Esben Dalsgaard undersøger, hvordan medskabelse har potentiale til at styrke undervisningen i litterære værker. Klassen læste Inger Christensens alfabet, og elevernes bidrag åbnede for helt nye fortolkninger af det svært tilgængelige værk.
Denne publikation er et af resultaterne af DiDaK-projektet (2017- 2019). Projektet har titlen “Digital Dannelse og Kompetence- udvikling” og er foranlediget af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med gymnasiereformen, der blev indgået aftale om 3. juni 2016, med ikrafttrædelse fra skoleåret 2017-2018. Publikationen tager udgangspunkt i det desk-research-arbejde, som blev udviklet i begyndelsen af DiDaK-projektet […]
Rapporten konkludere blandt andet: ‘DUFA-projektet viser, at det fagligt kan give mening og udbytte at understøtte undervisning digitalt. Man kan opnå en tidssvarende undervisning, en undervisning der
strukturelt kan støtte sig på de digitale mediers kapacitet for deling, samskrivning, procesfeedback, skriftlig interaktion, lagring, genfinding, søgning, kildekritik, udtale af opslagsord mv.
Denne undervisning kan der samtidig argumenteres for kan hjælpe med at subjektivere eleverne på en dannelsesbaseret måde til at blive duelige og kritiske borgere i det nu også digitaliserede samfund.
På den anden side viser det sig vanskeligt at inkorporere en almendannelse, der tilstrækkeligt adresserer et digitaliseret samfund i de digitalt understøttede forløb.
I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.
Steen Beck undersøger selvdannelse i ungdomskulturer med afsæt i den populære og aktuelle tv-serie Skam. I artiklen slår han ned på hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe i et dannelsesperspektiv.
Eleverne skal rustes til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det indebærer blandt andet, at eleverne skal udvikle digitale kompetencer og dannes til at indgå i digitale fællesskaber.
Rapporten søger i første omgang, at danne overblik over hvad begreberne digital dannelse og digitale kompetencer indeholder.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.
Undersøgelsen evaluerer gymnasiereformens intention om, at de naturvidenskabelige fag skal være med til at bære gymnasiets formål om at almendanne eleverne og besvarer følgende overordnede spørgsmål: Hvorledes har begreber om almendannelse i relation til de naturvidenskabelige fag sammenhæng med og hvorledes kan de genfindes i den naturfaglige undervisning og i elevers og kursisters udbytte af denne undervisning i det almene gymnasium og på hf, og hvilke barrierer for realisering af gymnasiereformens intentioner om fremme
af naturvidenskabelig dannelse kan identificeres?
Idéhistorikeren Jens Erik Kristensen fortæller i interviewet at selvom elevens “kompetence” er blevet et omdrejningspunkt i gymnasiet, er begrebet om dannelse stadigvæk centralt for undervisningen.
Afhandlingen undersøger hvilke former for organisering og skoletænkning nystartede gymnasieelever mødes af, samt hvordan elevernes adfærd påvirkes af disse praksisser.
Artiklen handler om hvad historiedidaktik er. Harry Haue betoner faget som en mulighed for at eleverne kan øve sig i at formulere eksistentielle spørgsmål til mødet med fortidens spor og udnytte svarene i deres hverdags- og samfundsliv.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Forfatterne præsenterer læserne for en analytisk model der kan støtte planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
med sigte på at unge kan se sig selv som en del af et verdensmedborgerskab. De giver et par konkrete eksempler på hvordan modellen har dannet udgangspunkt for undervisningsforløb i gymnasiet, det ene om trafficking og det andet om netbaseret kommunikation
mellem unge i Danmark og Pakistan der handler om forestillinger om levet liv.
Hvor meget fylder dannelsesaspektet i gymnasiets fysikundervisning? I artiklen afdækker Jonas Biørn hvordan fysiklærere på STX forholder sig til spørgsmålet om dannelse.Væsentlige afkast af undersøgelsen inkluderer følgende hovedpunkter: Fysik C undervises ikke med et større fokus på dannelse, end det er tilfældet på de andre niveauer, og der er en markant sammenhæng mellem lærernes interesse forlæsning af reformteksterne og deres arbejde med dannelsesindholdet
Artiklen peger på nogle af de samfundspolitiske udviklingstræk, der nu synes at rammesætte dannelsesteoriens problem om forholdet mellem individualitet og socialitet.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.