Ph.d.-afhandlingen undersøger, om der i praksis kan udvikles og gennemføres en undervisningsintegreret og dialogisk evaluering i den gymnasiale undervisning som en systematisk refleksion af undervisningen. Dette gøres empirisk ved en undersøgelse af den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale i 8 gymnasiale klasser.
Afhandlingens sigte er at belyse debatten om karaktergivningen i det danske gymnasium 1958-2000 i relation til begrebet løbende evaluering med henblik på at karakterisere og forstå den aktuelle vægtning af karaktergivningens formative sider.
I artiklen udfoldes problemstillinger om etnografiske metoder i studiet af læring. Spørgsmålet om forskning i skole- og pædagogikudvikling og nye læringsstrategier reformuleres. I forlængelse heraf diskuteres det intensive feltarbejde i relation til EU-projektet CLASP – Creative Learning in a Student Perspective.
Artiklen handler om projektarbejde i det almene gymnasium og fokuserer på, hvordan problemformulering foregår i praksis. Den er baseret på etnografiske undersøgelser i en gymnasieklasse.
Artiklen tager udgangspunkt i et pædagogisk eksperiment kaldet den faglige evaluerende lærer-elevsamtale, der integrerer evaluering og undervisning i én arbejdsproces og leverer ‘her og nu’ evalueringer. Formålet er at undersøge den integrerede evaluering som en refleksion af den faglige undervisning.
I 1992 påbegyndtes et pædagogisk udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. Artiklen diskuterer gennemgående træk i udviklingsarbejderne i gymnasiet som udtryk for en ændret lærer-elevrelation i det senmoderne og som forsøg på en ’nyforhandling’ af undervisning.
Rapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?
Rapporten bygger på et udvekslingsprojekt mellem fem danske gymnasier og fem norske videregående skoler. Skolerne blev kombineret parvis med henblik på at virke som konsulenter for hinanden i arbejdet med skoleudvikling ud fra centrale temaer i de igangværende udviklingsarbejder i de to lande.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Rapporten belyser skriftlighed i det almene gymnasium med fokus på sammenhænge og progression i og mellem fagene dansk, samfundsfag og biologi samt på lærernes kompetencer og udvalgte praksisformer og procedurer for arbejdet med skriftlighed.
Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Rapporten fremlægger en evaluering af engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) hvor afgangsniveauet er blevet vurderet i lyset af elevernes indgangsforudsætninger og af uddannelsernes særlige profil og rammer. Endvidere afdækker evalueringen hvordan skolerne arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten i engelskundervisningen.
Gymnasiereformen stiller nye krav til gymnasielærerne, men også nye krav til de universiteter, der skal uddanne fremtidens gymnasielærere. Almen studieforberedelse er nok det mest nybrydende og perspektivrige element i reformen, og dette element stiller særlige krav om, at universiteterne styrker og koordinerer den undervisning i videnskabsteori, der allerede i princippet er gjort obligatorisk på alle fagstudier.
Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Historiefaget i gymnasieskolen har udviklet sig fra at være primært et fortidsfikseret fag til at være et fag der udvikler identitet og historisk bevidsthed på baggrund af metodiske redskaber. Kirsten Augustesen beskriver fagets udvikling som en konkurrence mellem synsvinklerne overblik- og sammenhængsforståelse, redskabsorientering og bevidsthedsdannelse.
I denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Hvordan modvirker vi negative konsekvenser af gymnasiereformen? I artiklen påpeger Karsten Albæk at reformen vil indskrænke studenternes muligheder for at bestå en videregående uddannelse med teknisk indhold, hvilket vil have en negativ indflydelse på nationalproduktets størrelse og den økonomiske vækst.
Rapporten redegør for 1. g. og 1. hf-elevers læse- og stavefærdigheder og fokuserer på, hvordan det senere gik eleverne. Rapporten dokumenterer sammenhængene mellem læsefærdighederne ved starten af den gymnasiale uddannelse og deltagernes succes.