I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.
Der er klare fordele når den traditionelle tavleundervisning erstattes til fordel for lange projekter, der løser virkelige problemer. Jan Alexis Nielsen fortæller i interviewet om de innovative kompetencer, eleverne udvikler i disse forløb.
Forskeren Torben Spanget Christensen har undersøgt, hvordan man bedst evaluerer lærernes indsats gennem den fagligt evaluerende lærer-elev-samtale.
I interviewet fortæller forskerne Tina Høegh og Marie Ryberg om den svære tværfaglighed, som efter 2005-reformens krav om øget fagligt samspil har været en stor udfordring for både lærere og elever.
Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne
midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet
Gymnasiet tænkt forfra.
I teksten gengives hovedkonklusionerne fra projektet Gymnasiet tænkt forfra, som arbejder med elevernes motivation.
Afhandlingen undersøger hvordan elever lærer sig matematikfaglig skrivning gennem faget matematik i de gymnasiale uddannelser.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
According to Gert Biesta, the main problem with the idea of turning education into an
evidence-based or evidence-informed profession is that it relies on a quasi-causal conception of education, one in which the acts of educators are seen as causes that in some way bring about or produce effects on the side of the students.
In this article, the authors point to the different notions evidence in the evidence-based education. They introduce the following tracks in the understanding of the notion of evidence: The experimental track, the critical track, and finally the pragmatic track.
Undersøgelsen evaluerer gymnasiereformens intention om, at de naturvidenskabelige fag skal være med til at bære gymnasiets formål om at almendanne eleverne og besvarer følgende overordnede spørgsmål: Hvorledes har begreber om almendannelse i relation til de naturvidenskabelige fag sammenhæng med og hvorledes kan de genfindes i den naturfaglige undervisning og i elevers og kursisters udbytte af denne undervisning i det almene gymnasium og på hf, og hvilke barrierer for realisering af gymnasiereformens intentioner om fremme
af naturvidenskabelig dannelse kan identificeres?
Rapporten opsummerer resultaterne af projektet “Næsten lektiefri læringsrum”, som er udført i samarbejde mellem fem VUC’er og Region Midt.
Forskningsrapporten tager afsæt i otte skoleprojekter, alle afviklet i perioden 2013-2014. I rapporten diskuteres skoleprojekterne ud fra overordnede temaer: innovationskompetencer og kommunikation i undervisningsorganisering og undervisningsformer, med fokus på lærer- og elevroller.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
Artiklen beskriver, analyserer og diskuterer, hvordan brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk kan afhjælpe problemer med studerendes manglende motivation og involvering, fordi tasks sætter de studerende i centrum af læreprocessen og motiverer dem til at involvere sig og deltage aktivt i undervisningen på måder, som sprogtilegnelsesforskere anser for vigtige for sprogtilegnelsen.
Er det nødvendigt at mestre systemet for at kunne tale sproget? Er det mest hensigtsmæssigt at lære et sprog af gangen? Artiklen afvikler syv sejlivede myter om begyndersprog.
Artiklen peger på uudnyttede kultur- og dannelsespotentialer i fremmedsprogsundervisningen.
I denne artikel, peger forfatteren på en diskrepans mellem opgaveformuleringer og elevernes læring. Artiklen foreslår at løsningen kan findes i et fokus øget på stilladsering i elevopgaver.
Denne artikel peger på, at den kritiske pædagogik, der bar de store gymnasieforsøg i 1980’erne med tværfaglighed, projektarbejde og anvendelsesorientering, var en væsentlig inspiration bag reformen i 2005. Den stiller spørgsmålet om hvilken rolle de pædagogiske intentioner om frigørelse og social forandring spiller i en gymnasieskole i dag, hvor frigørelse er blevet til fastholdelse, og hvor eleverne legalt sorteres socialt.