I rapporten evalueres det faglige samspil og nye arbejdsformer i stx, hhx og htx efter gymnasierformen. Dette gøres bl.a. med fagene matematik, engelsk og samfundsfag som prisme.
Rapporten er skrevet på baggrund af et dokumentationsprojekt, der havde til formål at skaffe større indsigt i, hvordan eleverne faktisk arbejder og udvikler viden og kompetencer i de forskellige former for projektarbejde. Projektet bestod både af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse.
Dette empiriske studie omhandler brugen af IT-læring og projektorienterede strategier i gymnasieskolen, lærere og elevers handlerepertoire i IT-klassernes undervisnings- og læringssituationer, og hvordan læringssituationen og dens kontekst ses fra elevernes synspunkt.
Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.
Teksten samler manuskripter fra to konferenceoplæg holdt for Undervisningsministeriet om formativ evaluering.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
H.C. Thomsens kommentar til artiklen “Kursusundervisning og løsningsprocesser i universitetsmatematik: En kamp mellem ‘stort’ og ‘småt’” i MONA, 2007, (2).
I artiklen diskuterer Uffe Thomas Jankvist hvilken rolle matematikkens historie skal have i undervisningen i gymnasiet. Til formålet opstiller han en adskillelse af såkaldte “i-matematiske”, de “om-matematiske” og “medmatematiske” aspekter af faget matematik.
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Artiklen arbejder med en begrebsafklaring af fænomenet “interesse” ud fra en pædagogisk-psykologisk terminologi. Dette illustreres med en undersøgelse af elevers engagement, interesse og motivation, som den kommer til udtryk i biologiundervisning.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
Lars Kroghs kommentar til artiklen “Elevers interesse i naturfag– et didaktisk perspektiv” af Niels Bonderup Dohn
i MONA, 2007 (3).
Jens Dolins kommentar til Bjarke Skipper Petersen og Jens Højgaard Jensens kommentar i MONA, 2007 (3).
Artiklen udpeger en række fordele ved brug af avancerede symbolske lommeregnere. Dette gøres med udgangspunkt i to undervisningssituationer omhandlende grænseværdier og uendelighedsbegrebet. Det konkluderes at især den sidste af disse to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden.
Afhandlingen undersøger, hvordan it-baserede læringsressourcer som E-læringssystemer, digitale biblioteker, weblogs m.m. udvikles og bruges i undervisningen.
Denne artikel handler om et europæisk forskningsprojekt INTERACT, som har til formål at koble interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab sammen. Det fokuserer især på fremmedsprogslærerens perspektiv
Artiklen beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde ‘den anden’.