Eksamen fylder for eleverne – og med god grund. Så det kan du lige så godt omfavne som lærer. Julie Marie Isager kommer på baggrund af sin ph.d.-afhandling med gode råd til, hvordan du i undervisningen konstruktivt kan forberede eleverne på eksamen.
Gymnasiet hylder opfindsomme og kritisk tænkende elever, men til mundtlig eksamen spiller eleverne kortene sikkert og leder ofte efter ’rigtige’ svar. Selvstændigheden
kan få større plads, hvis lærerne holder bedre øje med elevernes sprækker af mod, siger ph.d.-studerende Julie Marie Isager, som har undersøgt 3.g’eres forberedelse til mundtligt forsvar af SRP-opgaven.
Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.
Denne bog undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læringsorienteringer, deres deltagelse i undervisningen og læringskulturen på henholdsvis handelsgymnasiet, det almene gymnasium, hf og erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge og belyse, hvad forskellige bedømmelsespraksisser betyder for de unges læringsorienteringer og læringskulturen på uddannelserne.
Betydningen af karakterer på gymnasiale uddannelser har fyldt stadig mere i den danske uddannelsesdebat de senere år. EVA har undersøgt, hvordan de interne karakterer bliver givet på gymnasiet? Og hvilken betydning har de for elevers tilgang til læring?
Med afsæt i forskning om evaluering diskuterer forskerne Jens Dolin og Jan Alexis Nielsen hvordan evaluering af læring kan ses i sammenhæng med en læringsmålsstyret undervisning i matematik og naturfagene.
I artiklen peger forsker Lars Ulriksen og rektor Hanne Leth Andersen først og fremmest på diskussionen om adgangskrav til de gymnasiale og de videregående uddannelser og på hvilke konsekvenser indførelsen af karakterkrav kan få. Desuden sætter de diskussionen i forhold til mere generelle udviklingstræk i uddannelserne.
I rapporten fremlægger arbejdsgruppen resultaterne af en undersøgelse af forskellige eksamensformers egnethed til at helhedsvurdere elevernes faglige niveau parallelt med elevernes innovationskompetencer indenfor fagene, afsætning, biologi, dansk, matematik og samfundsfag.
Der er klare fordele når den traditionelle tavleundervisning erstattes til fordel for lange projekter, der løser virkelige problemer. Jan Alexis Nielsen fortæller i interviewet om de innovative kompetencer, eleverne udvikler i disse forløb.
Formålet med evalueringen er at undersøge, hvilke muligheder og barrierer faget bioteknologi A rummer for elever, lærere og skoleledelser med henblik på organiseringen og implementeringen af undervisning og eksamen.
I dag får gymnasieelever karakterer efter mængden af viden, de har tilegnet sig, men et nyt redskab skal gøre det muligt at måle elevernes innovative kompetencer. Alle er dog ikke begejstrede for idéen.
Artiklen ser på mulighederne for at gøre karaktergivningen mere frugtbart for læringen, gennem en systematisk feedback.
Arbejdspapiret undersøger sammenhængen mellem eksamensformer, arbejdsformer og læringsformer. En væsentlig pointe er at nye arbejdsformer ikke kan indføres uden at være forbundet med nye eksamensformer.
Afhandlingens sigte er at belyse debatten om karaktergivningen i det danske gymnasium 1958-2000 i relation til begrebet løbende evaluering med henblik på at karakterisere og forstå den aktuelle vægtning af karaktergivningens formative sider.
Rapporten evaluerer eksamensformer i det almene gymnasium. De eksamensformer der evalueres er skriftlig eksamen, mundtlig eksamen og den større skriftlige opgave og formålet er at belyse styrker og svagheder ved de tre eksamensformer.
I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Hermed fremlægges undersøgelsen af studenternes stavefejl ved skriftlig eksamen i dansk maj 1998. Der er tale om en identisk gentagelse af undersøgelsen af stavefejl ved studentereksamen 1990 (Stavefejl, Tema 34, Undervisningsministeriet 1992). Med 1998-undersøgelsen i hånden kan man altså danne sig et aktuelt billede af stavefejlene og deres typer og mønstre.
Rapporten indeholder en analyse af gymnasiernes økonomi og kvalitet. Analysen sigter dels på kvaliteten i uddannelsen dels på udnyttelsen af de eksisterende ressourcer. Der indgår herunder en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af den nuværende timestyringsordning og af at ændre bestemmelserne i gymnasiebekendtgørelsen om antallet af timer fra ugetimer til årstimer.
Et fattigt, enevældigt samfund måtte nødvendigvis centralisere kontrollen med studentereksamen, men i takt med det danske samfunds materielle vækst og demokratisering var det både muligt og hensigtsmæssigt at udvikle eksamensformer, der var decentrale og samtidig nært knyttede til undervisningen.