Artiklen undersøger hvordan relationen mellem valg, demokrati og kreativitet italesættes forskelligt af forskellige grupper af unge i gymnasiet.
Vi vil gerne være originale, men hvad betyder originalitet overhovedet? I artiklen undersøger Signe Pildal Hansen, hvad vi forstår ved begrebet originalitet, samt hvilke interesser der spiller ind når det defineres.
Publikationen tager udgangspunkt i et Læselystprojekt, hvor unge forfattere har overtaget danskundervisningen i en kortere periode. Projektet blev afviklet i 2005 og 2006, hvor i alt seks forfattere gennemførte undervisningsforløb i elleve klasser i Odense, Århus og København.
Artiklen undersøger socialanalytisk vores samtids dannelsesideal “selvdannelse” og foreslår på denne baggrund otte nye og tidssvarende almendannende fag.
Rapporten udspringer af et pilotprojekt, der undersøger problemerne med at leve op til kravet om progression i samspil mellem fag, som det formuleres i 2005-gymnasiereformen.
This paper describes a learning experiment in which eight Danish high schoolers were loosely instructed in how to make a ‘moblog’ (mobile weblog) using the photoblogging site Flickr. The students’ assignment was to take pictures of their everyday life for a week with their camera phones and then to incorporate some of the pictures into a Danish essay on a ‘good experience’.
This paper was presented at the DREAM Conference on Informal Learning, 21-23 september 2006. Conference Theme: Informal learning between creativity and competencies. In this paper, Thorkild Hanghøj presents the concept “scenario competence” and analyse how it is enacted by students playing an ICT-supported educational role-play.
Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
Evalueringsrapporten vurderer stærke og svage sider ved teoretisk og praktisk pædagogikum i det almene gymnasium, og den ser på hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen af pædagogikum lever op til uddannelsens mål.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Rapporten er første delresultat af hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt hvordan tre stxskoler, to hhx- og to htx-skoler planlægger, tilrettelægger og evaluerer almen studieforberedelse og studieområdet.
Tanja Miller har skrevet ph.d.-afhandling om karakterer i gymnasiet. Hun mener, at karakterskalaer formidler konsensus om samfundets krav til en opvoksende generation, og derfor afspejler de samfundsudviklingen. Her skriver hun om, hvordan karakterer bliver til i praksis, og hvordan moderne unge modtager dem.
Hvad betyder elevernes valg af fag i gymnasiet for beståelse af et samfundsvidenskabeligt studium? Betyder det noget, om man kommer fra det almene gymnasium, HHX, HTX eller HF? Er det evnerne for matematik, der betyder en forbedring af mulighederne for at bestå, eller er det kurset i matematik, som er afgørende? Hvis man har en gennemsnitlig studentereksamen, er der så nogle studier, det er en god idé at søge ind på, og andre studier man skal holde sig fra.
Hvilke type opstillinger stimulerer bedst elevernes læring ved besøg på et teknik- og naturvidenskabscenter. Artiklen gennemgår en undersøgelse af en 1.g-klasses oplevelser under et besøg på Experimentarium. Der præsenteres resultater baseret på 75 elevers udpegning af tre favorit-opstillinger. Både piger og drenge udviser et stort engagement og berøres affektivt i interaktion med “jeg-orienterede” opstillinger der er let tilgængelige, åbne, bodyon og overraskende
Artiklen beskæftiger sig med begrebet om regnevanskeligheder. Det påpeges at der både er positive og negative sider i at have et bredt begreb.
Artiklen præsenterer nogle praksisorienterede hovedpunkter fra teorien om didaktiske situationer i matematik. Med afsæt i begreberne “didaktisk situation” og “didaktisk miljø” fremlægges en “klassisk” didaktisk situation, som kan genfindes i undervisning på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Kapitlet diskuterer projektarbejdsformen. Der lægges særlig vægt på spørgsmålet om elevernes kontrol over indhold og forløb og de medfølgende vanskeligheder. Der argumenteres for, at trods disse vanskeligheder rummer arbejdsformen også nogle styrker.