Teksten af John Dewey er den første af en række “klassiske” artikler inden for det matematik- og naturfagsdidaktiske felt, bragt i MONA.
Naturvidenskab som stofområde og som metode
John DeweyLæs mere →
Category: Dannelse
Læs mere →
Demokrati og bæredygtig udvikling
Jeppe LæssøeDet nye i bæredygtig udvikling er, at vi skal medtænke konsekvenserne af vores handlinger i en langt mere vidtrækkende forstand end tidligere. Fra det vanlige snævre perspektiv på ’hvad der er godt for mig, her og nu’ til også at foregribe og tage hensyn til ’hvad der er godt for den anden, et andet sted og ude i fremtiden’. Jeppe Læssøe skitserer de overordnede problemforhold ved arbejdet med bæredygtig udvikling.
Læs mere →
Digital dannelse: Når fritiden er hårdt arbejde
Kirsten DrotnerArtiklen undersøger evnen til at håndtere kompleksitet som nutidens dannelses ideal og hævder, at denne evne kan optrænes ved at ennem anvendelse af digitale medier, der kendetegnes ved at blande forskellige udtryksformer – tekst, tal og billeder.
Læs mere →
Mærkværdiggørelse som en litteraturpædagogisk strategi
Helle RørbechRefleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Læs mere →
The narratives of a multicultural classroom – A writing project and its unexpected outcome
Gitte Holten IngerslevUndersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Læs mere →
At læse elever – Hvordan værdsættes personen i teksten i det gymnasieskriftlige?
Signe Pildal HansenArtiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Læs mere →
Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab
Claus Haas, Katrine Dahl Madsen, Bente Meyer & Helle RørbechDenne artikel handler om et europæisk forskningsprojekt INTERACT, som har til formål at koble interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab sammen. Det fokuserer især på fremmedsprogslærerens perspektiv
Læs mere →
Stoffet der danner – Selvdannelse, almendannelse og det interessante
Lars Geer HammershøjArtiklen undersøger socialanalytisk vores samtids dannelsesideal “selvdannelse” og foreslår på denne baggrund otte nye og tidssvarende almendannende fag.
Læs mere →
Fra skolebog til læringsressource: Didaktikkens medialisering
Kirsten DrotnerArtiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
Læs mere →
Kompetence og curriculum
Per Fibæk LaursenArtiken er en indledning til temanummer om kompetence og curriculum og præsenterer en kort introduktion til kompetencebegrebets teoretiske og videnskabelige implikationer.
Læs mere →
Praktisk originalitet – Om ethos som retorisk kategori og originalitet som ethosdyd i gymnasietekster (2/2)
Signe Pildal HansenSigne Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Læs mere →
Praktisk originalitet – Om ethos som retorisk kategori og originalitet som ethosdyd i gymnasietekster (1/2)
Signe Pildal HansenSigne Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Læs mere →
Gymnasiereformens modernisering af almendannelsen
Jens Erik KristensenDen nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Læs mere →
Almendannelsen som ledestjerne – En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning 1775-2000
Harry HaueAfhandlingen stiller spørgsmålet om hvordan begrebet om almendannelse har kunnet bevare sin funktion i over 150 år. Hovedtesen er, at brugen af almendannelse har præget den gymnasiale udvikling i en særlig dansk retning, og at det derfor er vigtigt at kende begrebets historiske funktioner – ikke mindst i den aktuelle reformproces.
Læs mere →
Almendannelse og studieforberedelse
Harry HaueMange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Læs mere →
Almendannelse og studieforberedelse i kompetenceudviklingens æra
Jens Erik KristensenArtiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
Læs mere →
Sammenhænge og historie – interview med direktør Birgitte Possing
Birgitte PossingBirgitte Possing, som er direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, gør med udgangspunkt i tankerne bag dannelsen af centeret rede for sit syn på sammenhænge, viden og refleksion i historiefaget. Spørgsmålene stilles af UDDANNELSEs redaktør, Benedicte Kieler
Læs mere →
Fag og faglighed er mindst to ting
Svend Erik LarsenDe kommende ændringer i det almene gymnasium vedrører først og fremmest forholdene mellem fagene og de arbejdsformer, det faglige samarbejde kræver. Artiklen foreslår nogle grundbegreber i arbejdet med omstillingsprocessen.
Læs mere →
Selvdannelse og nye former for socialitet – technofesten som eksempel
Lars Geer HammershøjArtiklen undersøger individualiseringen som en af samtidens socialiseringsformer. Dette gøres med technofesten som eksempel.
Læs mere →
Gymnasiale almendannelser
Harry HaueI fem artikler diskuterer forfatteren det dynamiske og komplicerede begreb ‘almendannelse’. Begrebet kan både anskues som idé, proces og produkt, lyder det.
Læs mere →