Stopper unge med at læse? Bliver gymnasiets faglige læsning og værklæsning af Tove Ditlevsen og Goethe afløst af lydbøger og streaming? Og var den trykte bog egentlig bare en parentes i verdenshistorien? Gymnasieforskning gør status på læsning sammen med DPU-professor Jeppe Bundsgaard.
Esben Dalsgaard undersøger, hvordan medskabelse har potentiale til at styrke undervisningen i litterære værker. Klassen læste Inger Christensens alfabet, og elevernes bidrag åbnede for helt nye fortolkninger af det svært tilgængelige værk.
Professor Anne-Marie Mai introducerer læseren for den amerikanske litteraturforsker Rita Felski og forskellige måder at arbejde med litteratur på. Artiklen præsenterer læseren for nye tilgange og metoder til at udforske litteraturens sociale anvendelse på. Spørgsmål om, hvad litteraturen kan gøre, og hvorfor den betyder noget, er også vigtige for undervisningen på ungdomsuddannelserne.
Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Med små hjælpeprogrammer kan elever læse mindst lige så godt på skærm som på papir. Det afgørende er, at de engagerer sig i indholdet vurdere Natalia Auer i dette interview.
Afhandlingen sætter ud for at bidrage til forskning inden for digitale skriveredskaber og digital læring. Den tager afsæt i området, ved at identificere de kognitive og metakognitive fremmedsproglige læsestrategier, som studerende anvender, når de læser på mobilen eller tabletten.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Rapporten formidler et forskningen omkring et projekt, der bl.a. havde til formål at uddanne læsevejledere til gymnasier. Forskningen har som omdrejningspunkt haft spørgsmålet: Hvad er læsevejledning på gymnasiet?
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Hvordan kan man forstå litteraturundervisningens situation i gymnasiet og hvordan man bidrage til at undervisningen kan fornys?
Denne afhandling har litteraturpædagogisk formål: den søger gennem den pædagogiske metode i tekstarbejdet at fremme et nyt mål, tale om sproget selv. Og den kan gøre det ved at rykke mål og metode helt tæt sammen: klassedialogen bliver en del af målet.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Refleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Redegør for hvorledes danskundervisningens litteraturlæsning i grundskole og gymnasiet ofte har været forankret i restaurative tilgange med vægt på dannelse og kulturhistorie. Diskuterer hvordan litteraturlæsningen kan lade sig anfægte af senmoderne forståelsesformer og forøge opmærksomhed på børn og unges læsemåder.
Artiklen beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde ‘den anden’.
Publikationen tager udgangspunkt i et Læselystprojekt, hvor unge forfattere har overtaget danskundervisningen i en kortere periode. Projektet blev afviklet i 2005 og 2006, hvor i alt seks forfattere gennemførte undervisningsforløb i elleve klasser i Odense, Århus og København.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
Rapporten redegør for 1. g. og 1. hf-elevers læse- og stavefærdigheder og fokuserer på, hvordan det senere gik eleverne. Rapporten dokumenterer sammenhængene mellem læsefærdighederne ved starten af den gymnasiale uddannelse og deltagernes succes.
Afhandlingen belyser begrebet “genres” relevans for en forståelse af og en forklaring på tekstualiseringsprocesser.