Hvordan benytter man bedst fortællinger til undervisning og formidling på museer? I denne artikel stiller Mette Boritz skarpt på de teknikker, der er blevet benyttet på Nationalmuseet og fremhæver fordele og ulemper ved disse.
Hvordan og hvor effektivt fungerer undersøgelsesbaseret undervisning? Denne artikel udforsker centrale begreber som ligger implicit i dette spørgsmål og tager fat i en række udfordringer, der kan opstå når elevernes udbytte af undersøgelsesbaseret undervisning skal evalueres.
Hvilke konsekvenser har den prioritering af statistiske og datatekniske krav fremfor faglige, som hersker både blandt beslutningstagere og i offentligheden? Artiklen fremhæver nogle af de metodiske begrænsninger som findes i PISAundersøgelserne, med udgangspunkt i undersøgelser af forskelle på drenge og pigers håndtering af forskellige opgavetyper.
I hvilken grad er anvendelse af matematik prioriteret i gymnasiets undervisning? Artiklen analyserer en række anvendte opgaver fra skriftlige opgavesæt brugt på A-niveau efter 2005 og konkluderer at anvendelseselementet kun i ringe grad får opmærksomhed som selvstændigt felt. Der diskuteres forskellige principielle og praktiske grunde til dette.
Hvordan kan eleverne bidrage til at udvikle klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag? Artiklen beskriver et fremtidsseminar hvor 29 gymnasieelever udarbejder forslag til forbedringer af form og indhold i fagene matematik, it, naturvidenskab og teknologi. Artiklen anbefaler afslutningsvist en højere grad af elevinddragelse i udviklingen af undervisningen.
Kronikken argumenterer for, at et nyt fokus på klasseledelse og på positive relationer mellem lærer og elev kan styrke gymnasieelevernes motivation og koncentration.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
The focus in this paper is on describing learning situation as a network of categories. Also, this paper investigates the question of how physics praxeologies of ATD and shared repertoire of CoP are connected and may be captured by a network representation of the
situation.
I artiklen træder Michael Svendsen Pedersen et skridt tilbage fra begejstringen for CL i sprogundervisningen og gransker CL kritisk og reflekterende. Han undersøger først hvad det er CL generelt kan og ikke kan; for det andet undersøger han hvordan brugen af CL i sprogundervisningen forholder sig til aktuelle former for sprogfagsdidaktik; og for det tredje sætter han brugen af CL ind i en større uddannelsespolitisk sammenhæng.
Artiklen diskuterer den didaktiske kontekst for brug af CL i sprogundervisningen. Indledningsvis stiller Michael Svendsen Pedersen følgende spørgsmål: Hvor kommer de indholdsfrie CL-strukturer fra, og hvad sker der når man inddrager dem i sprogundervisningen?
En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 1 af 2.
The PhD thesis investigates everyday English grammar teaching practices as these are multimodally and interactionally constructed in five Danish gymnasium classrooms. In addition, the thesis enquires into how the uncovered teaching practices relate to research-based recommendations and policy prescriptions
Artiklen handler om skolegruppers besøg på museer. Den beskriver det, de lærer med særligt fokus på, hvordan man kan dokumentere og evaluere denne læring.
The paper reads five mathematics text books to investigate what possibilities Swedish upper secondary school textbook tasks offer students to develop knowledge about proportion during the first course in mathematics.
Denne afhandling handler om de forskellige måder at se på medier på, der har præget gymnasiets danskfag fra den første åbning mod inddragelsen af denne dimension i 1971 og frem til i dag. Hensigten er at tydeliggøre, hvordan mediedimensionen i denne periode netop har været medie for modsatrettede pædagogiske og ideologiske tilgange, og i forlængelse heraf hvordan forestillingen om relationen mellem medier, borger og samfund har haft forskellige udlægninger.
Lektier er gammeldags. Hvis eleverne skal se en mening i at lave lektier i dag og ikke vælge det fra, skal lektierne i højere grad understøtte den moderne og varierede undervisning som foregår i kompetencegymnasiet. Lektiearbejdet bør tages op til fornyet overvejelse og reformeres.
Hf-kursister er meget forskellige. To forskere fra IFPR er i gang med at bearbejde resultaterne fra forskningsprojekt, hvor de har forsøgt at udrede disse forskelligheder og efterfølgende har brugt dem til at inspirere lærere til at udvikle nye undervisnings- og deltagelsesformer.
Cooperative Learning skal hilses velkommen som et bud på, hvordan man som lærer
kan udvide sit repertoire i forhold til den praktiske pædagogik. CL løser ikke
alle problemer, men nogle problemer. Og det er vel også godt nok.
På den ny ungdomsuddannelse Visuel hf genopdages det visuelle som tænke og -læringsform i fagene, men det kræver en omtænkning af fagenes didaktik og af synet på læring. Uddannelsen har tiltrukket en særlig gruppe af unge og rummer interessante uddannelsespolitiske perspektiver.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.