Artiklen undersøger elevers skriveridentitet i skolens skriftkultur. Den påpeger et uudnyttet dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning, som skabes i forholdet mellem skoleskrivning og skriftlighed i ungdomskulturen.
Denne artikel omhandler et eksperiment i en 1. g.-klasse på et københavnsk gymnasium i 2006. For at aktivere vores kommunikative erfaringer i ungdoms- og voksen-uddannelsernes sprog- og tekstarbejde, har Tina Høegh afprøvet det pædagogiske potentiale, der ligger i klasseundervisning i mundtlig fremførelse af tekst.
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.
Idræt opleves som et pausefag blandt mange elever. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler derfor at man vægter elev-inddragelse, at der stilles højere krav til eleverne i idrætsundervisningen og at anvendelsesorienteret teori introduceres, for at højne både niveauet og motivationen blandt eleverne. I denne artikel fremlægges resultaterne af et forskningsprojekt med makker-feedback og elevinddragelse som omdrejningspunkt.
Tesen i denne artikel er, at musik er en praksis, der umiddelbart former forholdet mellem selv og socialitet, og som sådan er en både kreativ og dannende praksis. Af denne tese følger, at svaret på spørgsmålet, om hvorfor musik er vigtigt, er, at musik praktiserer og spejler dannelsesprocesser. Det er således heller ikke tilfældigt, at vor tids musik er den rytmiske musik. Tværtimod er det tesen, rytmisk musik udtrykker og praktisere samtidens dannelsesformer, og at disse har karakter af selvdannelse.
Rapporten er en del af en omfattende evaluering af konkrete projekter på otte skoler for at udforske, hvad der forstås ved innovation i de gymnasiale uddannelser, samt hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis. Rapporten evaluerer elevernes læring, udvikling af arbejdsformer og vurderer nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
I nærværende afhandling søger jeg at belyse, hvordan unge deltager gennem produktion og deling af indhold i et fysisk museumsrum. Jeg ønsker at bidrage med viden omkring skabelsesprocesser samt om måden hvorpå unge brugere forhandler mening om medier gennem anvendelsen af digitale produktionsopstillinger og gennem anvendelse af brugergenereret indhold fra disse.
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
Rapporten undersøger ledelse i det almene gymnasium med fokus på rektors rolle. Det behandles, hvordan rektorerne vurderer deres vilkår og rammer for ledelse, samt hvad de betragter som udfordringer i forbindelse med ledelse af gymnasiet.
Denne rapport er resultatet af slutevalueringen af det første forsøg med en toårig hf-forsøgsordning for kursister med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole. Forsøget vedrører en klasse, der startede deres uddannelse i august 2010 og afsluttede den i juni 2012. Rapporten har særlig fokus på 2. år af uddannelsen, hvor delevalueringsrapporten, som blev offentliggjort i 2011, havde fokus på 1. år. Tilsammen udgør de to rapporter evalueringen af begge år på hf-forsøgsuddannelsen.
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse. Rapporten er senere blevet fulgt op af rapporten ‘Unges holdninger til pædagogik, viden og uddannelse’.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
Et nyt spil kan lette skriveprocessen og hjælpe implementeringen af ny skriftlighed i gymnasiet. Kronikørerne Tine Wirenfelt Jensen, Trine Juul, Mads Lund Jensen og Gry Sandholm Jensen beskriver i det følgende spillet og dets potentialer.
At the beginning of the 90’ies the upper secondary education in Denmark was under a strong pressure. It still had the organization and the content demand from earlier decades despite a huge increase in students – and students with a new sociality.
What motivates teachers to participate in development projects, involving experimental teaching? And what does the nature of pressure for change means for the engagement of the teachers?