Gennem de seneste 20 år er politikernes vilje til at styre gymnasiet vokset støt. Og med det seneste skud på stammen, en ny fordelingsmodel for elever, rammes gymnasiet for første gang af krav om større social lighed. Tiden, hvor gymnasiet havde helle som borgerligt dannelsesprojekt, er forbi.
Rapporten undersøger, hvad der kendetegner ’VUC-kulturen’ med det formål at indramme og komme tættere på en forståelse af, hvad det særlige ved VUC er. Den stiller spørgsmålet: Hvad gør, at VUC kan favne en mangfoldig kursistgruppe, og for en stor andels vedkommende også lykkes med at være et springbræt til videre uddannelse?
Tænketanken DEA har bestilt en systematisk forskningskortlægning af den empirisk funderede viden fra den gymnasiale uddannelsesforskning. Formålet med kortlægningen har været, at kunne besvare et specifikt spørgsmål: Hvilke politisk håndterbare forhold kan via en målrettet indsats gøre en forskel i forhold til elevoptag, elevfrafald og elevudbytte på de gymnasiale uddannelser
Artiklen sætter lys på to aktuelle eksempler på strategier, som ledere i gymnasiet vil bruge for at skabe sig handlerum på de nye betingelser, gymnasie- hhv. selvejerreformen har opstillet, og på de diskurser, lederne trækker på for at skaffe disse strategier politisk legitimitet.
I samtiden kræves at gymnasierne selv og aktivt er i stand til at håndtere sit ‘varelager’ og at sætte ind i forhold til performativitet (skolens gøren og laden og outputtet af denne), markeds-føring, kundebetjening og omsætningshastighed. Denne artikel handler om hvad dette krav har og kan få af betydning for samtidens gymnasier.
96% af elever fra undersøgelsen angiver, at de er tilfredse med at gå på HHX. Det er et af resultaterne fra forskningsprojektet, som undersøger læringsmiljøet på HHX.
Afhandlingen udforsker den organisatoriske forandring, der finder sted i samspillet mellem ledelse og fagprofessionelle medarbejdere i tre danske gymnasieskoler efter gymnasiereformen i 2005.
Hvis man skal finde en løsning på et problem, er det som regel en god idé at vide, hvori problemet består. I forskningsprojektet »Gymnasiereform 2005« har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan forskellige definitioner af »gymnasiets problem« har konkurreret i perioden omkring reformens tilblivelse.
Hæftet diskuterer forhold som er vigtige at være opmærksom på i arbejdet med at implementere og udvikle et kvalitetssystem på de almene gymnasier.
Rapporten belyser lederrolle og ledelsesbegrebet på de gymnasiale uddannelser i forhold til såvel pædagogisk udvikling som de krav der følger af gymnasiereformen i 2005. Undersøgelsen fokuserer på ledelsen i det almene gymnasium, men med et tværgående perspektiv således at ledelsesmæssige erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område også inddrages.
Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Artiklen diskuterer mulighederne og udfordringerne for htx i forbindelse med gymnasiereformen. Htx har både erfaringer med væsentlige aspekter af reformen og skal samtidig finde en balance i landskabet mellem traditionerne i (især) det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne.
Artiklen beskriver en udvikling i ledelsen af gymnasierne fra central til decentral koordinering. Dette betyder bl.a. at der er lagt op til at skoleudviklingen nu i højere grad kan tage udgangspunkt i de enkelte skolers basale værdier og læringsformer.