Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
H.C. Thomsens kommentar til artiklen “Kursusundervisning og løsningsprocesser i universitetsmatematik: En kamp mellem ‘stort’ og ‘småt’” i MONA, 2007, (2).
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
This paper was presented at the DREAM Conference on Informal Learning, 21-23 september 2006. Conference Theme: Informal learning between creativity and competencies. In this paper, Thorkild Hanghøj presents the concept “scenario competence” and analyse how it is enacted by students playing an ICT-supported educational role-play.
Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
Hvad betyder elevernes valg af fag i gymnasiet for beståelse af et samfundsvidenskabeligt studium? Betyder det noget, om man kommer fra det almene gymnasium, HHX, HTX eller HF? Er det evnerne for matematik, der betyder en forbedring af mulighederne for at bestå, eller er det kurset i matematik, som er afgørende? Hvis man har en gennemsnitlig studentereksamen, er der så nogle studier, det er en god idé at søge ind på, og andre studier man skal holde sig fra.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Diskussion af logik og overordnede principper for udvælgelse af undervisningsindhold. Argumenterer for en kompetenceorienteret tilgang til udvælgelsen og foreslår visse nøglekompetencer af relevans for det humanistiske fagområde.
Analyse af kompetencebegrebets erstatning af kvalifikationsbegrebet i nyere erhvervspædagogisk tænkning. Diskussion af kompetencetænkningens betydning for lærer- og elevroller, samt diskussion af tænkningens forudsætninger angående det fremtidige arbejdsmarked og de uddannelsessøgendes værdier.
Artiken er en indledning til temanummer om kompetence og curriculum og præsenterer en kort introduktion til kompetencebegrebets teoretiske og videnskabelige implikationer.
I artiklen beskriver Pia Quist, hvordan man kan arbejde etnografisk i den del af AP, der handler om sociolingvistik. I artiklen er der masser af forslag til, hvordan emnet sociolingvistik kan gøres spændende og nærværende for eleverne.
Rapporten sammendrager de tværgående temaer i de undersøgelser og rapporter som Danmarks Evalueringsinstitut siden 1999 har udgivet om de treårige gymnasiale uddannelser.
Mette Pless og Neomi Katznelson undersøger i rapporten unges uddannelsesvalg efter grundskolen og ikke mindst om en række forsøg med brobygning og vejledning i 8. og 9. klasse. Emnerne spænder fra de unges drømme og forestillinger om deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse til konkrete erfaringer med forældresamarbejde, vejledning, praktik osv.
Svarene på disse spørgsmål gives der et bud på i denne artikel. I artiklens første del inddrages et elevperspektiv på projektarbejdet og på reformens intentioner om herigennem at gøre eleverne til mere professionelle studerende. I artiklens anden del præsenteres et lærerperspektiv på reformens krav om en ny lærerrolle. I artiklens tredje og sidste del samles de to perspektiver og der gives et bud på, hvad de tilsammen har at sige til reformens videre skæbne.
Rapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.