Artiklen er baseret på observationer i tre 9.klasser. Den undersøger lærernes og elevernes praksis i forhold til udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer.
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Afhandlingen indeholder en Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser i gymnasieregi.
De kreative fag i gymnasiet er skåret ned efter gymnasiereformen i 2005. Men musik, billedkunst, mediefag og drama giver faktisk eleverne værdifulde kompetencer, som de har nytte af i deres videre uddannelse og karriere.
Denne rapport analyserer, hvilke kompetencer elever på kreativt orienterede gymnasier udvikler i de kreative fag samt undersøger, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb.
Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke Brown og Arnt Louw Vestergaard fra Center for Ungdomsforskning skriver om de kønsmønstre, som tegner sig blandt hhx-eleverne i undersøgelsen.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium har iværksat forsøg med treårige gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom. Denne rapport er en delevaluering som fokuserer på det første gymnasieår for de tre klasser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Er det muligt at have tværfaglighed mellem fagene matematik og historie? I artiklen undersøger Kasper Bjering Jensen hvor ofte denne kombination forekommer og i forlængelse heraf også, hvordan man udvikler redskaber som kan hjælpe et sådant fagligt samspil på vej.
Hvor meget fylder dannelsesaspektet i gymnasiets fysikundervisning? I artiklen afdækker Jonas Biørn hvordan fysiklærere på STX forholder sig til spørgsmålet om dannelse.Væsentlige afkast af undersøgelsen inkluderer følgende hovedpunkter: Fysik C undervises ikke med et større fokus på dannelse, end det er tilfældet på de andre niveauer, og der er en markant sammenhæng mellem lærernes interesse forlæsning af reformteksterne og deres arbejde med dannelsesindholdet
Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.
Artiklen fremlægger resultater af en undersøgelse af undervisningens påvirkning af elevernes motivation. Gennem 1 år med tværfaglig kemi- og bilogiundervisning er eleverne blevet observeret, interviewet og har udfyldt spørgeskemaer. Valgfrihed, samarbejde og tilhørsforhold fremhæves som betydningsfulde for elevernes motivation
Marianne F. Mortensen ser et behov for fokuseret forskning i spørgsmålet om hvordan forholdet mellem den lærende og museers læringsmiljøer kan optimeres. I artiklen udvikler hun med udgangspunkt i begrebet prakseologi, et redskab som kan bruges både deskriptivt som et analyseværktøj og normativt som et designværktøj i arbejdet med læring på museer.
Artiklen peger på nogle af de samfundspolitiske udviklingstræk, der nu synes at rammesætte dannelsesteoriens problem om forholdet mellem individualitet og socialitet.
Artiklen sætter fokus på, hvordan vi gennem en sociokulturel forståelse af læring kan få øje på de store ressourcer, der ligger i bibliotekernes samlinger.
Artiklen diskuterer tre centrale problemstillinger: curriculums overordnede mål, curriculums udformning og curriculums indhold.
Kapitlet fokuserer på, hvilke magtrelationer og lærings- og undervisningsrum, der bliver til i og med de forskellige former for it-brug.
Kapitlet undersøger hvilke værdier, der eksisterer hos de danske gymnasielærer i forhold til undervisning og læring.
Denne artikel tager fat på ensomhed blandt gymnasieelever. På baggrund af en omfangsrig og landsdækkende spørgesskemaundersøgelse tager Mathias Lasgaard fat på resultaterne af undersøgelsen.