Denne artikel henvender sig især til matematiklærere som gerne vil forsøge sig med en alternativ tilgang til variabelsammenhænge i en sprogligt orienteret C-niveau-klasse, men artiklen vil også være af interesse for dig som generelt har interesse for funktionsbegrebet i undervisningen.
H.C. Thomsens kommentar til artiklen “Kursusundervisning og løsningsprocesser i universitetsmatematik: En kamp mellem ‘stort’ og ‘småt’” i MONA, 2007, (2).
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Arbejdspapiret undersøger sammenhængen mellem eksamensformer, arbejdsformer og læringsformer. En væsentlig pointe er at nye arbejdsformer ikke kan indføres uden at være forbundet med nye eksamensformer.
Denne rapport er resultatet af en konkret evaluering af en række læremidler, som lærere og elever har foretaget. Dokumentarudsendelsen ”Magtens Billeder” med tilhørende hjemmeside er blevet undersøgt som et særligt læremiddel. Undersøgelsen er et bidrag til at fokusere på læremidlernes rolle og funktion i gymnasiet.
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
I 1992 påbegyndtes et pædagogisk udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. Artiklen diskuterer gennemgående træk i udviklingsarbejderne i gymnasiet som udtryk for en ændret lærer-elevrelation i det senmoderne og som forsøg på en ’nyforhandling’ af undervisning.
Historiefaget i gymnasieskolen har udviklet sig fra at være primært et fortidsfikseret fag til at være et fag der udvikler identitet og historisk bevidsthed på baggrund af metodiske redskaber. Kirsten Augustesen beskriver fagets udvikling som en konkurrence mellem synsvinklerne overblik- og sammenhængsforståelse, redskabsorientering og bevidsthedsdannelse.
Artiklen diskuterer mulighederne og udfordringerne for htx i forbindelse med gymnasiereformen. Htx har både erfaringer med væsentlige aspekter af reformen og skal samtidig finde en balance i landskabet mellem traditionerne i (især) det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Birgitte Possing, som er direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, gør med udgangspunkt i tankerne bag dannelsen af centeret rede for sit syn på sammenhænge, viden og refleksion i historiefaget. Spørgsmålene stilles af UDDANNELSEs redaktør, Benedicte Kieler
Hvordan planlægges fagene i fremtidens gymnasium? I artiklen argumenterer Finn Hauberg Mortensen for at man i gymnasiets formålserklæring erstatter ’almen dannelse’ og ’studiekompetence’ med begreber, som er klare og kan bruges til planlægning og evaluering. Derudover anbefales en reorganisering af den faglige struktur op gymnasiet.
Rapporten er blevet til i forlængelse af en række på 38 forsøg i det 2årige hf, som blev igangsat i 1997. I rapporten fremlægger evalueringsgruppen de sidste enkeltevalueringer, sammenfatter sine analyser og konklusioner af det samlede forsøgsarbejde og kommer på grundlag heraf med
konkrete udspil og anbefalinger vedrørende hf’s fremtid.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.