Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse.
Rapporten undersøger, hvad der sker, når lærere arbejder aktionsanalytisk med deres lærergerning og lærerpraksis med udgangspunkt i de sociale inklusions-/eksklusionsproblemstillinger, der blev beskrevet i den tidligere udgivne rapport ‘Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC’
Rapporten undersøger forskelle i drenges og pigers måde at tage en ungdomsuddannelse på. Den viser blandt andet at drenge har en mere afslappet og uovervejet indstilling, mens piger oftere reflekterer og bekymrer sig. Begge dele er problematiske og kræver en justering i undervisningen for at optimere elevernes udbytte og muligheder.
I artiklen undersøger Flemming B. Olsen argumenterne for og imod lektier. Han påpeger at forskningen viser at lektieintegreret undervisning har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte og understreger, at lektieintegreret undervisning kræver en didaktisk udvikling, som skoleledelsen må skabe rum for.
The aim of this paper is to explain how the notion of “study and research course”, a recent construct in the anthropological theory of didactics, provides a general tool to model mathematical knowledge from a didactical perspective.
Artiklen undersøger læringspotentialet i de nye, sociale medier, som eleverne ofte bruger i klasseværelset, når de burde høre efter.
Powerpoint-præsentation af centrale temaer fra en empirisk undersøgelse af tendenser i it-anvendelsen på en række gymnasier fra hele landet.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
Seks forskningscirkel-deltagere introducerer i dette inspirationshæfte deres “inkluderende undervisningsmetoder” – til gensidig inspiration.
This article explores the gap between university mathematics contents and methods and those of upper secondary school. It does so through studies of how students experience the beginnings of university mathematics programs.
Rapporten præsenterer en undersøgelse af de faktorer i undervisningen, som skaber interesse hos eleverne. Resultaterne er baseret interviews og observation af elever og lærere på tre skoler.
I dag får gymnasieelever karakterer efter mængden af viden, de har tilegnet sig, men et nyt redskab skal gøre det muligt at måle elevernes innovative kompetencer. Alle er dog ikke begejstrede for idéen.
Afhandlingen undersøger hvilke former for organisering og skoletænkning nystartede gymnasieelever mødes af, samt hvordan elevernes adfærd påvirkes af disse praksisser.
Teksten er en projektbeskrivelse af forskningsprojektet “Klasserumsledelse og elevinddragelse”, indledt af Center for Ungdomsforskning ved AAU i 2013.
Projektet “Strategisk Udvikling i Gymnasiale netværk” skal give viden om, hvordan man kan udvikle læreres og lederes kompetencer, så visioner og mål om pædagogisk-didaktisk udvikling bliver til opgaver, og så opgaver kan konkretiseres i projekter, der kan implementeres.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
Artiklen handler om hvad historiedidaktik er. Harry Haue betoner faget som en mulighed for at eleverne kan øve sig i at formulere eksistentielle spørgsmål til mødet med fortidens spor og udnytte svarene i deres hverdags- og samfundsliv.
Matematik er et fag som dele vandene hos eleverne fordi det knytter an til deres identitet og selvbillede. Ph.d.- studerende Steffen Møllegaard Iversen forsøger at give svar på hvordan skrivning kan udvikles i matematik i gymnasiet og udfordre identiteten både i selve faget og hos eleven.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.
Artiklen præsenterer forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed og analyserer en projektopgave i religion i 3.g, med særligt fokus på skriveidentitet og skriveidentifikationer