Stopper unge med at læse? Bliver gymnasiets faglige læsning og værklæsning af Tove Ditlevsen og Goethe afløst af lydbøger og streaming? Og var den trykte bog egentlig bare en parentes i verdenshistorien? Gymnasieforskning gør status på læsning sammen med DPU-professor Jeppe Bundsgaard.
Eksamen fylder for eleverne – og med god grund. Så det kan du lige så godt omfavne som lærer. Julie Marie Isager kommer på baggrund af sin ph.d.-afhandling med gode råd til, hvordan du i undervisningen konstruktivt kan forberede eleverne på eksamen.
Et stigende antal unge har en autismediagnose. En stor del af dem kan gennemføre en gymnasieuddannelse – med stærke resultater endda. Men det er afgørende, at undervisningen og rammerne passer til de unges behov. Ny stor evaluering viser, at elever i gymnasiernes særlige ASF-klasser kommer markant bedre gennem gymnasiet, end ASF-elever i ordinære klasser.
Generationsforskelle og berøringsangst spænder ben for den vigtige samtale om forskelsbehandling og privilegier på baggrund af etnicitet. Lærere mangler pædagogiske strategier til at håndtere diversitet i praksis.
Relationen mellem teori og praksis, mellem det almene og det partikulære udgør et indbygget spændingsforhold i lærerviden. For læreruddannelser er det en tilbagevendende udfordring – og for læreruddannelsesforskningen et tilbagevendende tema – hvordan man gennem undervisningspraksisser bedst understøtter de studerende i at udvikle en viden, der evner at integrere det almene og det partikulære. Hvordan en sådan integration af det almene og det partikulære i mere konkret og empirisk forstand ’ser ud’ og faktisk realiseres forbliver dog ofte et åbent spørgsmål, der gemmer sig bag generiske og vage formuleringer som at de studerende skal kunne ’omsætte teori i praksis’ og ’anvende teori til at reflektere over egne praksiserfaringer’. Denne artikel udvikler et sæt analyseredskaber, der gør det muligt at undersøge empirisk, i hvilken grad en konkret videnpraksis evner at bevæge sig mellem det almene og det konkrete og integrere teori og praksis.
Det er ikke kun få, som involverer sig i råd og udvalg på Odder Gymnasium. Skolen har en lang tradition for at give eleverne indflydelse på alt fra visioner for skolen til temaet til næste arrangement i musikcafeen. Det giver energi, siger to medlemmer af det 104 mand store elevråd. Eleverne lever op til ansvaret, lyder det fra ledelsen, som vil værne om engagementet.
Vi skal ud over den polariserede diskussion om, hvorvidt det er skolens eller drengenes egen skyld, at de får lavere karakterer
end pigerne. Ane Qvortrups forskning giver en række bud på, hvad gymnasielærere kan gøre her og nu for at komme uligheden til livs.
Esben Dalsgaard undersøger, hvordan medskabelse har potentiale til at styrke undervisningen i litterære værker. Klassen læste Inger Christensens alfabet, og elevernes bidrag åbnede for helt nye fortolkninger af det svært tilgængelige værk.
Nye indsigter inden for neurovidenskaben forklarer, hvorfor undervisning fungerer bedre i klasseværelset end på skærmen.
Neurobiolog Theresa Schilhab peger her på fire usynlige gevinster, du og eleverne får ved igen at være sammen i klasseværelset.
Kontroversielle emner og synspunkter kan være svære at håndtere i undervisningen. Men tør man give rum for de svære diskussioner, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter. Der er dog ingen simple løsninger, som passer til alle emner og situationer, fortæller to eksperter.
Vil du lære dine elever at lytte, argumentere og sætte ord på deres tanker, er det nødvendigt at vinke farvel til den traditionelle lærerrolle og træde ind i det dialogiske rum som nysgerrig, neutral og spørgende facilitator, fortæller lektor i filosofi, Caroline Schaffalitzky.
Denne artikel støtter op, om hvordan man som skoleledelsesteam kan udføre faglig ledelse, som vi her kalder ’didaktisk skoleledelse’, dvs. et perspektiv på skoleledelsens faglige, direkte ledelse. Fokus er på skoleledelse i både grundskole og ungdomsuddannelser, da skolernes opbygning og kerneopgaver ligger tæt op ad hinanden. Det handler om, hvordan man som leder opstiller relevante strukturer for den pædagogiske praksis, der både bemyndiger medarbejderne og skaffer ledelsen adgang til at sætte retning for skolens faglige pædagogiske og didaktiske kerneopgave – nemlig undervisningen.
Når man som lærer bliver opmærksom på, hvordan man begrunder sin undervisning, så kan man med denne indsigt gøre det, man planlægger i sin undervisning mere synligt for sig selv. Dette kaldes didaktisk refleksion og handler om at udvikle didaktiske belæg.
Kompetencetilpasningsprojektet er særligt ved, at det målrettet ser på muligheden for at rekruttere voksne ind i en STEM-uddannelsesbane, ind i den pipeline, som de tidligere har forladt. Dermed repræsenterer projektet et supplement til de mange andre projekter, som har fokus på børn og unge, ved at afsøge mulighederne for at rekruttere voksne. Det er derfor, vi i den formative evaluering har haft et særligt fokus på muligheder og barrierer for, at kursister på VUC-hf kan vælge en videregående STEM-uddannelse og ikke falder fra den igen på første år.
Er det muligt at skriftlige udvekslinger over sociale medier kan gavne elevers læring i undervisningen? Ja, mener forskerteamet Paulsen og Tækker. De forholder sig til kritikken af sociale medier i undervisningen og peger blandt andet på, at opstiller man gode rammeforhold for sociale medier i undervisningen, så kan det ende gavne.
Stor undersøgelse af elevernes oplevelse af corona-undervisningen vidner om en imponerende hurtig omstilling fra gymnasielærernes
side. Professor Ane Qvortrup, der står bag undersøgelsen, peger dog også på, at en del gymnasieelever mangler feedback,
lærerhjælp, dialog med klassen og variation i undervisningen. Nogle elever risikerer at miste motivationen og troen på sig selv, advarer
hun.
Hvilke didaktiske strategier benytter underviseren, når samfundsmæssigt omstridte problemstillinger er en del af undervisningsfeltet? Artiklen fokuserer på, hvordan konflikter i Mellemøsten bliver fremlagt og bearbejdet i religion og samfundsfag.
Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Det mener motivationsforsker Dorte Ågård. Læs artiklen fra Magasinet Gymnasieforskning (19).
Virtuel undervisning kan have et dobbelt formål, fordi eleverne både lærer, hvad de skal i faget, og samtidig lærer de at kommunikere på forskellige platforme. Det er en af pointerne fra forsker Christian Dalsgaard.
Denne publikation er et af resultaterne af DiDaK-projektet (2017- 2019). Projektet har titlen “Digital Dannelse og Kompetence- udvikling” og er foranlediget af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med gymnasiereformen, der blev indgået aftale om 3. juni 2016, med ikrafttrædelse fra skoleåret 2017-2018. Publikationen tager udgangspunkt i det desk-research-arbejde, som blev udviklet i begyndelsen af DiDaK-projektet […]