Rapporten undersøger følgende spørgsmål: Hvordan påvirker det undervisningen, at en del af den foregår via internettet? Hvordan påvirker det fagene og elevernes kompetenceudvikling, at det virtuelle kommer til at spille en større rolle? Hvordan administreres virtualiteten i praksis? Hvordan vil skolen undersøge og evaluere effekterne af forsøget?
Rapporten samler op på erfaringerne fra udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium” og spørger hvilke konsekvenser en højere grad af virtuel undervisning får for elevernes læring.
Den aktuelle uddannelsesdebat koncentrerer sig om hvordan man kan udvikle undervisning og øge elevers faglige og generelle udbytte. Dette mål er fælles for politikere, skoleejere, rektorer, lærere og elever. Nærværende rapport er et bidrag til denne debat.
Den aktuelle uddannelsesdebat koncentrerer sig om hvordan man kan udvikle undervisning og øge elevers faglige og generelle udbytte. Dette mål er fælles for politikere, skoleejere, rektorer, lærere og elever. Nærværende rapport er et bidrag til denne debat.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Rapporten samler op på de første erfaringer, der er gjort på de udvalgte skoler, der i skoleåret 2002-2003 var tilknyttet udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium”.
Rapporten er en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. Den behandler tre temaer: 1) elevernes faglige kompetence, studielyst og valgkompetence; 2) kontekstsmæssige forklaringer på graden af studiekompetence; og 3) mulige styrkninger af studiekompetence og overgang fra gymnasie til universitet.
Rapporten beskriver en ny kompetencebaseret systematik til forståelse og udvikling af faget matematik samt en række forslag til fornyelse af matematikundervisningen.
I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
De kommende ændringer i det almene gymnasium vedrører først og fremmest forholdene mellem fagene og de arbejdsformer, det faglige samarbejde kræver. Artiklen foreslår nogle grundbegreber i arbejdet med omstillingsprocessen.
Afhandlingen undersøger hvordan man gennem tilpasning af undervisningen kan øge elevernes forståelse og motivation i gymnasiets fysikfag.
På baggrund af et empirisk studie diskuterer denne rapport lærernes motivation til og oplevelser med forsøgsarbejde samt rammerne og potentialerne for forsøgsarbejde. Der argumenteres for, at systemændringer er ønskværdige, og at disse primært sker via ændringer i lærerpraksis.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Rapporten er blevet til i forlængelse af en række på 38 forsøg i det 2årige hf, som blev igangsat i 1997. I rapporten fremlægger evalueringsgruppen de sidste enkeltevalueringer, sammenfatter sine analyser og konklusioner af det samlede forsøgsarbejde og kommer på grundlag heraf med
konkrete udspil og anbefalinger vedrørende hf’s fremtid.
Rapporten fremlægger en evaluering af faget historie med samfundskundskab i det almene gymnasium. Evalueringen forsøger at sammenholde gymnasiebekendtgørelsens og fagbilagets mål og rammer med den virkelighed elever, lærere og ledelser beskriver i dokumentationsgrundlaget.
Forskning i læremønstre påpeger at vi er biologisk disponerede til at lære en slags matematik og naturvidenskab. Men hvis det at lære naturvidenskab og matematik er noget, vi er født til, hvorfor i alverden går det så tit galt i skolen? Dette spørgsmål forsøger Kirsten Paludan at besvare.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.