Den aktuelle uddannelsesdebat koncentrerer sig om hvordan man kan udvikle undervisning og øge elevers faglige og generelle udbytte. Dette mål er fælles for politikere, skoleejere, rektorer, lærere og elever. Nærværende rapport er et bidrag til denne debat.
Den aktuelle uddannelsesdebat koncentrerer sig om hvordan man kan udvikle undervisning og øge elevers faglige og generelle udbytte. Dette mål er fælles for politikere, skoleejere, rektorer, lærere og elever. Nærværende rapport er et bidrag til denne debat.
Rapporten præsenterer en generel læringsmiljømodel for gymnasiet og giver nogle bud på hvordan et fagpakkegymnasiums læreprocesser kan beskrives. Dermed har rapporten nogle bidrag til hvilke potentialer, der kan ligge i en fagpakkeundervisning.
I rapporten undersøges international litteratur om portfolioevaluering med henblik på at indkredse potentialerne i portfolio som værktøj for læring og faglig udvikling for elever og lærere, og som evalueringsform der binder undervisning, læring og evaluering tæt sammen.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Rapporten evaluerer eksamensformer i det almene gymnasium. De eksamensformer der evalueres er skriftlig eksamen, mundtlig eksamen og den større skriftlige opgave og formålet er at belyse styrker og svagheder ved de tre eksamensformer.
Artiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
This reports a recently finished Ph.D. study (Dahl, 2002). It investigates how ten high school pupils (age 18-20) say they learn a mathematical concept that is new to them. There are four Danish pupils (gymnasium, A-niveau) and six English (A-level, AS Level Mathematics). The pupils have been taught mathematics at the highest level possible and are high-achieving. Various psychological learning theories are used to get a greater understanding of what the pupils say.
Rapporten beskriver en ny kompetencebaseret systematik til forståelse og udvikling af faget matematik samt en række forslag til fornyelse af matematikundervisningen.
I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
De kommende ændringer i det almene gymnasium vedrører først og fremmest forholdene mellem fagene og de arbejdsformer, det faglige samarbejde kræver. Artiklen foreslår nogle grundbegreber i arbejdet med omstillingsprocessen.
Gennem dybdegående interviews undersøger afhandlingen læringsstrategier i matematik hos særligt talentfulde elever.
Afhandlingen undersøger hvordan man gennem tilpasning af undervisningen kan øge elevernes forståelse og motivation i gymnasiets fysikfag.
Globaliseringen og videnssamfundets fremkomst har skabt opbrud i uddannelsesdiskurserne. I denne artikel diskuteres de problemer, dette opbrud har medført. Der fokuseres især på hhx, htx og stx. Spørgsmålet er, hvordan disse uddannelser kan tilpasse sig udviklingen?
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Rapporten fremlægger en evaluering af faget historie med samfundskundskab i det almene gymnasium. Evalueringen forsøger at sammenholde gymnasiebekendtgørelsens og fagbilagets mål og rammer med den virkelighed elever, lærere og ledelser beskriver i dokumentationsgrundlaget.
Forskning i læremønstre påpeger at vi er biologisk disponerede til at lære en slags matematik og naturvidenskab. Men hvis det at lære naturvidenskab og matematik er noget, vi er født til, hvorfor i alverden går det så tit galt i skolen? Dette spørgsmål forsøger Kirsten Paludan at besvare.
Målet med artiklen diskutere nogle af de mange forskellige mål der kan opstilles for laboratorieundervisning og se på hvordan mulighederne for at nå målene hænger sammen med den måde hvorpå elevernes arbejde tilrettelægges.