Kresten Cæsar Torps kommentar til Lars Ulriksen og Henriette T. Holmegaards artikel “Projektarbejde på htx – erfaringer og udfordringer i projektvejledningen” i MONA, 2008(2).
Teknologifaget – succes og udfordringer
Kresten Cæsar TorpLæs mere →
Kresten Cæsar Torps kommentar til Lars Ulriksen og Henriette T. Holmegaards artikel “Projektarbejde på htx – erfaringer og udfordringer i projektvejledningen” i MONA, 2008(2).
Artiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.
Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.
Hvad er formålet med eksperientelt arbejde i fysikundervisningen? Artiklen argumenterer for behovet for at lade eksperimentelt arbejde være et selvstændig mål for undervisningen i fysik, i stedet for blot et middel til at opnå kognitive, procedurale og affektive evner. Målet bør være elevernes tilegnelse af såkaldt “eksperimentel problemløsningskompetence”.
Denne artikel henvender sig især til matematiklærere som gerne vil forsøge sig med en alternativ tilgang til variabelsammenhænge i en sprogligt orienteret C-niveau-klasse, men artiklen vil også være af interesse for dig som generelt har interesse for funktionsbegrebet i undervisningen.
Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
På baggrund af et forskningsprojekt om htx-uddannelsen, behandler denne bogs analyser bl.a. elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, betydningen af køn, de forskellige undervisningsformer og elevernes begrundelser for at vælge htx.
Refleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Redegør for hvorledes danskundervisningens litteraturlæsning i grundskole og gymnasiet ofte har været forankret i restaurative tilgange med vægt på dannelse og kulturhistorie. Diskuterer hvordan litteraturlæsningen kan lade sig anfægte af senmoderne forståelsesformer og forøge opmærksomhed på børn og unges læsemåder.
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Med udgangspunkt i undersøgelser af chat og netbaseret narrativitet som redskaber i grundskolens danskundervisning, argumenteres der for, at visse former for IT-baseret materiale muliggør en objektivering af det subjektive, med potentiale for udvikling af den i danskundervisning ofte oversete mundtlige kommunikative kompetence.
Artiklen gennemgår de særlige forhold der knytter sig til at lære kinesisk for en europæer. Det drejer sig i
første omgang om hvordan de kinesiske skrifttegn bygges op, og dernæst om ordklasser, ordstilling og ordbogsbrug.
Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Skoleelever er en vigtig del af museers målgruppe, men der er en kløft mellem skolelærere, som har behov for et dokumenterbart læringsudbytte for deres elever, og museer for hvem den frie opdagelse og udforskning er kerneværdier. Kan opgaveark bygge bro over denne kløft?
Artiklen beskæftiger sig med forståelsen af beviser i lærebøger og præsenterer et analyseværktøj der både kan bruges til at analysere en lærers gennemgang af et lærebogsbevis samt måden hvorpå studenterne selv konstruerer beviser.
Ph.d.-afhandlingens formål er at undersøge, hvad gymnasieelever finder interessant i biologi, både i skolen og i forbindelse med ekskursioner til zoologiske haver og akvarier.
Rapporten er en undersøgelse af brugen af tablets i undervisningen i en 1.g-klasse på et it-gymnasium. Der undersøges for det første, hvilken indflydelse tabletten har på undervisningen i fællesfagene. For det andet sammenlignes undervisning med og uden brug af tabletter, med inddragelse af undervisningen i valgfagene.