Artiklen handler om skolegruppers besøg på museer. Den beskriver det, de lærer med særligt fokus på, hvordan man kan dokumentere og evaluere denne læring.
Cooperative Learning skal hilses velkommen som et bud på, hvordan man som lærer
kan udvide sit repertoire i forhold til den praktiske pædagogik. CL løser ikke
alle problemer, men nogle problemer. Og det er vel også godt nok.
På den ny ungdomsuddannelse Visuel hf genopdages det visuelle som tænke og -læringsform i fagene, men det kræver en omtænkning af fagenes didaktik og af synet på læring. Uddannelsen har tiltrukket en særlig gruppe af unge og rummer interessante uddannelsespolitiske perspektiver.
Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke Brown og Arnt Louw Vestergaard fra Center for Ungdomsforskning skriver om de kønsmønstre, som tegner sig blandt hhx-eleverne i undersøgelsen.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.
Kapitlet undersøger hvilke værdier, der eksisterer hos de danske gymnasielærer i forhold til undervisning og læring.
Rapporten er en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis, så det indtænkes i elevernes læring, i udvikling af arbejdsformer og i nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Denne internetpublikation er blevet til som et resultat af arbejdet i en ”tænketank” om anvendelsesorientering på hf i foråret 2009 – et forsøgs- og udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet.
Artiklen undersøger elevers brug af nye digitale medier. Den viser, at medierne skaber afhængighedsproblemer, og at de dekonstruerer forskellen mellem formelle og uformelle læreprocesser, hvorpå lærerne ekskluderes. Men den viser samtidig, at læring finder sted. Artiklen anbefaler en mediedidaktik, hvormed man kan afhjælpe problemerne og udnytte mulighederne ved de nye medier.
Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).
Artiklen indleder temanummeret ”Krop, Kultur & Kundskaber”, argumenterer for kropsforståelsens betydning for læring og uddannelsesforskning og redegør for den teoretiske baggrund samt elementerne i en kulturdidaktik.
Undersøgelser af gymnasielæreres syn på gymnasiereformen viser et billede af fem grupper af lærere, som har hver deres særegne syn på læring. Og på elevernes kunnen.
Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed.
Rapporten omhandler udviklingen i motivation, læringsadfærd og læringsstrategier blandt eleverne samt undervisningsstrategier og tilgang til læring blandt lærerne i 54 klasser på 9 gymnasieskoler fordelt på hhx, htx og stx.
Artiklen belyser, hvordan faglige og studiemæssige forudsætninger i naturfag og matematik, betones i overgangen mellem grundskole og stx.
Teksten er kapitel 3 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet analyserer elevernes oplevelser af selve undervisningen, deres oplevelser af forskellige undervisningsformer og deltagelse (eller ikke-deltagelse) i undervisningen.
Førende amerikanske forskere Randy E. Bennett og Drew Gitomer stiller skarpt på hvilke udfordringer den stigende brug af test i skolesystemet medfører. Desuden forholder de sig til om udvikling i forskningsområder som kognitionsteorier, psykometri og teknologi kan have en effekt på evalueringskulturen.