Tilbage i STEM-pipelinen

Ene Ernst Hoppe, Dorte Christiansen Elmeskov og Lars Ulriksen

Kompetencetilpasningsprojektet er særligt ved, at det målrettet ser på muligheden for at rekruttere voksne ind i en STEM-uddannelsesbane, ind i den pipeline, som de tidligere har forladt. Dermed repræsenterer projektet et supplement til de mange andre projekter, som har fokus på børn og unge, ved at afsøge mulighederne for at rekruttere voksne. Det er derfor, vi i den formative evaluering har haft et særligt fokus på muligheder og barrierer for, at kursister på VUC-hf kan vælge en videregående STEM-uddannelse og ikke falder fra den igen på første år.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 90 sider | Årstal: 2020

Læs mere

Digitalisering i de gymnasiale uddannelser – status 2017

Ane Qvortrup, Camilla Kølsen Petersen & Nikolaj Elf

Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.

Genre: artikel | Omfang: 4 sider | Årstal: 2018

Læs mere

“Søgebrønden”

Anette Grønning & Bjarke Schønwandt Mortensen

Projektet “Søgebrønden” er iværksat for at give gymnasieelever et værktøj til at søge information, fordi hverken Google eller Wikipedia er godt nok. Projektet formår at engagere de dygtige og vedholdende elever i Søgebrønden, og de finder relevant materiale, som de får med i deres opgaver. De øvrige elever bruger ikke Søgebrønden, men kan samtidig godt se potentialet i en database designet til gymnasiet.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 96 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Didaktisk kapacitet og kapacitetsopbygning

Ellen Krogh, Camilla Kølsen Petersen, Peter Henrik Raae & Ane Qvortrup

Artiklen handler om, hvordan kapacitetsopbygning og -forvaltning praktiseres på skolerne, hvordan lærere og ledere forholder sig til og oplever arbejdet hermed, og hvordan reformkravene om kvalitetsudvikling og kompetenceløft mødes. Artiklen viser, at deter svært at konkludere noget entydigt om disse emner på baggrund af projektets første undersøgelser, men den udpeger nogle opmærksomhedspunkter i gymnasiernes videre arbejde.

Genre: | Omfang: 7 sider | Årstal: 2018

Læs mere

IT forandrer undervisningen

Annette Haugaard

Gymnasielærere og forskere har udviklet 12 konkrete forslag til, hvordan gymnasielærere integrerer digitale kompetencer i den faglige undervisning. Det kræver nye begreber og
praktisk inspiration at undervise eleverne i for alvor at kunne begå sig digitalt, mener Christian Dalsgaard.

Genre: formidlingsartikel | Omfang: 8 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Feedback som en integreret del af undervisningen – en vidensopsamling

Sarah Richardt Schoop, Jesper Naamansen, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann & Ida Ebdrup

Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.

Genre: evalueringsrapport | Omfang: 36 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Digitale kompetenceområder

Francesco Caviglia, Christian Dalsgaard, Maria O’Donovan & Mette Brinch Thomsen

Eleverne skal rustes til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det indebærer blandt andet, at eleverne skal udvikle digitale kompetencer og dannes til at indgå i digitale fællesskaber.
Rapporten søger i første omgang, at danne overblik over hvad begreberne digital dannelse og digitale kompetencer indeholder.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 61 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Midtvejsrapport. Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst

Lea Lund Larsen & Rolf Lyneborg Lund

Midtvejsrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål klarlægges deres opfattelse af lærerens væren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af egen lærerprofil.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 134 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Hvilken rolle spiller kunst og kunstneriske processer i gymnasiet?

Anne Mette W. Nielsen

Arbejdet med de forskellige fags særlige bidrag til et givent genstandsfelt og elevernes involvering i, hvordan man observerer, forstår og sammenfatter viden betyder, at metoder, der er eksplorative og eksperiment-orienterede, får en større plads i gymnasiets undervisning. Det interessante i den undervisningsudvikling er, at den åbner for, at kunst og kunstneriske processer får en ny rolle.

Genre: Bidrag til antologi | Omfang: 3 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Abduktive læreprocesser

Rasmus Hjorth

Forsker Rasmus Hjorth trækker på sine erfaringer som gymnasielærer i sin afhandling og stiller skarpt på at udvikle og udforske undervisning, der kan belyse mulighederne for at styrke kreative kompetencer hos eleverne uden at gå på kompromis med faglige mål og institionelle rammer. Han opstillede 30 lektioner som dannede det empirisk grundlag for at undersøge problemstillingen i praksis.

Genre: afhandling | Omfang: 421 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe for prøveformer der tester innovationskompetencer i gymnasiet

Jan Alexis Nielsen (Formand)

I rapporten fremlægger arbejdsgruppen resultaterne af en undersøgelse af forskellige eksamensformers egnethed til at helhedsvurdere elevernes faglige niveau parallelt med elevernes innovationskompetencer indenfor fagene, afsætning, biologi, dansk, matematik og samfundsfag.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 62 sider | Årstal: 2015

Læs mere

”Det gav mig en idé om, at min fremtid ikke står skrevet i sten”. Midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring i gymnasiet

Noemi Katznelson & Astrid Lundby

Afsættet for denne undersøgelse er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring gennem gymnasietiden. Det handler om de unges formåen i relation til at kunne reflektere og/eller handle på deres valg, forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 90 sider | Årstal: 2015

Læs mere

Kompetencer i produktionsorienterede forløb – faser og processer

Christian Dalsgaard

I denne rapport fremlægges resultaterne af projektet, ‘kompetencer i produktionsorienterede forløb’. Projektet har undersøgt elevernes arbejdsprocesser med henblik på at begrebsliggøre nogle af de kompetencer og arbejdsprocesser, der er i spil hos eleverne i produktionsorienterede forløb i fagene, billedkunst, design og mediefag.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 62 sider | Årstal: 2015

Læs mere

Slutrapport fra følgeforskningsgruppen på projekt om Internationalisering i Gymnasiet

Louise Tranekjær, Michael Svendsen Pedersen, Petra Daryai-Hansen & Annette S. Gregersen

På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 141 sider | Årstal: 2015

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen

Helle Mathiasen, Majken Leth Gudnitz, Lene Tortzen Bager & Mette Brinch Thomsen

Forskningsrapporten tager afsæt i otte skoleprojekter, alle afviklet i perioden 2013-2014. I rapporten diskuteres skoleprojekterne ud fra overordnede temaer: innovationskompetencer og kommunikation i undervisningsorganisering og undervisningsformer, med fokus på lærer- og elevroller.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 134 sider | Årstal: 2014

Læs mere