Et nyt spil kan lette skriveprocessen og hjælpe implementeringen af ny skriftlighed i gymnasiet. Kronikørerne Tine Wirenfelt Jensen, Trine Juul, Mads Lund Jensen og Gry Sandholm Jensen beskriver i det følgende spillet og dets potentialer.
I de skriftlige eksamensgenrer i dansk på de fire ungdomsuddannelser opfordres eleverne til at skrive til et intenderet publi-kum eller et defineret medie. Men hvilke skrivekompetencer kræver genrernes formidlingskrav, og hvordan realiserer ele-verne disse krav? Min afhandling Genreskrivning i de fire gymnasiers danskfag undersøger dette aspekt ved genreskrivning.
Artiklen beskriver forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed”. Projektet forbinder et fagdidaktisk og et sociokulturelt perspektiv på skriftlighed i de gymnasiale uddannelser.
I hvilken grad er anvendelse af matematik prioriteret i gymnasiets undervisning? Artiklen analyserer en række anvendte opgaver fra skriftlige opgavesæt brugt på A-niveau efter 2005 og konkluderer at anvendelseselementet kun i ringe grad får opmærksomhed som selvstændigt felt. Der diskuteres forskellige principielle og praktiske grunde til dette.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.
Artiklen er baseret på observationer i tre 9.klasser. Den undersøger lærernes og elevernes praksis i forhold til udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
I artiklen tales der for at sigte mod matematisk modelleringskompetence og matematisk problemløsningskompetence som to adskilte læringsmål for undervisningen i gymnasiet. Det argumenteres at en sådan skelnen kan bruges som kommunikationsværktøj når der skal etableres en dagsorden i og omkring klasserummet i almindelighed, og når der skal udvikles og/eller vælges gode elevudfordringer i særdeleshed.
Kasper Bjering Søby Jensens kommentar til Thomas Højgaard Jensens artikel “Modellering versus problemløsning” i MONA, 2009, 2.
I artiklen præsenterer Ellen Krogh forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed” og beretter om hvordan tre niendeklasser er blevet fulgt i overgangen fra grundskole til gymnasie.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Artiklen gennemgår de særlige forhold der knytter sig til at lære kinesisk for en europæer. Det drejer sig i
første omgang om hvordan de kinesiske skrifttegn bygges op, og dernæst om ordklasser, ordstilling og ordbogsbrug.
Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Vi vil gerne være originale, men hvad betyder originalitet overhovedet? I artiklen undersøger Signe Pildal Hansen, hvad vi forstår ved begrebet originalitet, samt hvilke interesser der spiller ind når det defineres.
Publikationen tager udgangspunkt i et Læselystprojekt, hvor unge forfattere har overtaget danskundervisningen i en kortere periode. Projektet blev afviklet i 2005 og 2006, hvor i alt seks forfattere gennemførte undervisningsforløb i elleve klasser i Odense, Århus og København.
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.