Stopper unge med at læse? Bliver gymnasiets faglige læsning og værklæsning af Tove Ditlevsen og Goethe afløst af lydbøger og streaming? Og var den trykte bog egentlig bare en parentes i verdenshistorien? Gymnasieforskning gør status på læsning sammen med DPU-professor Jeppe Bundsgaard.
Relationen mellem teori og praksis, mellem det almene og det partikulære udgør et indbygget spændingsforhold i lærerviden. For læreruddannelser er det en tilbagevendende udfordring – og for læreruddannelsesforskningen et tilbagevendende tema – hvordan man gennem undervisningspraksisser bedst understøtter de studerende i at udvikle en viden, der evner at integrere det almene og det partikulære. Hvordan en sådan integration af det almene og det partikulære i mere konkret og empirisk forstand ’ser ud’ og faktisk realiseres forbliver dog ofte et åbent spørgsmål, der gemmer sig bag generiske og vage formuleringer som at de studerende skal kunne ’omsætte teori i praksis’ og ’anvende teori til at reflektere over egne praksiserfaringer’. Denne artikel udvikler et sæt analyseredskaber, der gør det muligt at undersøge empirisk, i hvilken grad en konkret videnpraksis evner at bevæge sig mellem det almene og det konkrete og integrere teori og praksis.
Vi skal ud over den polariserede diskussion om, hvorvidt det er skolens eller drengenes egen skyld, at de får lavere karakterer
end pigerne. Ane Qvortrups forskning giver en række bud på, hvad gymnasielærere kan gøre her og nu for at komme uligheden til livs.
Stor undersøgelse af elevernes oplevelse af corona-undervisningen vidner om en imponerende hurtig omstilling fra gymnasielærernes
side. Professor Ane Qvortrup, der står bag undersøgelsen, peger dog også på, at en del gymnasieelever mangler feedback,
lærerhjælp, dialog med klassen og variation i undervisningen. Nogle elever risikerer at miste motivationen og troen på sig selv, advarer
hun.
Hvilke didaktiske strategier benytter underviseren, når samfundsmæssigt omstridte problemstillinger er en del af undervisningsfeltet? Artiklen fokuserer på, hvordan konflikter i Mellemøsten bliver fremlagt og bearbejdet i religion og samfundsfag.
Virtuel undervisning kan have et dobbelt formål, fordi eleverne både lærer, hvad de skal i faget, og samtidig lærer de at kommunikere på forskellige platforme. Det er en af pointerne fra forsker Christian Dalsgaard.
Kontroversielle emner og synspunkter kan være svære at håndtere i undervisningen. Men tør man give rum for de svære diskussioner, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter. Der er dog ingen simple løsninger, som passer til alle emner og situationer.
Jens Anker-Hansen & Maria Andrée’s analyse af, hvordan de studerende arbejder sammen om specifikke fagfællebedømte opgaver har vist, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de studerende oplever formålet med opgaverne. Særligt vigtigt er det at give de studerende de fornødne værktøjer til at kunne arbejde sammen om peer feedback i grupper. Det har også potentialet til yderligere at udvikle elevens egen oplevelse af, hvor godt man egentligt har forstået en given opgave.
Ud i haven præsenterer havens forskellige dimensioner: Det fysiske som havens naturlige betingelser, det rumlige som en mental funktion og det historisk-kulturelle som en repræsentativ funktion. Dimensionerne beskrives, og der udpeges, i hvilke fag og hvilken undervisning haven kan indgå i.
Hvad sker der med undervisningen, når Google, Microsoft eller Netflix rykker ind med deres produkter i klasseværelserne? De To eksperter, Bjarke Lindsø Andersen og Oliver Tafdrup fortæller, hvordan it-giganterne kan påvirke undervisningen, og hvordan skolerne i stigende grad forholder sig kritisk og konstruktivt til teknologien.
Elektronisk feedback giver både lærere og elever bedre overblik og styrker deres tro på effekten af feedback. Sådan lyder nogle af Hanne Wacher Kjærgaards pointer
på baggrund af hendes ph.d-afhandling om elektronisk feedback.
Rapporten konkludere blandt andet: ‘DUFA-projektet viser, at det fagligt kan give mening og udbytte at understøtte undervisning digitalt. Man kan opnå en tidssvarende undervisning, en undervisning der
strukturelt kan støtte sig på de digitale mediers kapacitet for deling, samskrivning, procesfeedback, skriftlig interaktion, lagring, genfinding, søgning, kildekritik, udtale af opslagsord mv.
Denne undervisning kan der samtidig argumenteres for kan hjælpe med at subjektivere eleverne på en dannelsesbaseret måde til at blive duelige og kritiske borgere i det nu også digitaliserede samfund.
På den anden side viser det sig vanskeligt at inkorporere en almendannelse, der tilstrækkeligt adresserer et digitaliseret samfund i de digitalt understøttede forløb.
I en samtid, hvor tech-filantropister og kommercielle aktørerverden over bevilliger store summer til uddannelsesrelaterede projekter som nye uddannelsesteknologier og institutioner baserede på bestemte former for teknologiorienteret pædagogik, bliver det stadig mere relevant at spørge til, hvilke agendaer, der sætter sig igennem via konkrete teknologiske artefakter og markedsføringen heraf. Og videre hvilke konsekvenser, det får for uddannelse, læring, undervisning og de sociale relationer, som dannes i uddannelsessystemets institutioner.
Projektet “Søgebrønden” er iværksat for at give gymnasieelever et værktøj til at søge information, fordi hverken Google eller Wikipedia er godt nok. Projektet formår at engagere de dygtige og vedholdende elever i Søgebrønden, og de finder relevant materiale, som de får med i deres opgaver. De øvrige elever bruger ikke Søgebrønden, men kan samtidig godt se potentialet i en database designet til gymnasiet.
We explore students choice of using computer algebra systems (CAS) in problem-solving relative to their self-reported attitude towards learning mathematics with CAS. Our research design is a case study of nine Norwegian upper-secondary mathematics students with a wide range of attitude towards CAS. Our findings on routine problems indicate that (1) students use CAS whenever […]
Gymnasielærere og forskere har udviklet 12 konkrete forslag til, hvordan gymnasielærere integrerer digitale kompetencer i den faglige undervisning. Det kræver nye begreber og
praktisk inspiration at undervise eleverne i for alvor at kunne begå sig digitalt, mener Christian Dalsgaard.
Med små hjælpeprogrammer kan elever læse mindst lige så godt på skærm som på papir. Det afgørende er, at de engagerer sig i indholdet vurdere Natalia Auer i dette interview.
Denne bog undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læringsorienteringer, deres deltagelse i undervisningen og læringskulturen på henholdsvis handelsgymnasiet, det almene gymnasium, hf og erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge og belyse, hvad forskellige bedømmelsespraksisser betyder for de unges læringsorienteringer og læringskulturen på uddannelserne.
Artiklen stiller skarpt på, hvordan eleverne reflekterer over teoretiske koncepter i det praktiske arbejde. Christian Dalsgaard tager afsæt i ni produktionsorienterede forløb og afklarer blandt andet flere faser af elevaktivitet, som får indflydelse på elevers refleksion og læring.
practical work. To study students’ possible coupling of theory and practice, a total of
nine product-oriented courses in upper secondary education (in Denmark) were chosen
for empirical studies. All courses were product-oriented in the sense that the outcome
of student work was a concrete product
En tysklærer siger: “Jeg havde nogle elever i dag, som sad og lavede alt mulig andet eller var helt passive, mens vi skulle høre en tysk sang. Ergo blev alle bedt om at twitte alle de tyske ord, som de opsnappede. Det hjalp på aktivitetsniveauet”. Forskerteamet Paulsen og Tække peger på de positive muligheder sociale medier giver til elevers læring i undervisningen. De peger på et nyt niveau i undervisning, hvor det bliver muligt at inddrage en 3. part – nemlig forfattere, erhvervsfolk, politikere osv.