I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
Rapporten er første delresultat af hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt hvordan tre stxskoler, to hhx- og to htx-skoler planlægger, tilrettelægger og evaluerer almen studieforberedelse og studieområdet.
Hvad er forudsætningerne for det succesfulde tværfaglige projekt? Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med elever og lærere fra fire deltagende gymnasier, evalueres det flerfaglige samspil i udviklingsprojektet “Energi i Husholdningen”. Det konkluderes at hvis man ikke omlægger undervisningen i retning af den sag-orienterede undervisningsform, får det sag-orienterede samarbejde meget trange kår.
Hvis man skal finde en løsning på et problem, er det som regel en god idé at vide, hvori problemet består. I forskningsprojektet »Gymnasiereform 2005« har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan forskellige definitioner af »gymnasiets problem« har konkurreret i perioden omkring reformens tilblivelse.
Denne artikel gennemgår nogle af de væsentligste træk ved det nye forløb i Almen Sprogforståelse (AP), der indgår i gymnasiets grundforløb på et halvt år; og på basis af forskning i sprog og sprogpædagogik og kendskab til gymnasiepraksis vurderer problemer og potentialer i AP1.
På baggrund af det udviklingspres, bl.a. gymnasiereformen skaber, spørger rapporten til, hvorledes gymnasielæreres og -lederes praksisforståelse forandres i skoleudviklingsprojekter, hvor skolernes organisationsstrukturer ændres i retning af mere udbredt lærersamarbejde om undervisningen.
Arbejdspapiret undersøger sammenhængen mellem eksamensformer, arbejdsformer og læringsformer. En væsentlig pointe er at nye arbejdsformer ikke kan indføres uden at være forbundet med nye eksamensformer.
Rapporten sammendrager de tværgående temaer i de undersøgelser og rapporter som Danmarks Evalueringsinstitut siden 1999 har udgivet om de treårige gymnasiale uddannelser.
Hæftet diskuterer forhold som er vigtige at være opmærksom på i arbejdet med at implementere og udvikle et kvalitetssystem på de almene gymnasier.
Rapporten evaluerer integrationen af it i undervisningen på de fire gymnasiale uddannelser og afdækker hvordan integrationen af it indgår i den pædagogiske praksis samt hvordan den påvirker arbejdet med at give eleverne faglige og studiemæssige kompetencer.
Artiklen stiller spørgsmålstegn ved om gymnasiereformen kan sikre en hensigtsmæssig introduktion til både naturvidenskabelige metoder og forskningens nye resultater.
Krav om teamsamarbejde medfører, udover en delvis ændring af organiseringen af arbejdet, at lærerne i højere grad må inddrage personlige kompetencer. På denne baggrund sætter artiklen fokus på gymnasielærernes egne opfattelser af de formaliserede samarbejdsrelationer.
Temaet i denne artikel er ledelse i gymnasiet i forbindelse med forandringsprocesser. Der sættes fokus på forholdet rektor/inspektorer – topleder/mellemledere. Er gymnasiet reelt tilført tilstrækkelig ledelseskraft til de ændringer, som ligger i den kommende gymnasiereform?
Artiklen baserer sig på empirisk materiale, der indgik i ph.d.-afhandlingen Organisatorisk læring og lærerprofessionalisme i gymnasiet, 2003. Artiklen tager afsæt i interviewmateriale, hvor lærere formulerer sig om deres professionalitetsforestillinger og om organisatoriske forhold.
Denne artikel handler om erfaringer fra de seneste 5 års udviklingsarbejder på en række danske gymnasieskoler. Der sættes fokus på sammenhængen mellem moderniseringsdiskursen og lærerbevidstheden.
Bogen, der udspringer af projektet Den Gode Skole, indeholder to foredrag. Det første foredrag beskæftiger sig med mulighederne for strategiske ledelse i det almene gymnasium. Det andet foredrag giver en perspektivering af de forskellige ledelsesopgaver.
Rapporten er resultatet af en empirisk undersøgelse af fremtidige ledelsesmæssige kompetencer i det udviklingspres, Gymnasiereform 2005 og den generelle modernisering af den offentlige sektor skaber. Dette pres skaber store og ændrede krav til skoleledelsernes kvalifikationer og kompetencer.
Rapporten bygger på et udvekslingsprojekt mellem fem danske gymnasier og fem norske videregående skoler. Skolerne blev kombineret parvis med henblik på at virke som konsulenter for hinanden i arbejdet med skoleudvikling ud fra centrale temaer i de igangværende udviklingsarbejder i de to lande.
Rapporten belyser lederrolle og ledelsesbegrebet på de gymnasiale uddannelser i forhold til såvel pædagogisk udvikling som de krav der følger af gymnasiereformen i 2005. Undersøgelsen fokuserer på ledelsen i det almene gymnasium, men med et tværgående perspektiv således at ledelsesmæssige erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område også inddrages.
Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).