Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Marianne F. Mortensen ser et behov for fokuseret forskning i spørgsmålet om hvordan forholdet mellem den lærende og museers læringsmiljøer kan optimeres. I artiklen udvikler hun med udgangspunkt i begrebet prakseologi, et redskab som kan bruges både deskriptivt som et analyseværktøj og normativt som et designværktøj i arbejdet med læring på museer.
Rapporten er en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis, så det indtænkes i elevernes læring, i udvikling af arbejdsformer og i nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Denne rapport afdækker, hvordan digitale teknologier indgår som læringsressourcer i den danske folkeskoles ældste klassetrin og i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad er de økonomiske rammer og prioriteringer? Hvordan fordeler underviserne forskellige læringsressourcer såsom bøger, netbaserede materialer, film og værktøjsprogrammer til produktion og præsentation?
Denne internetpublikation er blevet til som et resultat af arbejdet i en ”tænketank” om anvendelsesorientering på hf i foråret 2009 – et forsøgs- og udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
Artiklen indleder temanummeret ”Krop, Kultur & Kundskaber”, argumenterer for kropsforståelsens betydning for læring og uddannelsesforskning og redegør for den teoretiske baggrund samt elementerne i en kulturdidaktik.
Hvordan kan man benytte fysiske øvelser i fysikundervisningen på gymnasiet? I denne artikel giver Jesper Bruun sit bud på hvordan man kan hjælpe elever til læring ved at lade dem repræsentere og bearbejde viden på alternative måder gennem fysisk udfoldelse. Det argumenteres at denne udfoldelse kan hjælpe eleverne til intuitive forståelser af fysiske principper.
Teksten er kapitel 3 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet analyserer elevernes oplevelser af selve undervisningen, deres oplevelser af forskellige undervisningsformer og deltagelse (eller ikke-deltagelse) i undervisningen.
Artiklen bidrager til planlægning af undervisning i det almene gymnasium og ungdomsuddannelserne generelt. Dette gøres med udgangspunkt i evalueringsarbejdet i forbindelse med “Projekt Samtidskunst og Unge”.
Afhandlingen undersøger læringspotentialet i brugen af spil i undervisningen og stiller således skarpt på læringscomputerspil, simulationer, rollespil eller debatspil.
Rapporten undersøger faget engelsk på B-niveau på hf og htx med udgangspunkt i de bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Henrik Kragh Sørensens kommentar til de to artikler af Uffe T. Jankvist “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – generelt set” i MONA, 2007(3), og “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – gymnasialt set” i MONA, 2008, 1.
Marianne Kesselhahns kommentar til artiklen “Den matematikhistoriske dimension i undervisning– gymnasialt set” i MONA, 2008(1).
I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.
Kresten Cæsar Torps kommentar til Lars Ulriksen og Henriette T. Holmegaards artikel “Projektarbejde på htx – erfaringer og udfordringer i projektvejledningen” i MONA, 2008(2).