Vi skal ud over den polariserede diskussion om, hvorvidt det er skolens eller drengenes egen skyld, at de får lavere karakterer
end pigerne. Ane Qvortrups forskning giver en række bud på, hvad gymnasielærere kan gøre her og nu for at komme uligheden til livs.
Kompetencetilpasningsprojektet er særligt ved, at det målrettet ser på muligheden for at rekruttere voksne ind i en STEM-uddannelsesbane, ind i den pipeline, som de tidligere har forladt. Dermed repræsenterer projektet et supplement til de mange andre projekter, som har fokus på børn og unge, ved at afsøge mulighederne for at rekruttere voksne. Det er derfor, vi i den formative evaluering har haft et særligt fokus på muligheder og barrierer for, at kursister på VUC-hf kan vælge en videregående STEM-uddannelse og ikke falder fra den igen på første år.
Virtuel undervisning kan have et dobbelt formål, fordi eleverne både lærer, hvad de skal i faget, og samtidig lærer de at kommunikere på forskellige platforme. Det er en af pointerne fra forsker Christian Dalsgaard.
Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.
Projektet “Søgebrønden” er iværksat for at give gymnasieelever et værktøj til at søge information, fordi hverken Google eller Wikipedia er godt nok. Projektet formår at engagere de dygtige og vedholdende elever i Søgebrønden, og de finder relevant materiale, som de får med i deres opgaver. De øvrige elever bruger ikke Søgebrønden, men kan samtidig godt se potentialet i en database designet til gymnasiet.
Artiklen handler om, hvordan kapacitetsopbygning og -forvaltning praktiseres på skolerne, hvordan lærere og ledere forholder sig til og oplever arbejdet hermed, og hvordan reformkravene om kvalitetsudvikling og kompetenceløft mødes. Artiklen viser, at deter svært at konkludere noget entydigt om disse emner på baggrund af projektets første undersøgelser, men den udpeger nogle opmærksomhedspunkter i gymnasiernes videre arbejde.
Gymnasielærere og forskere har udviklet 12 konkrete forslag til, hvordan gymnasielærere integrerer digitale kompetencer i den faglige undervisning. Det kræver nye begreber og
praktisk inspiration at undervise eleverne i for alvor at kunne begå sig digitalt, mener Christian Dalsgaard.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Eleverne skal rustes til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det indebærer blandt andet, at eleverne skal udvikle digitale kompetencer og dannes til at indgå i digitale fællesskaber.
Rapporten søger i første omgang, at danne overblik over hvad begreberne digital dannelse og digitale kompetencer indeholder.
Midtvejsrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål klarlægges deres opfattelse af lærerens væren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af egen lærerprofil.
Med afsæt i forskning om evaluering diskuterer forskerne Jens Dolin og Jan Alexis Nielsen hvordan evaluering af læring kan ses i sammenhæng med en læringsmålsstyret undervisning i matematik og naturfagene.
Arbejdet med de forskellige fags særlige bidrag til et givent genstandsfelt og elevernes involvering i, hvordan man observerer, forstår og sammenfatter viden betyder, at metoder, der er eksplorative og eksperiment-orienterede, får en større plads i gymnasiets undervisning. Det interessante i den undervisningsudvikling er, at den åbner for, at kunst og kunstneriske processer får en ny rolle.
Forsker Rasmus Hjorth trækker på sine erfaringer som gymnasielærer i sin afhandling og stiller skarpt på at udvikle og udforske undervisning, der kan belyse mulighederne for at styrke kreative kompetencer hos eleverne uden at gå på kompromis med faglige mål og institionelle rammer. Han opstillede 30 lektioner som dannede det empirisk grundlag for at undersøge problemstillingen i praksis.
Bettina Buch undersøger i sin afhandling om der er en forbindelse mellem det øgede frafald på erhvervsuddannelserne og elevernes kendskab til de undervisning, tekster og literacyformer, der findes på EUD.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
I rapporten fremlægger arbejdsgruppen resultaterne af en undersøgelse af forskellige eksamensformers egnethed til at helhedsvurdere elevernes faglige niveau parallelt med elevernes innovationskompetencer indenfor fagene, afsætning, biologi, dansk, matematik og samfundsfag.
Afsættet for denne undersøgelse er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring gennem gymnasietiden. Det handler om de unges formåen i relation til at kunne reflektere og/eller handle på deres valg, forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.
I denne rapport fremlægges resultaterne af projektet, ‘kompetencer i produktionsorienterede forløb’. Projektet har undersøgt elevernes arbejdsprocesser med henblik på at begrebsliggøre nogle af de kompetencer og arbejdsprocesser, der er i spil hos eleverne i produktionsorienterede forløb i fagene, billedkunst, design og mediefag.
På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.
Forskningsrapporten tager afsæt i otte skoleprojekter, alle afviklet i perioden 2013-2014. I rapporten diskuteres skoleprojekterne ud fra overordnede temaer: innovationskompetencer og kommunikation i undervisningsorganisering og undervisningsformer, med fokus på lærer- og elevroller.