Rapporten undersøger begrebet ‘studiekompetencer’ med udgangspunkt i HTX-fagene teknologi og teknik og HHX-fagene erhvervsøkonomi og afsætning. Rapporten påpeger mulighederne for at udvikle studiekompetencer i forbindelse med disse fag.
Peter Michael Lauritzen følger danskfagets udvikling gennem 50 års bekendtgørelser. Afsluttende diskuterer han, hvad kompetencebegrebets indtræden i undervisningens formålserklæring betyder for danskfaget.
Rapporten evaluerer Projekt e-læring som har produceret og afprøvet 40 e-læringsprodukter inden for en bred vifte af fag på AVU, HF og det almene gymnasium.
Idéhistorikeren Jens Erik Kristensen fortæller i interviewet at selvom elevens “kompetence” er blevet et omdrejningspunkt i gymnasiet, er begrebet om dannelse stadigvæk centralt for undervisningen.
I dag får gymnasieelever karakterer efter mængden af viden, de har tilegnet sig, men et nyt redskab skal gøre det muligt at måle elevernes innovative kompetencer. Alle er dog ikke begejstrede for idéen.
Projektet “Strategisk Udvikling i Gymnasiale netværk” skal give viden om, hvordan man kan udvikle læreres og lederes kompetencer, så visioner og mål om pædagogisk-didaktisk udvikling bliver til opgaver, og så opgaver kan konkretiseres i projekter, der kan implementeres.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
I hvilken grad er anvendelse af matematik prioriteret i gymnasiets undervisning? Artiklen analyserer en række anvendte opgaver fra skriftlige opgavesæt brugt på A-niveau efter 2005 og konkluderer at anvendelseselementet kun i ringe grad får opmærksomhed som selvstændigt felt. Der diskuteres forskellige principielle og praktiske grunde til dette.
De kreative fag i gymnasiet er skåret ned efter gymnasiereformen i 2005. Men musik, billedkunst, mediefag og drama giver faktisk eleverne værdifulde kompetencer, som de har nytte af i deres videre uddannelse og karriere.
Denne rapport analyserer, hvilke kompetencer elever på kreativt orienterede gymnasier udvikler i de kreative fag samt undersøger, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Kasper Bjering Søby Jensens kommentar til Thomas Højgaard Jensens artikel “Modellering versus problemløsning” i MONA, 2009, 2.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.
Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.