Bevidsthed om læring i uddannelserne: Progression, portfolio og entrepreneurship

Hanne Leth Andersen (red.)

Artiklerne i dette arbejdspapir er tematiseringer af undervisning og uddannelse i et længde- og breddeperspektiv fra det gymnasiale niveau til universitetsuddannelserne, med fokus på fælles begrebsbevidsthed inden for forskellige taksonomiske beskrivelser, på
refleksionsredskaber og tværfaglige elementer i universitetsuddannelser.

Genre: Arbejdspapir | Omfang: 72 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Udvikling eller afvikling?

Jens Bjørneboe & Kaare Svensgaard

Kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007(4), og kommentaren til denne i MONA, 2008, 1.

Genre: Kommentar | Omfang: 2 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Fødekæder i læreruddannelserne

Keld Bagger Laursen

Artiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.

Genre: Analyse | Omfang: 7 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Ved forskerens albue: Forskningsbaseret ekstramural læring – et vigtigt supplement til gymnasieundervisningen

Finn Bendixen

Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 15 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene

Derek Hodson

Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 14 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Formål med eksperimentelt arbejde i fysikundervisningen

Lærke Bang Jacobsen

Hvad er formålet med eksperientelt arbejde i fysikundervisningen? Artiklen argumenterer for behovet for at lade eksperimentelt arbejde være et selvstændig mål for undervisningen i fysik, i stedet for blot et middel til at opnå kognitive, procedurale og affektive evner. Målet bør være elevernes tilegnelse af såkaldt “eksperimentel problemløsningskompetence”.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 20 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Når sprog sorterer i de gymnasiale uddannelser

Lars Ulriksen, Susanne Murning & Aase B. Ebbensgaard

Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 11 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Litteraturlæsning i det senmoderne

Bente Meyer & Helle Rørbech

Redegør for hvorledes danskundervisningens litteraturlæsning i grundskole og gymnasiet ofte har været forankret i restaurative tilgange med vægt på dannelse og kulturhistorie. Diskuterer hvordan litteraturlæsningen kan lade sig anfægte af senmoderne forståelsesformer og forøge opmærksomhed på børn og unges læsemåder.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 20 sider | Årstal: 2008

Læs mere

The narratives of a multicultural classroom – A writing project and its unexpected outcome

Gitte Holten Ingerslev

Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 12 sider | Årstal: 2008

Læs mere

At læse elever – Hvordan værdsættes personen i teksten i det gymnasieskriftlige?

Signe Pildal Hansen

Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 20 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Kan opgaveark bygge bro mellem museum og skole?

Marianne Achiam

Skoleelever er en vigtig del af museers målgruppe, men der er en kløft mellem skolelærere, som har behov for et dokumenterbart læringsudbytte for deres elever, og museer for hvem den frie opdagelse og udforskning er kerneværdier. Kan opgaveark bygge bro over denne kløft?

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 15 sider | Årstal: 2008

Læs mere

IT og nye læringsstrategier i gymnasiet

Karen Borgnakke

Dette empiriske studie omhandler brugen af IT-læring og projektorienterede strategier i gymnasieskolen, lærere og elevers handlerepertoire i IT-klassernes undervisnings- og læringssituationer, og hvordan læringssituationen og dens kontekst ses fra elevernes synspunkt.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 65 sider | Årstal: 2007

Læs mere

Nøgleord

En ekstra chance

Ellen Krogh

Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.

Genre: Forskningsrapport | Omfang: 258 sider | Årstal: 2007

Læs mere