Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).
Artiklen diskuterer, hvordan ønsket om at styrke børn og unges kreative kompetencer inspirerer til en styrkelse af de praktisk-musiske fag og til at integrere disse i andre fag.
Med baggrund i den fænomenologisk-hermeneutiske filosofis tematisering af menneskets væren-i-verden tager forfatteren afstand fra den målstyrede rammesætning af de sanseligt-æstetiske fag i uddannelsessystemet som helhed. Der argumenteres for at den sanselige erfaringsdannelse har en vigtig plads i den sammenhæng.
Omhandler unge menneskers anvendelse af digitale medier til at eksperimentere med forskellige selvrepræsentationer som ”virtuelle kroppe”. Med udgangspunkt i konkrete eksempler diskuteres virtualitetens udviklingspotentialer for kreativ, innovativ og social kompetence.
Artiklen indleder temanummeret ”Krop, Kultur & Kundskaber”, argumenterer for kropsforståelsens betydning for læring og uddannelsesforskning og redegør for den teoretiske baggrund samt elementerne i en kulturdidaktik.
I artiklen præsenterer Ellen Krogh forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed” og beretter om hvordan tre niendeklasser er blevet fulgt i overgangen fra grundskole til gymnasie.
Artiklen ser på mulighederne for at gøre karaktergivningen mere frugtbart for læringen, gennem en systematisk feedback.
Undersøgelser af gymnasielæreres syn på gymnasiereformen viser et billede af fem grupper af lærere, som har hver deres særegne syn på læring. Og på elevernes kunnen.
Hvordan kan man benytte fysiske øvelser i fysikundervisningen på gymnasiet? I denne artikel giver Jesper Bruun sit bud på hvordan man kan hjælpe elever til læring ved at lade dem repræsentere og bearbejde viden på alternative måder gennem fysisk udfoldelse. Det argumenteres at denne udfoldelse kan hjælpe eleverne til intuitive forståelser af fysiske principper.
I denne artikel diskuterer Hanne Leth Andersen begrebet ‘sproghistorie’ og giver et overblik over de skiftende betydninger og indhold der har været knyttet hertil.
Michael Herslund har fokus på sprogtypologien, men med fokus på de udfordringer som en oversætter får når han eller hun skal oversætte fra romanske sprog til dansk.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.
Rapporten omhandler udviklingen i motivation, læringsadfærd og læringsstrategier blandt eleverne samt undervisningsstrategier og tilgang til læring blandt lærerne i 54 klasser på 9 gymnasieskoler fordelt på hhx, htx og stx.
Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.
Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Artiklen belyser, hvordan faglige og studiemæssige forudsætninger i naturfag og matematik, betones i overgangen mellem grundskole og stx.