Artiklen beskriver forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed”. Projektet forbinder et fagdidaktisk og et sociokulturelt perspektiv på skriftlighed i de gymnasiale uddannelser.
Afhandlingen spørger hvordan tidens moderniserings- og individualiseringsdiskurser former lærergerningen i gymnasiet. Et socialanalytisk perspektiv vælges i undersøgelsen af hvordan forskellige pædagogikumaktører italesætter gymnasielærergerningen.
Randy Bennett tager pulsen de påståede postive virkninger af formativ evaluering. Han peger på, at formativ evaluering lider under, ikke at være specifikt anvendelig indenfor forskellige kontekster og foreslår at man i højere grad bruger tid på at gøre formativ evaluering praksisnær og anvendelig for lærerne.
Rapporten udspringer af anden runde af en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis og undersøger de faglige netværks betydning i udvikling af fag og nye arbejdsformer.
The dissertation uses interviews and observation to investigate students use of scientific knowledge in arguments concerning issues outside of the scientific area. It takes a pragmatic theoretical approach to explaining how science content occasionally played an informative role in attempts to establish the factual background of parts of the deliberations.
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten er en delevaluering af en forsøgsordning på Aalborg Katedralskole hvor der blev oprettet en 2-årig hf-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I denne rapport fremlægges resultaterne af delevalueringen som fokuserer på det første studieår 2010/2011. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Artiklen giver et bud på, hvad fremmedsprogsfærdigheders samfundsmæssige funktion er i dag, og hvad skolens opgave er som formidler af sprogfærdigheder. Dernæst undersøges, hvordan færdighederne opfattes og begrundes i læreplaner, hvilket sammenholdes med elevers ønsker til og opfattelser af sprogtilegnelse. Spørgsmålene om grammatikkens rolle for sprogtilegnelsen hhv. betydningen af den subjektive drivkraft diskuteres. Endelig identificeres problemstillinger af tværgående interesse i en sammenlignende fagdidaktik.
I artiklen forstås begrebet ‘sammenlignende fagdidaktik’ i et forskningsperspektiv som en bestræbelse på at undersøge og forstå ligheder og forskelle mellem fag i et didaktisk perspektiv og på betingelse af givne forhold og dimensioner. Der er således potentielt tale om en kompleks og flerdimensionel struktur med komparativt sigte. Det er denne potentielle struktur, der søges belyst i artiklen.
I Læringssamarbejde udfoldes en etnodidaktisk analyse af fænomenet Cooperative Learning (CL) og andre former for læringssamarbejde. I bogens første del analyserer vi CL i et teoretisk perspektiv. I anden del undersøger vi, hvordan man kan bruge og udvikle CL i praksis. Baggrunden herfor er et større aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
Artiklen er Mads Th. Haugsteds replik til Buhl, Jakobsen og Dolin (alle publicerede i CURSIV 2011, 7). Haugsted kritiserer de tre indlæg for at overse socialpsykologiske dimension og den sammenlignende fagdidaktiks placering i den uddannelsespolitiske debat
Artiklen er en Nikolaj Frydensbjerg Elfs kritiske kommentar til bidrag der er udgivet i Ellen Krogh, Frede V. Nielsen (red.) CURSIV 2011,7.
I sin artikel tager Torben Spanget Christensen begrundelserne for at arbejde med såkaldt sammmenlignende fagdidaktik (SFD) op til revision. Artiklen er en replik til Frede V. Nielsen og Ellen Kroghs artikler om SFD i CURSIV 2011, 7.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Jørn Madsens kommentar til Marianne F. Mortensens “Museumsmekanismer: optimering af forholdet mellem udstillingsdesign og -udbytte” som blev offentliggjort i MONA, 2010, 4.
Sonja M. Morks kommentar til Mette Beier Jensens artikel “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning”, udgivet i MONA 2011, 1.
Jeppe Bundsgaards kommentar til artiklen “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning” i MONA 2011 (1).
Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.