproces.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt, der stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi spore konsekvenserne af 2005-reformen på gymnasierne? I rapporten besvares dette spørgsmål med fokus på lærernes positioner.