I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Projektarbejde i naturfag – i det almene gymnasium
Claus Jessen (fagkonsulent)Læs mere →
I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Hermed fremlægges undersøgelsen af studenternes stavefejl ved skriftlig eksamen i dansk maj 1998. Der er tale om en identisk gentagelse af undersøgelsen af stavefejl ved studentereksamen 1990 (Stavefejl, Tema 34, Undervisningsministeriet 1992). Med 1998-undersøgelsen i hånden kan man altså danne sig et aktuelt billede af stavefejlene og deres typer og mønstre.
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
Rapporten indeholder en evaluering af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx og er gennemført i perioden juni 2001 til juni 2002. Evalueringen undersøger kvaliteten i undervisningen med særligt fokus på blandt andet arbejdsformer, progression og sammenhæng mellem fagene.
Hvad er væsentligt for fremtidens almendannelse? I artiklen fremfører Kirsten Drotner at det er nødvendigt at udstyre elever med de redskaber der skal til for at kunne orientere sig i et medielandskab kendetegnet ved hvad hun kalder “mediekonvergens” – sammensmeltning af forskellige platforme.
Birgitte Possing, som er direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, gør med udgangspunkt i tankerne bag dannelsen af centeret rede for sit syn på sammenhænge, viden og refleksion i historiefaget. Spørgsmålene stilles af UDDANNELSEs redaktør, Benedicte Kieler
De kommende ændringer i det almene gymnasium vedrører først og fremmest forholdene mellem fagene og de arbejdsformer, det faglige samarbejde kræver. Artiklen foreslår nogle grundbegreber i arbejdet med omstillingsprocessen.
Hvordan planlægges fagene i fremtidens gymnasium? I artiklen argumenterer Finn Hauberg Mortensen for at man i gymnasiets formålserklæring erstatter ’almen dannelse’ og ’studiekompetence’ med begreber, som er klare og kan bruges til planlægning og evaluering. Derudover anbefales en reorganisering af den faglige struktur op gymnasiet.
Gennem dybdegående interviews undersøger afhandlingen læringsstrategier i matematik hos særligt talentfulde elever.
Afhandlingen belyser begrebet “genres” relevans for en forståelse af og en forklaring på tekstualiseringsprocesser.
Afhandlingen undersøger hvordan man gennem tilpasning af undervisningen kan øge elevernes forståelse og motivation i gymnasiets fysikfag.
Artiklen undersøger individualiseringen som en af samtidens socialiseringsformer. Dette gøres med technofesten som eksempel.
På baggrund af et empirisk studie diskuterer denne rapport lærernes motivation til og oplevelser med forsøgsarbejde samt rammerne og potentialerne for forsøgsarbejde. Der argumenteres for, at systemændringer er ønskværdige, og at disse primært sker via ændringer i lærerpraksis.
Globaliseringen og videnssamfundets fremkomst har skabt opbrud i uddannelsesdiskurserne. I denne artikel diskuteres de problemer, dette opbrud har medført. Der fokuseres især på hhx, htx og stx. Spørgsmålet er, hvordan disse uddannelser kan tilpasse sig udviklingen?
I artiklen tager Kjeld Rasmussen fat i forskellen mellem de “bløde” naturfag (biologi og geografi) og de “hårde” (fysik og kemi). Han forsøger at finde en løsning på rekrutteringsproblemerne i de hårde fag og foreslår tværfaglighed som en mulig strategi.
De sproglige uddannelser er ifølge artiklens forfatter ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at vi lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer fra folkeskole til universitet. Undervisningsministerens initiativ til at skabe klarhed og konsistens i de enkelte fag giver imidlertid håb om den nødvendige fornyelse og en klar sprogpolitik.
I skoleåret 1999-2000 arbejdede en gruppe billedkunstlærere med et udviklingsprojekt om projektarbejde og evaluering i billedkunst. Gruppen er sammensat, så den dækker over et så stort spektrum som muligt, og så alle niveauer i faget er repræsenteret: fællesfag på hf, tilvalg på hf, étårsforløb på VUC, obligatorisk niveau i gymnasiet og mellemniveau i gymnasiet – for til trods for næsten enslydende fagbilag er der stor forskel på ovenstående niveauer, fagligt og pædagogisk. Udgangspunktet for gruppens arbejde var fra begyndelsen evalueringen af elevernes praktiske arbejde i faget. Denne rapport er resultatet af deres arbejde.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Rapporten er blevet til i forlængelse af en række på 38 forsøg i det 2årige hf, som blev igangsat i 1997. I rapporten fremlægger evalueringsgruppen de sidste enkeltevalueringer, sammenfatter sine analyser og konklusioner af det samlede forsøgsarbejde og kommer på grundlag heraf med
konkrete udspil og anbefalinger vedrørende hf’s fremtid.