Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.
“Den ene helt rigtige knap, som skulle være svaret på alle skolers udfordringer, findes ikke. Udvikling af praksis er et langt og sejt træk, der kræver fokus og vedvarende systematisk arbejde,” konstaterer uddannelsesforsker Paul Cobb, da han blandt andet forholder sig til hvordan man udvikler undervisningen på en gymnasieskole. Formidlingsartiklen trækker både på resultaterne af MIST-projektet og det gode arbejde på todages seminar i Nyborg med deltagere fra de danske gymnasieskoler og hhv. Paul Cobb og Kara Jackson fra MIST-projektet.
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Projektet “Søgebrønden” er iværksat for at give gymnasieelever et værktøj til at søge information, fordi hverken Google eller Wikipedia er godt nok. Projektet formår at engagere de dygtige og vedholdende elever i Søgebrønden, og de finder relevant materiale, som de får med i deres opgaver. De øvrige elever bruger ikke Søgebrønden, men kan samtidig godt se potentialet i en database designet til gymnasiet.
Formålet med KLEO-projektet er kort sagt at udvikle bedre lærerkompetencer inden for ungdomsuddannelserne. KLEO-projektet er en videreførelse af elementer fra ROK-projektet (Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet), hvor de deltagende skoler og deres lærere arbejdede systematisk med pædagogiske eksperimenter i deres undervisning.
Artiklen fokuserer på, hvilke oplevelser og erfaringer om evaluering 1. g elever bringer med fra folkeskolen, og hvilke forventninger de har til evaluering i gymnasiet. Der fokuseres på at finde ud af, om folkeskolens evalueringspraktikker har betydning for elevernes tilgang til formative og summative evalueringsaktiviteter i gymnasiet.
Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?
Artiklen handler om, hvordan kapacitetsopbygning og -forvaltning praktiseres på skolerne, hvordan lærere og ledere forholder sig til og oplever arbejdet hermed, og hvordan reformkravene om kvalitetsudvikling og kompetenceløft mødes. Artiklen viser, at deter svært at konkludere noget entydigt om disse emner på baggrund af projektets første undersøgelser, men den udpeger nogle opmærksomhedspunkter i gymnasiernes videre arbejde.
Analysen præsenterer ligheder og forskelle imellem de fire gymnasiale uddannelsesprogrammer. Der er fokus på at beskrive uddannelsesprogrammerne ud fra 1) historiske intentioner med de forskellige uddannelser, 2) sammenlignende analyse af kulturtræk i uddannelserne. En teoretisk analyse bruges som analyselinse for de empiriske data fra baselineundersøgelsen med henblik på at give et nutidigt og opdateret øjebliksbillede af forskelle og ligheder mellem uddannelserne.
Gymnasielærere og forskere har udviklet 12 konkrete forslag til, hvordan gymnasielærere integrerer digitale kompetencer i den faglige undervisning. Det kræver nye begreber og
praktisk inspiration at undervise eleverne i for alvor at kunne begå sig digitalt, mener Christian Dalsgaard.
Med små hjælpeprogrammer kan elever læse mindst lige så godt på skærm som på papir. Det afgørende er, at de engagerer sig i indholdet vurdere Natalia Auer i dette interview.
Der er behov for at udvikle gode teoretiske begreber om feedback. Det fastslår forsker Preben Olund Kirkegaard i artiklen. Han kommenterer yderligere, at ved at fremlægge 3 tilgange til feedback er bolden givet op til at forstår kompleksiteten ved feedback i praksis. Hvilken form for feedback der skal gives afhænger af elevernes udvikling, opgaverne og tidspunkter i forløbet.
Denne bog undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læringsorienteringer, deres deltagelse i undervisningen og læringskulturen på henholdsvis handelsgymnasiet, det almene gymnasium, hf og erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge og belyse, hvad forskellige bedømmelsespraksisser betyder for de unges læringsorienteringer og læringskulturen på uddannelserne.
Der er ingen nævneværdige forskelle at finde på gymnasieelever som er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. Det er den umiddelbare konklusion fra uddannelsesforsker Ane Qvortrup. Forsker Bolette Moldenhawer slår på, at vi burde bruge tiden på, hvad der sker i interaktionen mellem unge, i stedet for at tale om, at der er mange indvandrere i klasserne.
Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler mål og kriterier for, hvad en god tekst, et godt oplæg eller en god rapport er. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU har fulgt lærere og kursister på fire VUC’er.
I STEM-undervisning foregår læringen for de fleste elever optimalt ved at deltage i praksisser, der involverer anvendelse af fagligheden. Det er derfor helt centralt, at uddannelsen af STEM-lærere og deres fortsatte professionelle udvikling har fokus på at udvikle deres refleksive arbejde med fx undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning og understøttelsen af kommunikation og dialog i klasserummet.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Artiklen stiller skarpt på, at hvis man som lærer er sig bevidst om de holdninger, man bringer med sig under forberedelsen og ind i klasserummet, så har man også et bedre afsæt for at korrigere sin undervisning. Og her spiller den pædagogiske ledelse en vigtig rolle. Artikel gør ledelsen opmærksom på at understøtte lærerne i denne bevidsthed.