Rapporten er en del af en omfattende evaluering af konkrete projekter på otte skoler for at udforske, hvad der forstås ved innovation i de gymnasiale uddannelser, samt hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis. Rapporten evaluerer elevernes læring, udvikling af arbejdsformer og vurderer nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
I nærværende afhandling søger jeg at belyse, hvordan unge deltager gennem produktion og deling af indhold i et fysisk museumsrum. Jeg ønsker at bidrage med viden omkring skabelsesprocesser samt om måden hvorpå unge brugere forhandler mening om medier gennem anvendelsen af digitale produktionsopstillinger og gennem anvendelse af brugergenereret indhold fra disse.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse. Rapporten er senere blevet fulgt op af rapporten ‘Unges holdninger til pædagogik, viden og uddannelse’.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 2 af 2.
Artiklen undersøger forskellene i drengenes hhv. pigernes præstationer i folkeskolen hhv. gymnasiet. Der gives forklaringer på, hvorfor karakteren i folkeskolen har lav prognoseværdi for karakteren i gymnasiet.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
Randy Bennett tager pulsen de påståede postive virkninger af formativ evaluering. Han peger på, at formativ evaluering lider under, ikke at være specifikt anvendelig indenfor forskellige kontekster og foreslår at man i højere grad bruger tid på at gøre formativ evaluering praksisnær og anvendelig for lærerne.
I Læringssamarbejde udfoldes en etnodidaktisk analyse af fænomenet Cooperative Learning (CL) og andre former for læringssamarbejde. I bogens første del analyserer vi CL i et teoretisk perspektiv. I anden del undersøger vi, hvordan man kan bruge og udvikle CL i praksis. Baggrunden herfor er et større aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC.
Jørn Madsens kommentar til Marianne F. Mortensens “Museumsmekanismer: optimering af forholdet mellem udstillingsdesign og -udbytte” som blev offentliggjort i MONA, 2010, 4.
Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.
Hvordan benytter man bedst fortællinger til undervisning og formidling på museer? I denne artikel stiller Mette Boritz skarpt på de teknikker, der er blevet benyttet på Nationalmuseet og fremhæver fordele og ulemper ved disse.
Hvordan og hvor effektivt fungerer undersøgelsesbaseret undervisning? Denne artikel udforsker centrale begreber som ligger implicit i dette spørgsmål og tager fat i en række udfordringer, der kan opstå når elevernes udbytte af undersøgelsesbaseret undervisning skal evalueres.
Hvilke konsekvenser har den prioritering af statistiske og datatekniske krav fremfor faglige, som hersker både blandt beslutningstagere og i offentligheden? Artiklen fremhæver nogle af de metodiske begrænsninger som findes i PISAundersøgelserne, med udgangspunkt i undersøgelser af forskelle på drenge og pigers håndtering af forskellige opgavetyper.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
The focus in this paper is on describing learning situation as a network of categories. Also, this paper investigates the question of how physics praxeologies of ATD and shared repertoire of CoP are connected and may be captured by a network representation of the
situation.
En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 1 af 2.