Mathiasen trækker tråde tilbage til de første danske it-didaktiske udviklingsprojekter og dykker ned i det netop afsluttede største forsknings- og udviklingsprojekt af sin art, hvor nytænkning af undervisningen var omdrejningspunktet.
Midtvejsrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål klarlægges deres opfattelse af lærerens væren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af egen lærerprofil.
Kan man lærer elever matematik ved, at engagere dem i aktiviteter som ligner forskningsaktiviteter? Det har man længe arbejdet med i matematisk didaktikforskning og i denne afhandling efterprøver Britta Jessen designværktøjer, som hun argumenterer for, understøtter elevers læring i matematik.
Artiklen undersøger, hvordan elever skriver og bruger noter i fag, og hvordan denne noteskrivning både er en måde at lære noget bestemt fagligt, men også en måde for eleverne at identificere sig med et fag.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
I et debatindlæg fra politiken fremlægger lektorer Morten Ziethen og Michael Paulsen deres kritik af konkurrencelogikken og Ove Kaj Pedersens konkurrencestat.
Hvordan påvirker det, der sker i undervisningen, gymnasieelevers motivation? Dette casestudie, der er gennemført i to erhvervsgymnasiale 3.gklasser, undersøger betydningen af arbejdsformer, bevægelse og struktur i undervisningen.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Her ser professor Uffe Thomas Jankvist, Morten Misfeldt og gymnasielærer Anders Marcussen på de didaktiske problemstillinger ved skiftet fra en lærer til en anden i matematikundervisningen. CAS, eller it-værktøjer i undervisningen, bliver anfægtet som en central årsag til problemstillingerne.
Med afsæt i forskning om evaluering diskuterer forskerne Jens Dolin og Jan Alexis Nielsen hvordan evaluering af læring kan ses i sammenhæng med en læringsmålsstyret undervisning i matematik og naturfagene.
Artiklen tager udgangspunkt i et lille udsnit af det empiriske materiale fra forskningsprojektet ‘Undervisningsorganisering, – former og – medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014’. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklen diskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, it-brug, fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter.
I denne rapport præsenteres resultaterne af en række forsøg med karrierelæring i gymnasiet og helt overordnet peger undersøgelsen på, at unges uddannelsesvalg og forhold til uddannelse er spændt ud mellem uddannelse som nødvendighed og uddannelse som interesse.
Arbejdet med de forskellige fags særlige bidrag til et givent genstandsfelt og elevernes involvering i, hvordan man observerer, forstår og sammenfatter viden betyder, at metoder, der er eksplorative og eksperiment-orienterede, får en større plads i gymnasiets undervisning. Det interessante i den undervisningsudvikling er, at den åbner for, at kunst og kunstneriske processer får en ny rolle.
Forsker Rasmus Hjorth trækker på sine erfaringer som gymnasielærer i sin afhandling og stiller skarpt på at udvikle og udforske undervisning, der kan belyse mulighederne for at styrke kreative kompetencer hos eleverne uden at gå på kompromis med faglige mål og institionelle rammer. Han opstillede 30 lektioner som dannede det empirisk grundlag for at undersøge problemstillingen i praksis.
Som underviser kan det være svært at afgøre, om man har tag i klassens faglighed, for den lærende og den lade kan med det blotte øje se ens ud. Nu kan et nyt didaktisk redskab gøre gymnasielærere klogere på deres egen praksis, mener lektor Ane Qvortrup, der er lektor på Syddansk Universitet.
Geovidenskab A har i sommeren 2015 udklækket de første studenter. Faget har status af forsøgsfag, og derfor er det interessant løbende at undersøge, hvordan faget udvikler sig, hvordan lærerne griber undervisningen an og hvordan eleverne oplever faget.
Gymnasiet tænkt forfra var et treårigt projekt, der involverede seks gymnasier. Projektets formål var at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære.
Artiklen slår ned på den voksende udbredelse af privat lektiehjælp blandt danske skole- og gymnasieelever. Fænomenet er frem for alt udbredt i Asien. Den private ‘skyggeundervisningen’ følger og tilpasser sig uddannelsessystemet og betragtes som problematisk.
Snapchat vokser i popularitet og er nu det andetstørste sociale medie blandt unge i DK. I denne artikel peger Jette Kofoed og Malene Charlotte Larsen på, hvad der gør Snapchat så interessant for danske unge, og hvilke billeder de deler med hinanden på den populære fototjeneste.
Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, motivation og kognition?
På baggrund af erfaringer fra forskningsprojekt ‘forsøg med læring i bevægelse’, oplevede mange lærere, at elevers kognition forbedrede sig, som resultat af de opstillede forsøg på skolerne.