Rapporten belyser skriftlighed i det almene gymnasium med fokus på sammenhænge og progression i og mellem fagene dansk, samfundsfag og biologi samt på lærernes kompetencer og udvalgte praksisformer og procedurer for arbejdet med skriftlighed.
Rapporten fremlægger en evaluering af engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) hvor afgangsniveauet er blevet vurderet i lyset af elevernes indgangsforudsætninger og af uddannelsernes særlige profil og rammer. Endvidere afdækker evalueringen hvordan skolerne arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten i engelskundervisningen.
Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Hvordan modvirker vi negative konsekvenser af gymnasiereformen? I artiklen påpeger Karsten Albæk at reformen vil indskrænke studenternes muligheder for at bestå en videregående uddannelse med teknisk indhold, hvilket vil have en negativ indflydelse på nationalproduktets størrelse og den økonomiske vækst.
Rapporten evaluerer eksamensformer i det almene gymnasium. De eksamensformer der evalueres er skriftlig eksamen, mundtlig eksamen og den større skriftlige opgave og formålet er at belyse styrker og svagheder ved de tre eksamensformer.
Artiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
Hvad er sammenhængen mellem elevers valg af valgfag og sandsynligheden for at de senere dropper ud af studiet? En hovedtese i dette indlæg er, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser har betydning for elevernes valg af fag i gymnasiet. Artiklen foreslår et nyt sæt adgangskriterier til de videregående uddannelser, som kan skåne eleverne for oplevelsen af at måtte opgive en uddannelse.
Rapporten er en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. Den behandler tre temaer: 1) elevernes faglige kompetence, studielyst og valgkompetence; 2) kontekstsmæssige forklaringer på graden af studiekompetence; og 3) mulige styrkninger af studiekompetence og overgang fra gymnasie til universitet.
Rapporten beskriver en ny kompetencebaseret systematik til forståelse og udvikling af faget matematik samt en række forslag til fornyelse af matematikundervisningen.
I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
Rapporten indeholder en evaluering af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx og er gennemført i perioden juni 2001 til juni 2002. Evalueringen undersøger kvaliteten i undervisningen med særligt fokus på blandt andet arbejdsformer, progression og sammenhæng mellem fagene.
De kommende ændringer i det almene gymnasium vedrører først og fremmest forholdene mellem fagene og de arbejdsformer, det faglige samarbejde kræver. Artiklen foreslår nogle grundbegreber i arbejdet med omstillingsprocessen.
De sproglige uddannelser er ifølge artiklens forfatter ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at vi lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer fra folkeskole til universitet. Undervisningsministerens initiativ til at skabe klarhed og konsistens i de enkelte fag giver imidlertid håb om den nødvendige fornyelse og en klar sprogpolitik.
Formålet med dette afsnit er at indkredse hvilke krav, der stilles til eleverne i fysik. Hvad vil det sige at kunne fysik? Hvornår har man egentlig forstået fysikken? Jeg vil prøve at opstille et generelt begrebsapparat, som kan indfange fagets mange aspekter, således som de er udviklet i gymnasieskolen.
Projektet “Kvalitet der kan ses” er et forsøg på at belyse kvaliteten i det danske uddannelsessystem. Til dette formål er der inddraget en række forskellige områder, der hver for sig og tilsammen kan bidrage til at tegne et billede af kvaliteten af det danske uddannelsessystem.
Begrebet almen dannelse analyseres, og der argumenteres for, at skulle et nyt almendannende gymnasium skabes forfra, ville kompetencebegrebet med fordel kunne inddrages til at løse opgaven.
Nærværende publikation handler om tallene i de 150 år. Den giver et overblik over udviklingen i det danske uddannelsessystem fra 1848 til 1998.