Rapporten undersøger lærerrollerne efter gymnasiereformen i 2005. Et særligt fokus lægges på 4 temaer, nemlig organisering og ledelse, fagenes didaktik, brugen af IT og endelig samspillet mellem fagene.
Rapporten er en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis, så det indtænkes i elevernes læring, i udvikling af arbejdsformer og i nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
Hvordan kan man forstå litteraturundervisningens situation i gymnasiet og hvordan man bidrage til at undervisningen kan fornys?
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet har i 2008-2009 gennemført projektet Udvikling og afprøvning af redskab til kollegial supervision i gymnasieskolen, støttet af SCKK. I nærværende arbejdspapir indgår formuleringer fra deltagernes forventningspapirer, slutrapporter og fra spørgeskemaevalueringen ved forløbets afslutning.
Denne rapport afdækker, hvordan digitale teknologier indgår som læringsressourcer i den danske folkeskoles ældste klassetrin og i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad er de økonomiske rammer og prioriteringer? Hvordan fordeler underviserne forskellige læringsressourcer såsom bøger, netbaserede materialer, film og værktøjsprogrammer til produktion og præsentation?
Denne internetpublikation er blevet til som et resultat af arbejdet i en ”tænketank” om anvendelsesorientering på hf i foråret 2009 – et forsøgs- og udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med treårige forløb efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Treårige forløb omfatter engelsk A på
htx, hhx og stx samt engelsk B på stx der indtil 2008 skulle afsluttes efter tredje år. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
This report presents the results of the evaluation from an international perspective of Mathematics at levels A and B in the upper secondary education programmes HTX (higher technical examination) and STX (the general upper secondary programme) in Denmark. The evaluation was commissioned by the Danish Ministry of Education.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
Artiklen undersøger elevers brug af nye digitale medier. Den viser, at medierne skaber afhængighedsproblemer, og at de dekonstruerer forskellen mellem formelle og uformelle læreprocesser, hvorpå lærerne ekskluderes. Men den viser samtidig, at læring finder sted. Artiklen anbefaler en mediedidaktik, hvormed man kan afhjælpe problemerne og udnytte mulighederne ved de nye medier.
Baseret på observationer, interviews og samtaler redegør artiklen for de undervisningsmæssige overvejelser før, under og efter et ugelangt eksperimentelt laboratorieforløb om mekanik. Samtidig gives der indsigt i hvordan eleverne anvender udstyret, og hvilke didaktiske udfordringer lærerne står over for i et eksperimentelt fysikforløb der skal øge elevernes naturfaglige kompetencer.
Kurt Møller Pedersens kommentar til artiklen “Ude i verden har man heller ikke en brugsanvisning” – erfaringer fra et eksperimentelt laboratorieforsøg i fysik i gymnasiet” skrevet af Lene Møller Madsen, Christine Holm og Lasse Seidelin Bendtsen i Mona, 2009(1).
I artiklen tales der for at sigte mod matematisk modelleringskompetence og matematisk problemløsningskompetence som to adskilte læringsmål for undervisningen i gymnasiet. Det argumenteres at en sådan skelnen kan bruges som kommunikationsværktøj når der skal etableres en dagsorden i og omkring klasserummet i almindelighed, og når der skal udvikles og/eller vælges gode elevudfordringer i særdeleshed.
Med gymnasiereformen blev kravet om tværfaglighed i gymnasieskolen styrket, men hvordan inddrager man matematik i en kombination med andre fag? Artiklen præsenterer en række positioner i forskningen i matematikkens didaktik og dens samspil med andre fag. På baggrund heraf udvikles et koncept for matematikkens samspil med andre fag bestående af tværfaglige kompetencer som den konceptuelle ramme og en didaktisk model hvor samspillet opfattes som en iterativ bevægelse mellem (1) horisontal sammenkædning af fagene og (2) vertikal strukturering i fagene.
Kasper Bjering Søby Jensens kommentar til Thomas Højgaard Jensens artikel “Modellering versus problemløsning” i MONA, 2009, 2.