Diskussion af logik og overordnede principper for udvælgelse af undervisningsindhold. Argumenterer for en kompetenceorienteret tilgang til udvælgelsen og foreslår visse nøglekompetencer af relevans for det humanistiske fagområde.
Analyse af kompetencebegrebets erstatning af kvalifikationsbegrebet i nyere erhvervspædagogisk tænkning. Diskussion af kompetencetænkningens betydning for lærer- og elevroller, samt diskussion af tænkningens forudsætninger angående det fremtidige arbejdsmarked og de uddannelsessøgendes værdier.
Artiken er en indledning til temanummer om kompetence og curriculum og præsenterer en kort introduktion til kompetencebegrebets teoretiske og videnskabelige implikationer.
Hvis man skal finde en løsning på et problem, er det som regel en god idé at vide, hvori problemet består. I forskningsprojektet »Gymnasiereform 2005« har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan forskellige definitioner af »gymnasiets problem« har konkurreret i perioden omkring reformens tilblivelse.
I artiklen beskriver Pia Quist, hvordan man kan arbejde etnografisk i den del af AP, der handler om sociolingvistik. I artiklen er der masser af forslag til, hvordan emnet sociolingvistik kan gøres spændende og nærværende for eleverne.
Hanne Leth Andersens kronik ser kritisk på såvel den (manglende) sprogpolitik i Danmark som på intentionerne i læreplanen for AP.
Artiklen undersøger risikoen for at de innovative muligheder der ligger i it-mediet, ikke bliver udnyttet. Mange it-materialer er blot
og bart lærebøger transformeret til it. Artiklen analyserer tre it-materialer.
I denne ph.d.-afhandling undersøges det, hvad der karakteriserer danske gymnasieelevers brug af og refleksion over fortidsrepræsentationer.
På baggrund af det udviklingspres, bl.a. gymnasiereformen skaber, spørger rapporten til, hvorledes gymnasielæreres og -lederes praksisforståelse forandres i skoleudviklingsprojekter, hvor skolernes organisationsstrukturer ændres i retning af mere udbredt lærersamarbejde om undervisningen.
Arbejdspapiret undersøger sammenhængen mellem eksamensformer, arbejdsformer og læringsformer. En væsentlig pointe er at nye arbejdsformer ikke kan indføres uden at være forbundet med nye eksamensformer.
Formålet med oplægget er at redegøre for status i de danske forskningsmiljøers arbejde med udvikling af læremidler.
Denne rapport er resultatet af en konkret evaluering af en række læremidler, som lærere og elever har foretaget. Dokumentarudsendelsen ”Magtens Billeder” med tilhørende hjemmeside er blevet undersøgt som et særligt læremiddel. Undersøgelsen er et bidrag til at fokusere på læremidlernes rolle og funktion i gymnasiet.
Rapporten sammendrager de tværgående temaer i de undersøgelser og rapporter som Danmarks Evalueringsinstitut siden 1999 har udgivet om de treårige gymnasiale uddannelser.
Hæftet diskuterer forhold som er vigtige at være opmærksom på i arbejdet med at implementere og udvikle et kvalitetssystem på de almene gymnasier.
Rapporten evaluerer integrationen af it i undervisningen på de fire gymnasiale uddannelser og afdækker hvordan integrationen af it indgår i den pædagogiske praksis samt hvordan den påvirker arbejdet med at give eleverne faglige og studiemæssige kompetencer.
Mette Pless og Neomi Katznelson undersøger i rapporten unges uddannelsesvalg efter grundskolen og ikke mindst om en række forsøg med brobygning og vejledning i 8. og 9. klasse. Emnerne spænder fra de unges drømme og forestillinger om deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse til konkrete erfaringer med forældresamarbejde, vejledning, praktik osv.
Gert Hansens kommentar til Jens Højgaard Jensens artikel “Gymnasiereformen og Galileis 3 revolutioner” i MONA, 2005 (1).
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Svarene på disse spørgsmål gives der et bud på i denne artikel. I artiklens første del inddrages et elevperspektiv på projektarbejdet og på reformens intentioner om herigennem at gøre eleverne til mere professionelle studerende. I artiklens anden del præsenteres et lærerperspektiv på reformens krav om en ny lærerrolle. I artiklens tredje og sidste del samles de to perspektiver og der gives et bud på, hvad de tilsammen har at sige til reformens videre skæbne.
Formålet med denne afhandling er at belyse hvad der foregår i dansktimerne i det almene gymnasium og hf når lærer og elever sammen fortolker skønlitterære tekster. I kraft af sin udbredelse og hyppighed har denne aktivitet fået noget næsten naturligt og uomgængeligt over sig. Alle ved hvad der er tale om – analyse og fortolkning […]