Bettina Buch undersøger i sin afhandling om der er en forbindelse mellem det øgede frafald på erhvervsuddannelserne og elevernes kendskab til de undervisning, tekster og literacyformer, der findes på EUD.
I artiklen peger forsker Lars Ulriksen og rektor Hanne Leth Andersen først og fremmest på diskussionen om adgangskrav til de gymnasiale og de videregående uddannelser og på hvilke konsekvenser indførelsen af karakterkrav kan få. Desuden sætter de diskussionen i forhold til mere generelle udviklingstræk i uddannelserne.
Denne rapport samler op på erfaringer fra syv udviklingsprojekter på de gymnasiale uddannelser. Udviklingsprojekterne har afprøvet, hvordan man kan arbejde med klasserumsledelse og elevinddragelse i en gymnasiekontekst. Alle projekter har fået forsøgs- og udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet som led i et indsatsområde i den gymnasiale udviklingsplan under temaet Klasserumsledelse og elevinddragelse.
I denne rapport præsenteres resultaterne af et større netværksbaseret samarbejde, ‘Udvikling
af efteruddannelseskurser i netværksbaseret skoleudvikling i ungdomsuddannelserne’, med afsæt i at igangsætte et kvalitetsarbejde, som retter sig imod den enkelte institutions evne til at skabe en synlig læringsprogression hos eleverne. På baggrund af samarbejdet, fremsætter Ane Qvortrup og Lars Qvortrup resultaterne som 14 anbefalinger til det videre arbejde med synlig læring.
Artiklen forklarer et tværfagligt undervisningsforløb i 2. g i fransk og samfundsfag om demokratibevægelser i Tunesien og Libanon. Forfatterne konkluderer at forløbet i høj grad har bidraget til at udvikle elevernes kulturelle selvrefleksion, først i en digital dialog, siden i et konkret møde med arabiske unge hvor eleverne har set sig selv med de andres øjne.
Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015 stilles der skarpt på den førende internationale forsker Theo Wubbels arbejde vedrørende klasseledelse og læreradfærd.
Voksenuddannelsescentrene (VUC) har fået en betydelig tilstrømning af kursister over de seneste år og løfter den del af befolkningen, der blandt andet har store boglige udfordringer. Lea Lund Larsen fokuserer i sin afhandling, på VUC-lærernes betydningsfulde rolle og stiller skarpt på lærerenes praksis og i hvilken udstrækning praksis bliver et potentielt læringsrum for lærernes pædagogiske forståelse.
I rapporten fremlægger arbejdsgruppen resultaterne af en undersøgelse af forskellige eksamensformers egnethed til at helhedsvurdere elevernes faglige niveau parallelt med elevernes innovationskompetencer indenfor fagene, afsætning, biologi, dansk, matematik og samfundsfag.
I artiklen giver Ane Qvortrup didaktiske argumenter for læringsmålsorienteret undervisning og analyserer den store opmærksomhed – positiv som negativ – som læringsmålsorienteret undervisning aktuelt er genstand for. Hun forholder sig bl.a. til nedenstående artikel af Peter Hobel
Forsker Lea Lund Larsen belyser, hvordan lærere på VUC håndterer og oplever den påtvungne inklusionsramme.
Hun illustrerer, hvordan VUC’s klasserum fordrer konstant undervisningsdifferentiering og variation i metoder, hvor lærerne påtager sig divergerende roller i bestræbelserne på at opfylde de mange behov.
Københavns VUC deltog i et udviklings- og interventionsprojekt om nye undervisningsformer, ny evalueringspraksis og skriftlighed.
Målet var at udvikle nye former for respons/feedback i forbindelse med det skriftlige og mundtlige arbejde for at kvalificere kursisternes faglige progression. På baggrund af undervisernes tilbagemeldinger og erfaringer peger forsker Anke Piekut på en række relevante indsatsområder og giver gode råd til, hvordan underviserne kan kvalificere arbejdet med kursisternes faglige ressourcer.
Rapporten fremlægger resultaterne af et nye undervisningsstrategier for at mindske frafald blandt de “unge voksne” på VUC. Den konkluderer blandt andet, at de sociale relationer mellem lærer og kursist og mellem kursisterne indbyrdes opfattes som et omdrejningspunkt for fastholdelsen. Det vigtigste, men ikke det eneste. Lærerens evne til at sætte mål og rammer for undervisningen og den faglige formidling er også betydende faktorer i mange af kursisternes oplevelse af, hvad der får dem til at møde op og gennemføre uddannelsen.
Artiklen undersøger lærernes erfaringer med CAS (Computer Algebra Systems). På baggrund af undersøgelsen udfolder hhv. professor Uffe Thomas Jankvist og Morten Misfeldt både de positive og negative erfaringer med CAS i gymnasieskolen på alle niveauer.
Mediereforskere Jesper Tække og Michael Paulsen opstiller tre overordnede faser i implementeringen af Internet og digitale medier i klasserummet. Ultimativt kan implementeringen betyde en forbedring af undervisningsværktøjer og vilkårene for læring i klasserummet.
Afsættet for denne undersøgelse er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring gennem gymnasietiden. Det handler om de unges formåen i relation til at kunne reflektere og/eller handle på deres valg, forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.
I denne rapport fremlægges resultaterne af projektet, ‘kompetencer i produktionsorienterede forløb’. Projektet har undersøgt elevernes arbejdsprocesser med henblik på at begrebsliggøre nogle af de kompetencer og arbejdsprocesser, der er i spil hos eleverne i produktionsorienterede forløb i fagene, billedkunst, design og mediefag.
På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.
Hvordan oplever henholdsvis lærer og elev relevansen af feedback på skriftligt arbejde? I denne rapport påvises resultaterne af et længere projektforløb på Fredericia Gymnasium. Udgangspunktet for arbejdet har været feedback, med særligt fokus på den indflydelse faktorer som (mis)tillid og (a)symmetri kan have på feedback-relationerne.