Artiklen bidrager til planlægning af undervisning i det almene gymnasium og ungdomsuddannelserne generelt. Dette gøres med udgangspunkt i evalueringsarbejdet i forbindelse med “Projekt Samtidskunst og Unge”.
Afhandlingen undersøger læringspotentialet i brugen af spil i undervisningen og stiller således skarpt på læringscomputerspil, simulationer, rollespil eller debatspil.
Artiklerne i dette arbejdspapir er tematiseringer af undervisning og uddannelse i et længde- og breddeperspektiv fra det gymnasiale niveau til universitetsuddannelserne, med fokus på fælles begrebsbevidsthed inden for forskellige taksonomiske beskrivelser, på
refleksionsredskaber og tværfaglige elementer i universitetsuddannelser.
Kristian Hvidtfelt Nielsens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008 (1).
Allan L. Winthers kommentar til Marianne Foss Mortensens artikel “Kan opgaveark bygge bro mellem museum og skole?” i MONA, 2008, 1
Kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007(4), og kommentaren til denne i MONA, 2008, 1.
Artiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.
Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.
Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.
Hvad er formålet med eksperientelt arbejde i fysikundervisningen? Artiklen argumenterer for behovet for at lade eksperimentelt arbejde være et selvstændig mål for undervisningen i fysik, i stedet for blot et middel til at opnå kognitive, procedurale og affektive evner. Målet bør være elevernes tilegnelse af såkaldt “eksperimentel problemløsningskompetence”.
Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
Redegør for hvorledes danskundervisningens litteraturlæsning i grundskole og gymnasiet ofte har været forankret i restaurative tilgange med vægt på dannelse og kulturhistorie. Diskuterer hvordan litteraturlæsningen kan lade sig anfægte af senmoderne forståelsesformer og forøge opmærksomhed på børn og unges læsemåder.
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Skoleelever er en vigtig del af museers målgruppe, men der er en kløft mellem skolelærere, som har behov for et dokumenterbart læringsudbytte for deres elever, og museer for hvem den frie opdagelse og udforskning er kerneværdier. Kan opgaveark bygge bro over denne kløft?
Ph.d.-afhandlingens formål er at undersøge, hvad gymnasieelever finder interessant i biologi, både i skolen og i forbindelse med ekskursioner til zoologiske haver og akvarier.
Dette empiriske studie omhandler brugen af IT-læring og projektorienterede strategier i gymnasieskolen, lærere og elevers handlerepertoire i IT-klassernes undervisnings- og læringssituationer, og hvordan læringssituationen og dens kontekst ses fra elevernes synspunkt.
Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.
Artiklen arbejder med en begrebsafklaring af fænomenet “interesse” ud fra en pædagogisk-psykologisk terminologi. Dette illustreres med en undersøgelse af elevers engagement, interesse og motivation, som den kommer til udtryk i biologiundervisning.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).