Rapporten fremlægger en evaluering af faget historie med samfundskundskab i det almene gymnasium. Evalueringen forsøger at sammenholde gymnasiebekendtgørelsens og fagbilagets mål og rammer med den virkelighed elever, lærere og ledelser beskriver i dokumentationsgrundlaget.
Rapporten indeholder den første nationale evaluering af faget fysik i det almene gymnasium. Evalueringen fokuserer på undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse og undervisningsformer, skriftligt arbejde samt fysikfaget og skolen.
Forskning i læremønstre påpeger at vi er biologisk disponerede til at lære en slags matematik og naturvidenskab. Men hvis det at lære naturvidenskab og matematik er noget, vi er født til, hvorfor i alverden går det så tit galt i skolen? Dette spørgsmål forsøger Kirsten Paludan at besvare.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.
Målet med artiklen diskutere nogle af de mange forskellige mål der kan opstilles for laboratorieundervisning og se på hvordan mulighederne for at nå målene hænger sammen med den måde hvorpå elevernes arbejde tilrettelægges.
Formålet med dette afsnit er at indkredse hvilke krav, der stilles til eleverne i fysik. Hvad vil det sige at kunne fysik? Hvornår har man egentlig forstået fysikken? Jeg vil prøve at opstille et generelt begrebsapparat, som kan indfange fagets mange aspekter, således som de er udviklet i gymnasieskolen.
I artiklen undersøger Henrik Bang, hvilke dynamikker der gør sig gældende i fysikundervisningen, når eleverne arbejder i grupper uden lærerens tilstedeværelse.
Artiklen undersøger de særlige træk ved lærer-elevsamtaler i fysikundervisningen.
I kapitlet kortlægger Verner Schilling en fysikklasses opfattelse af faget og undervisningen. Teksten er en del af forskningsrapporten “At lære fysik – Et studium i gymnasieelevers læreprocesser i fysik”.
Teksten undersøger hvilket lærings- og fysiksyn læreren og eleverne i gymnasieklassen X har, og hvordan det har udviklet sig. Formålet er at vise, hvorledes undervisningen er bygget op som følge heraf, og hvilken påvirkning denne organisering har haft på elevers holdninger og udbytte.
Teksten er kapitel 2 af en rapport som beskriver gymnasieelevers læreprocesser i fysikfaget. I den gennemgår Jens Dolin de metodiske overvejelser som ligger bag rapportens undersøgelser.
I en række artikler diskuteres begrebet værdier og dets rolle i skolen, herunder gymnasieskolen, og samfundet.
I fem artikler diskuterer forfatteren det dynamiske og komplicerede begreb ‘almendannelse’. Begrebet kan både anskues som idé, proces og produkt, lyder det.
Rapporten indeholder en analyse af gymnasiernes økonomi og kvalitet. Analysen sigter dels på kvaliteten i uddannelsen dels på udnyttelsen af de eksisterende ressourcer. Der indgår herunder en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af den nuværende timestyringsordning og af at ændre bestemmelserne i gymnasiebekendtgørelsen om antallet af timer fra ugetimer til årstimer.
Projektet “Kvalitet der kan ses” er et forsøg på at belyse kvaliteten i det danske uddannelsessystem. Til dette formål er der inddraget en række forskellige områder, der hver for sig og tilsammen kan bidrage til at tegne et billede af kvaliteten af det danske uddannelsessystem.
Artiklen beskriver en udvikling i ledelsen af gymnasierne fra central til decentral koordinering. Dette betyder bl.a. at der er lagt op til at skoleudviklingen nu i højere grad kan tage udgangspunkt i de enkelte skolers basale værdier og læringsformer.
Et fattigt, enevældigt samfund måtte nødvendigvis centralisere kontrollen med studentereksamen, men i takt med det danske samfunds materielle vækst og demokratisering var det både muligt og hensigtsmæssigt at udvikle eksamensformer, der var decentrale og samtidig nært knyttede til undervisningen.
Artiklen rejser diskussionen om, hvordan faget billedkunst kan tilrettelægges, så flest mulige elever får maksimalt udbytte af det. Den kreative, frie udfoldelse er i følge artiklens forfatter kun interessant for klassens få potentielle kunstnere. Hvordan kan de andre i klassen lære noget fornuftigt?
Begrebet almen dannelse analyseres, og der argumenteres for, at skulle et nyt almendannende gymnasium skabes forfra, ville kompetencebegrebet med fordel kunne inddrages til at løse opgaven.
Nærværende publikation handler om tallene i de 150 år. Den giver et overblik over udviklingen i det danske uddannelsessystem fra 1848 til 1998.