Vi skal ud over den polariserede diskussion om, hvorvidt det er skolens eller drengenes egen skyld, at de får lavere karakterer
end pigerne. Ane Qvortrups forskning giver en række bud på, hvad gymnasielærere kan gøre her og nu for at komme uligheden til livs.
Jens Anker-Hansen & Maria Andrée’s analyse af, hvordan de studerende arbejder sammen om specifikke fagfællebedømte opgaver har vist, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de studerende oplever formålet med opgaverne. Særligt vigtigt er det at give de studerende de fornødne værktøjer til at kunne arbejde sammen om peer feedback i grupper. Det har også potentialet til yderligere at udvikle elevens egen oplevelse af, hvor godt man egentligt har forstået en given opgave.
Elektronisk feedback giver både lærere og elever bedre overblik og styrker deres tro på effekten af feedback. Sådan lyder nogle af Hanne Wacher Kjærgaards pointer
på baggrund af hendes ph.d-afhandling om elektronisk feedback.
Artiklen fokuserer på, hvilke oplevelser og erfaringer om evaluering 1. g elever bringer med fra folkeskolen, og hvilke forventninger de har til evaluering i gymnasiet. Der fokuseres på at finde ud af, om folkeskolens evalueringspraktikker har betydning for elevernes tilgang til formative og summative evalueringsaktiviteter i gymnasiet.
Der er behov for at udvikle gode teoretiske begreber om feedback. Det fastslår forsker Preben Olund Kirkegaard i artiklen. Han kommenterer yderligere, at ved at fremlægge 3 tilgange til feedback er bolden givet op til at forstår kompleksiteten ved feedback i praksis. Hvilken form for feedback der skal gives afhænger af elevernes udvikling, opgaverne og tidspunkter i forløbet.
Denne bog undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læringsorienteringer, deres deltagelse i undervisningen og læringskulturen på henholdsvis handelsgymnasiet, det almene gymnasium, hf og erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge og belyse, hvad forskellige bedømmelsespraksisser betyder for de unges læringsorienteringer og læringskulturen på uddannelserne.
Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler mål og kriterier for, hvad en god tekst, et godt oplæg eller en god rapport er. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU har fulgt lærere og kursister på fire VUC’er.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Rapporten undersøger hvad der har betydning for, om feedback og evaluering styrker elevernes læring, og hvordan lærerne kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen. Vidensopsamlingen er et handlingsanvisende og kondenseret oprids af hovedpointer fra forskningen suppleret med konkrete eksempler fra relevant udviklingsarbejde på området. Sigtet er, at opsamlingen på den måde kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning.
Højst seks, fokuserede spørgsmål med enkle svarmuligheder giver gymnasielærere indblik i, om deres elever arbejder som ønsket og tager nye læringsformer til sig. Ifølge lektor Ane Qvortrup kan de såkalte small measures kombinere store data med små data fra hverdagens konkrete praksis.
Betydningen af karakterer på gymnasiale uddannelser har fyldt stadig mere i den danske uddannelsesdebat de senere år. EVA har undersøgt, hvordan de interne karakterer bliver givet på gymnasiet? Og hvilken betydning har de for elevers tilgang til læring?
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Med afsæt i forskning om evaluering diskuterer forskerne Jens Dolin og Jan Alexis Nielsen hvordan evaluering af læring kan ses i sammenhæng med en læringsmålsstyret undervisning i matematik og naturfagene.
Som underviser kan det være svært at afgøre, om man har tag i klassens faglighed, for den lærende og den lade kan med det blotte øje se ens ud. Nu kan et nyt didaktisk redskab gøre gymnasielærere klogere på deres egen praksis, mener lektor Ane Qvortrup, der er lektor på Syddansk Universitet.
I rapporten fremlægger arbejdsgruppen resultaterne af en undersøgelse af forskellige eksamensformers egnethed til at helhedsvurdere elevernes faglige niveau parallelt med elevernes innovationskompetencer indenfor fagene, afsætning, biologi, dansk, matematik og samfundsfag.
Københavns VUC deltog i et udviklings- og interventionsprojekt om nye undervisningsformer, ny evalueringspraksis og skriftlighed.
Målet var at udvikle nye former for respons/feedback i forbindelse med det skriftlige og mundtlige arbejde for at kvalificere kursisternes faglige progression. På baggrund af undervisernes tilbagemeldinger og erfaringer peger forsker Anke Piekut på en række relevante indsatsområder og giver gode råd til, hvordan underviserne kan kvalificere arbejdet med kursisternes faglige ressourcer.
Hvordan oplever henholdsvis lærer og elev relevansen af feedback på skriftligt arbejde? I denne rapport påvises resultaterne af et længere projektforløb på Fredericia Gymnasium. Udgangspunktet for arbejdet har været feedback, med særligt fokus på den indflydelse faktorer som (mis)tillid og (a)symmetri kan have på feedback-relationerne.
Forskeren Torben Spanget Christensen har undersøgt, hvordan man bedst evaluerer lærernes indsats gennem den fagligt evaluerende lærer-elev-samtale.
I denne rapport præsenteres erfaringerne fra tre udvalgte skoleprojekter fra Undervisningsministeriets projekt, Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. I rapporten undersøges de tre skoleprojekters erfaringer med fordelene og ulemperne ved forskellige måder at arbejde med formativ evaluering på.
ASSIST-ME (Assess Inquiry in Science, Technology and Mathematics Education) designer en række nye evalueringsmodeller med afsæt i både summativ og formativ evaluering. I denne rapport samles viden om digitale evalueringsmetoder.